Socialistisk Arbejderavis
Nr. 234 – 13. oktober 2004 – side 3
Antikapitalisme
Bevægelsernes bevægelse ved en korsvej
Jakob Nerup
Danmarks Sociale Forum var en succes. Det samme tegner Europas Sociale Forum, der foregår i London fra 14. – 17. oktober, til at blive med 30.- 40.000 deltagere. De sociale fora, som er blevet kaldt bevægelsernes bevægelse, står ved en korsvej. Hvordan fastholder de deres relevans som samlingspunkt, og hvordan fortsætter de med at vokse? Hvordan skal de i fremtiden udfordre magthaverne fra Bush til Fogh og ikke mindst de multinationales globalisering? Svarene på disse spørgsmål er forskellige. Denne artikel analyserer spørgsmålene på baggrund af Danmarks Sociale Forum og diskussionerne om udviklingen af de sociale fora i den globale bevægelse.
Det andet sociale forum i Danmark var en succes for både forumet i sig selv og for bevægelsen i det hele taget. Der var mere end 800 betalende deltagere, 60 workshops og en åben debat. Der var fede oplæg og debatter med de internationale gæster og danske repræsentanter for bevægelserne. Indtrykket af, at det er lykkedes at skabe et fælles forum for diskussion mellem bevægelserne var markant. Alle deltagere gav udtryk for at dette års sociale forum var fedt.
Visioner for en anden Verden
Der var mange højdepunkter, som hver især bidrager til at udvikle forummet. I særlig grad fik Michael Albert, den amerikanske redaktør af Znet med 300.000 abonnenter, åbnet for visionerne. Hans budskab er at vi som bevægelse både er nødt til at have en positiv vision for et andet samfund end det kapitalistiske, hvor demokratisk og solidarisk styring af økonomi og politik, ses som konkret opnåelig. Hans udfordring af venstrefløjens hang til blot at være imod og ikke løfte ideerne om en anden verden ind som noget håndgribeligt fik mange til at tænke nyt. Hans bud er at vi skal lave et fælles program i de sociale fora, som kan samle bevægelsen.
En anden af de internationale gæster var Susan George, som er vicepræsident for Attac-Frankrig. Hendes skarpe kritik af de internationale institutioner som IMF, Verdensbanken og WTO havde bundklang hos deltagerne. Og hun sagde, at vi har travlt med at ændre verden, hvis ikke det hele skal gå ad helvede til. Og hun understregede, at bevægelsen er nødt til at agere samlet. Hendes bud er, at vi skal finde en fælles sag, som vi så skal aktionere for. Og den fælles beslutning skal tages i de sociale fora.
En tredje international gæst var Lindsey German fra Stop the war coalition i England, som har organiseret de millionstore demonstrationer mod krigen i London og konstant presser Blair. Hendes budskab er at kampen mod besættelsen af Irak og støtten til modstandskampen i Irak er helt central for alle bevægelser, fordi det er den militariserede spydspids for Bush og den multinationale imperialisme. Hun pointerede betydningen af den globale bevægelse som den anden supermagt, der kan udfordre den herskende orden.
Få strategiske bud
Anderledes lavmælt og stillestående var de danske bidrag. Ikke sådan at forstå at der ikke var mange indsigtsfulde oplæg og holdninger. Men fraværet af strategiske bud på bevægelsens fremtid og visionære alternativer, der peger på udviklingen af et socialt forum, der samle bevægelsernes kamp og politiske diskussion, er tydelig. Man kan sige det banalt, nemlig at ingen af de store danske organisationer har en stort anlagt strategi og vision for global retfærdighed, for et opgør med Fogh, for at bringe bevægelsen fremad og opstille visionære alternativer.
Man efterlades med en fornemmelse af, at de danske organisationer nok kan rejse til World Social Forum og European Social Forum med dets politisk skarpe temaer og tydelige antikapitalistiske præg. Men når de sætter fod i Danmark, så skrues der ned for politikken og dagsordenen bliver igen landsbyens. Centrale personer fra Enhedslisten havde således ingen bud på en fælles fremtid udover de sædvanlige om modstanden mod EU og status quo for Danmarks Sociale Forum. Det samme gælder store aktører som MS, DGS og SID, som fremlægger sympatiske kampagner på delspørgsmål om handelsrøveri, nedskæringer på uddannelse og konkurrence om arbejdspladserne under globaliseringen, men som holder igen på at udfordre de vigtigste spørgsmål om Fogh-regeringen, besættelsen af Irak, de multinationales magt og ikke mindst hvordan vi kommer i fælles handling. Det er som i landsbyen, hvor vi efterlader den store politik til andre og ”klogere”. Så risikerer vi ikke noget.
Partier og bevægelsen
På den danske venstrefløj er der stadig en opfattelse af, at jo mere adskillelse der er mellem partier og bevægelse des bedre. Derfor deltager SF’s og Enhedslisten parlamentarikere og ledelser ikke i Danmarks Sociale Forum (med få undtagelser af kotere varrighed). I de faglige organisationer og studieorganisationerne synes man generelt at medlemmerne skal beskyttes mod andre bevægelser og fælles politisk diskussion. Derfor måtte Danmarks Sociale Forum ikke være til stede på Stop-NU’s konference i KB-hallen og derfor forhindrede de forberedende organisationer med Globale Rødder i spidsen at Stop-Nu skulle tale til afslutningen.
På et mere overordnet plan er venstrefløjens manglende prioritering af Danmarks Sociale Forum et udtryk for, at man strategisk ikke har flyttet sig afgørende. Man er ikke rykket tættere på bevægelsen eller den antikapitalistiske stemning. Man hænger fast i parlamentarismen og har dybest set ikke tiltro til at bevægelse og kamp uden for parlamentet er nøglen til forandring og fremgang for venstrefløjen. Det er som om de alene venter på det næste Folketingsvalg, med deres medlemmer placeret i en ventesal. Enhedslisten er det største problem, fordi man med rette kan forvente meget af dem. Men som politisk kraft tilfører de hverken politisk udvikling eller løfter niveauet gennem sin kollektive deltagelse. Enhedslisten kunne gøre forskellen i Fagligt Ansvar og i mange af studieorganisationerne for at løfte Danmarks Sociale Forum op som noget afgørende politisk, som alle bør prioritere. Og Enhedslisten kunne, i kraft af sin størrelse, organisere en landsdækkende deltagelse.
Kunne og ville venstrefløjen ikke, så er det positivt at mange deltagere godt selv kunne formulere visioner og antikapitalistisk kritik. Aktivisterne som søgte mere radikale bud på handlinger, mere systemkritiske analyser og mere samfundsoverskridende visioner, prægede mange debatter. Man kan uden at overdrive godt tale om, at en antikapitalistisk tendens har slået rod og ikke er til at komme uden om. Det sørgelige i denne sammenhæng er, at det kun er Internationale Socialisters Ungdom der som organisation, fremfører det markant og konsekvent.
Hvordan vokser vi
Skal Danmarks Sociale Forum for alvor blive stort og være bevægelsernes bevægelse, så skal der ske store politiske forandringer hos lederne i bevægelserne og i de store venstrefløjspartier med Enhedslisten i spidsen. Ellers forbliver vi små og landsbyagtige.
For det første skal det øverst på dagsordenen i de vigtige organisationer, der skal massemobilisere i lang tid over hele landet. Det gælder i Fagligt Ansvar, i DGS, i MS, i Enhedslisten og SF og selvfølgelig alle andre. Det er forudsætningen for at vokse fra 800 deltagere til 5000.
For det andet skal der være en politisk profil, der signalerer global retfærdighed, antiracisme, kamp for velfærd, offensiv mod de multinationale og visioner om en anden verden. Navnet alene mobiliserer ikke, det gør relevante dagsordener, som skarpe og åbne spørgsmål som fx ”Hvorfor har Mærsk så meget magt?” eller ”Hvem ødelægger miljøet?” eller ”Vil du udfordre nyliberalismen?”..
For det tredje skal man vove at skabe rammer for at bevægelsernes bevægelse får rammer og udtryk i form af diskussioner om fælles udtalelser og handlinger. Uden dette kan Danmarks Sociale Forum ikke blive omdrejningspunktet for hverken modstanden mod Fogh’s politik, Bush’s verden eller fungere som det visionære omdrejningspunkt for en anden verden.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed