Socialistisk Arbejderavis
Nr. 235 – 4. november 2004 – side 8
ESF – fra en faglig vinkel
Henriette Brockdorff
Jeg har lige været så heldig at deltage som repræsentant for BUPL København i ESF i London, som fandt sted 14.-17. oktober. Formålet med turen var at deltage i debatten om et bedre Europa.
Min egen indgangsvinkel var at få erfaringer med hjem fra andre dele af Europa, der står over for de samme udfordringer i forhold til privatisering af den offentlige sektor. Samtidig var det vigtigt at knytte kontakter til andre, der har erfaringer og som har samme politiske udgangspunkt, nemlig at de kort sagt vil en bedre og anden verden, med en anden fordeling og et andet socialt udgangspunkt end det, der i dag er herskende i den vestlige verden. For os i BUPL København har det altid været vigtigt at vi indgår alliancer med andre der har det samme udgangspunkt som os. England har været i spidsen for privatisering og udlicitering. En udlicitering, der har haft fatale følger for hele de engelske samfund og deres børn og unge. For mig har det været vigtigt at være med til at sætte fokus på perspektiverne i en fremtidig udvikling. Når jeg synes, at det er vigtigt at deltage, har det været for at få koblingen mellem det Globale, det europæiske og det lokale og nationale.
Globaliseringen betyder for mig, at jeg er nød til at forholde mig til en mere overordnet dagsorden, der formuleres andre steder end i Danmark, men som har konsekvenser for vores hverdagsliv og pædagogernes mulighed for at udøve deres profession. Det er afgørende, at vi får formuleret hvilke fremtidige scenarier, der kan være, hvis privatiseringen og udliciteringen i Danmark fortsætter. Ud fra disse fremtidsscenarier skal vi analyser os frem til vores lokale indsatser, og ud fra det vil vi i BUPL København konkretisere vores handlinger, så vi forhåbentlig ikke ender i samme situation. Spørgsmålet er, hvad er det vi som fagforening skal indrette os på? Og hvilke strømninger er det vi, skal være opmærksomme på?
På turen deltog vi i forskellige seminarier. Et seminar jeg deltog i var: Børn og neo-liberalisme – kampen for en politisk stemme (oversættelsen står for min regning, altså sådan som jeg forstod det.)
Når jeg deltager i sådan et seminar, relaterer jeg de oplevelser, som jeg får via oplæggene, til den Københavnske virkelighed. Noget af det, jeg erfarede på det pågældende seminar, var, at den engelske fagbevægelse, da privatiseringsbølgen tog fat og voksede i styrke, ikke gik ind i kampen og dialogen om, hvad det ville komme til at betyde for hele børneområdet. I diskussionen med Tony Staunton, socialarbejder fra Plymouth og medlem af fagforeningen Unison (offentligt ansatte) sagde han, “Fagforening skal danne alliancer med andre, både forældrene, børnene (her er tale om de større børn) og de andre fagforeninger, der organiserer offentligt ansatte. Men vi er også nød til at brede diskussionerne længere ud. Vi skal deltage i den offentlige debat og vise, at vi som fagforening har en politisk mening“. For mig betyder det, at vi i overensstemmelse med vores generalforsamlingsbeslutninger definerer, at noget er bedre en andet. Tony sagde endvidere, “Børn og markedsgørelse hører ikke sammen. Markedsgørelse har intet med omsorg at gøre. Markedsgørelsen har et andet perspektiv, nemlig at akkumulere penge. Det har intet med demokrati at gøre“.
Hvis vi igen overfører det til den Københavnske virkelighed, ved vi, at der nu er ved at blive indgået kontrakter med private institutioner til at varetage børnepasningen. Tony sagde videre, “Vi har set at denne markedsgørelse betød en pacificering af børnene. Børnene blev overladt til opbevaring. Der er steder, hvor børnene bliver ekskluderet af deres klubber, fordi de ikke passede ind. Denne udvikling har store konsekvenser for pædagogernes og lærernes faglighed og selvforståelse“.
I Danmark er et af de væsentligste punkter i Lov om social service netop at opdrage til og deltagelse i demokratiet. Det er vigtigt, at vi som pædagoger tager alvorligt, at det er det, der er perspektivet. Det kan få store konsekvenser for vores demokratiopfattelse og vores grundliggende syn på, hvem der kan og skal deltage i demokratiet.
Et andet tema var, at fagforeningernes indflydelse i England var dalet. Det betyder, at medlemmerne ikke mere har et fælles forum, hvor de kan diskutere og stille krav. Det betyder, at de mister indflydelse. Her drager jeg igen en parallel til Danmark. Når vi kigger på København, har vi hørt rygter om at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i øjeblikket sidder og arbejder med en besparelse på institutionsområdet på ca. 34 mio. kr. Udsagnet er, at der ikke er tid til at inddrage personalet. Men det er personalet, der skal arbejde under de eventuelt nye rammer for ressource tildeling. Hvis vi ikke skal ende som England er det vigtigt, at vi får mobiliseret og organiseret os selv yderligere. Vi skal bruge de erfaringer, medlemmerne i den engelske fagbevægelse har gjort sig, derfor er denne dialog, og disse møder givende. Men målet skulle også gerne være, at den engelske fagbevægelse får noget ud af at tale med os, og vi får diskuteret, hvordan vi landene imellem kan skabe denne synergieffekt, der giver et fælles løft og en fælles fokusering til gavn for et bedre Europa, ja sågar en bedre verden. Jeg tror at det er muligt at ændre på tingene, via vores fællesskab og dialog med andre.
af Henriette Brockdorff,
formand for BUPL København
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed