Socialistisk Arbejderavis
Nr. 235 – 4. november 2004 – side 2
Markedslogik eller demokrati
Jan Helbak
Forliget om Strukturreformen er i udpræget grad et liberalt teknokratisk værk. Og hvordan skulle det kunne være anderledes. Hvad der forekommer mindre forståeligt, er KL’s aggressive markedsføring af en reform, der i den grad forfølger en markedsrationel logik i hele sin argumentation for større kommuner, og at flere opgaver skal flyttes over i kommunerne. Det lokale demokrati, som trods alt er grundlaget for Danmarks meget unikke decentrale forvaltningsstruktur, ofres stort set for en magtcentralisering i ministerierne.
Selv om flere undersøgelser mener at kunne dokumentere, at demokratiet også vil kunne fungere i større kommuner, er det alligevel berettiget at stille blot ét spørgsmål: Hvad vil der ske med det lokale politiske manøvrerum, hvis flere af de store opgaver overflyttes til kommunerne?
På indeværende tidspunkt regner man med, at ca. 40 % af kommunernes udgifter er ”ikke styrbare” på grund af lovgivningen. Dvs. at kommunalpolitikere og kommunale embedsmænd indenfor de områder, der ikke er styrbare, fremdeles fungerer som administratorer af statslige eller statslignende opgaver.
Hvis kommunerne f.eks. overtager beskæftigelsespolitikken og jobformidlingen fra AF, som i sagens natur må forblive stærkt statsligt reguleret, vil det blot øge mængden af ”ikke styrbare udgifter”, ligesom en større del af bloktilskuddene nødvendigvis også må være øremærkede til stramt definerede opgaver. Når kommunerne så også skal have nogle af de sundhedsopgaver, som amterne har nu, er dette også kun muligt under meget stramme rammer bl.a. for at reducere lokale præferencer, der kan skade de regionale opgaveløsninger.
Herved reduceres mængden af styrbare udgifter yderligere i forhold til den samlede kommunale økonomi. Kommunal politik kommer i realiteten til at dreje sig om en forholdsvis beskeden del af de samlede udgifter. Borgernes mulighed for indflydelse indskrænkes til færre områder, og både politikere og embedsmænd degraderes de facto til lokale administratorer af statslig politik.
Når denne udvikling for alvor slår igennem bl.a. sammen med den nye budgetreform, vil faren for ansvarsforflygtelse på alle tre niveauer forekomme nærliggende, fordi det danske system – i hvert fald indtil videre – er indrettet med relativ stor autonomi med hensyn til politiske beslutninger og ansvar på både det lokale og regionale niveau.
Man kan uden besvær forestille sig, at enhver siddende regering i endnu højere grad vil skubbe ansvaret nedad og omvendt, at enhver kommunalbestyrelse vil frasige sig ansvaret under henvisning til stramme statslige rammer for opgaveudførelsen. Tilbage står borgerne uden reel mulighed for at gennemskue spillet og derfor også uden muligheden for at gribe ind og deltage aktivt i det lokale styre.
Uden at ændre ret meget på det formelle plan kan kommunernes lokale demokratiske autonomi tømmes for indhold ved at overlæsse dem med opgaver. Således opnår statsmagten muligheden for at styre pr. stedfortræder. KL opnår en status som de facto uafhængig administrativ modmagt til staten. Men kommunerne og borgerne mister den lokale demokratiske indflydelse på deres egne anliggender. Og i hvilken retning vil embedsmændenes loyalitetslinjer bevæge sig?
I konsekvens af de linjer, der tegner sig for politisk/demokratiske udvikling, bør alle partier og bevægelser, der tager deltagelsesdemokratiet alvorligt, afvise det beslutningsgrundlag, som foreligger. Endnu er strukturreformen ikke omsat til lovgivning. Det er oppositionens opdrag at gøre denne proces så vanskelig for regeringen og Dansk Folkeparti som overhovedet muligt.
Jan Helbak er kredsformand østkredsen, Odense, Socialdemokratiet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed