Socialistisk Arbejderavis
Nr. 234 – 13. oktober 2004 – side 9
Økonomi for Antikapitalister
Globalisering som dogme
Jakob Nerup
350.000 danske arbejdspladser er truet af outsourcing til Kina, Indien, Polen og andre steder hvor arbejdskraften er meget billigere end i Danmark. Danmarks plads blandt verdens rigeste lande kan ikke fortsætte, hvis ikke vi uddanner en elite, som kan hjælpe danske virksomheder til at konkurrere globalt. Velfærdssamfundet må forandres radikalt, hvis ikke det skal gå under. Det er blot nogle af de påstande, som dagligt fylder alle medier, om globaliseringens krav til os.
Dansk Industri har igangsat en kampagne for deres globalisering, velvilligt bistået af ministre, kongelige og en forbundsformand fra Metal. Indholdet af kampagnen kan reduceres til tidens dogme: Globalisering er multinational globalisering! Hvor Dansk Industri pakker det pædagogisk ind i pæne bøger og grafer, så siger en af erhvervslivets hårde drenge, Asger Aamund det lige ud i sin nye bog ”Det modige Danmark”:
”Det nuværende, stive arbejdsmarked, er konsekvensen af en flot og effektiv beskyttelse af de danske arbejdere, der faktisk har et job, og det skal der laves om på. Lønnen skal gives fri nedad, så vi, for en lang række jobs, får en løn, der er i overensstemmelse med udbud og efterspørgsel”.
Hans drøm er, at når vi ”får åbnet løndannelsen nedad, vil der opstå et hav af jobs i servicesektoren”, og det kender vi jo fra USA som ”working poor”. For millioner af mennesker er det at have to eller tre jobs samtidig for at klare sig i servicesektoren, fordi lønnen er så dårlig. Det er tilbuddet til de danske arbejdere, som trues med udflytning af deres arbejde. Det gælder fx tarmrensere som har mistet job til Kina eller til fremstilling af genbrugspapir Thailand. I begge tilfælde kan det betale sig at sende tarme og affaldspapir over verdenshavet, for at blive forarbejdet, for så at blive sendt tilbage til Danmark. Det absurde er, at det kun kan betale sig, så længe lønnen er så lav i Kina, Indien og andre steder med billig arbejdskraft. Og det er det som direktørerne vil have os til at konkurrere om – ræset mod bunden. Direktørerne konkurrerer på marginalerne i profitten, om den skal hedde 8,7 eller 8,3 %, og det vil de have vi skal hjælpe dem med.
Nu er det bare sådan, at kun de færreste arbejdspladser i praksis er truet, og det gælder også for de danske multinationale. Hovedparten af deres globale produktion udflyttes, fordi det kommer tættere på de markeder, hvor deres produkter skal sælges. Og dernæst er der mange arbejdspladser, som ikke kan flyttes. Mærsks Nordsøolie og Netto-butikker kan ikke flyttes. Det kan Arlas malkekøer, Danish Crowns svin eller ISS rengøringsarbejde heller ikke. Ej heller statsstøtten, den offentlig finansierede forskning og uddannelse, den danske stats beskyttelse. Fx tjener Asger Aamund en del af sine penge på produktion af koppevaccine. Ikke til fattige mennesker i Afrika, men til beskyttelse af amerikanerne mod biologiske våben. En kontrakt til 650 millioner kroner, som det danske udenrigsministerium har skaffet ham via møder med det amerikanske ”Homeland security”. Det er de multinatio-nales dogme: stat og indbyggere er til for dem.
Så længe vi accepterer deres dogmer.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed