Socialistisk Arbejderavis
Nr. 235 – 4. november 2004 – side 9
ESF: fremragende men med
Ridser i Lakken
Rina Dhahir
I år deltog jeg for anden gang i European Social Forum. Før afrejsen var mine forventninger store; jeg glædede mig til at dele tre spændende dage med tusindvis af andre aktivister. Umiddelbart blev mine forventninger da også indfriede – det var en stor oplevelse at tage del i de kæmpe møder, der afholdtes, at udforske de mange organisationer der deltog, samt at opleve følelsen af samhørighed med de tusinder af mennesker, der gik i demonstrationen søndag eftermiddag.
Selvom alt umiddelbart syntes fremragende, havde dette års ESF imidlertid visse ridser i lakken. Modsat sidste års europæiske sociale forum i Paris, der samlede hen ved 40.000 mennesker, havde dette års forum kun den halve tilslutning. En del af forklaringen herpå er, at flere personer – hovedsageligt fra Østeuropa, Afrika og Mellemøsten – blev nægtet indrejse i England. Man kan spørge sig selv, om dette udelukkende skal ses i lyset af Englands stramme antiterror forbehold, eller om der måske for de britiske myndigheder kunne tænkes at være en interesse for at reducere antallet af deltagere i ESF?
Flere deltagende organisationer har kritiseret, at Londons bys borgmester, Ken Livingstone, har fået lov til at præge dagsordnen på ESF 2004 til gengæld for den økonomiske støtte på ca. en halv million danske kroner, som Livingstone har doneret til forumet; således kunne ESF 2004 finansiere lejen af Alexander Palace, hvor de fleste møder afholdtes samt indkvarteringen af 5000 deltagere i The Millenium Dome. Denne økonomiske afhængighed af staten har betydet et direkte brud på Porto Alegre Chartret, hvilket må siges at være en falliterklæring for ESF 2004.
Som deltager i den verdensomspændende sociale bevægelse, som har fået tilnavnet ”verdens 2. supermagt”, er det uhyre vigtigt at være opmærksom på, at det langt fra er i alles interesse, at European Social Forum, World Social Forum – og andre lignende arrangementer, hvis øjemed er at tale for en anden verden – hvert år kan løbe ad stablen. Man må gå ud fra, at vi hen ad vejen vil se visse forsøg på sabotage, underminering eller på anden vis forpurring af det sociale forums eksistensgrundlag. Jeg er bange for, at denne proces allerede er skudt i gang.
Når man for eksempel inviterer et medlem af den USA-støttede irakiske marionetregering til ESF i London, tillader man samtidig at imperialistiske kræfter blander sig i den sociale bevægelses dagsorden. Dermed fjerner man fokus fra det essentielle i det samvær, vi deler de tre dage om året: at diskutere og levere et alternativ til imperialismen. Det sociale forum bør ikke være en talerstol for alverdens kollaboratører og imperialister, som i forvejen har masser af taletid i vores censurliderlige medier, men derimod en platform, hvorfra vi kan udvikle vores idéer med det øjemed at lave den bedre verden, som vi hele tiden går og snakker om.
Eftersom vores regeringer prætenderer at være demokratiske – men samtidig ser den sociale bevægelse som en torn i øjet – er der visse grænser for, hvor synligt deres opgør med bevægelsen kan være. De kan ikke lukke munden på os ved at forbyde vores arrangementer eller ved at bombe os ud af Alexander Palace. Men de kan reducere vores antal ved ikke at tillade os at krydse grænser, de kan sætte os i et økonomisk afhængighedsforhold til staten, de kan indføre uheldige elementer ind i vores bevægelse, og de kan på sigt så splid imellem os og underminere vores moral og værdigrundlag. Derfor vil det fremover være yderst signifikant at vi alle udviser kritisk sans og sætter spørgsmålstegn ved, hvem det i grunden er, der arrangerer disse fora, og hvorvidt vi fortsat udvikler vores visioner og samarbejde i bevægelsen fra år til år.
af Rina Dhahir,
medlem af Komiteen for et frit Irak
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed