Socialistisk Arbejderavis
Nr. 235 – 4. november 2004 – side 10
Debat mellem Lindsey German og Christine Delphy
Systemet der undertrykker kvinder
I workshoppen “Kvinder og globalisering“, ved Europas Sociale Forum (ESF) i London, var der en vigtig debat mellem Lindsey German – forfatter til “Sex, Class and Socialism“ – og den franske feminist Christine Delphy.
Lindsey German: Jeg blev født i 1951. For en fra min generation, har forandringen i kvinders liv, i hele verden, været helt forbløffende. Det måske mest bemærkelsesværdige er skiftet fra, at kvinder var hjemmegående, til at arbejde udenfor hjemmet.
Antallet af kvinder i arbejdsstyrken er fordoblet i de sidste 20 år i lande som Irland, Indonesien og Thailand. Det har fået en enorm indvirkning på den måde, kvinder lever og ser sig selv på.Men har disse forandringer betydet, at kvinders liv er blevet forbedret? Ikke rigtigt. Kvindeundertrykkelse forbliver en central del af det samfund, vi lever i. Mange kvinder lider under “den dobbelte byrde“. De arbejder mere og mere udenfor hjemmet, men er ikke fri for ansvaret som moder, kone og omsorgsgiver.Folk, som samfundet før tog sig af – gamle, syge og psykisk syge – bliver nu plejet i hjemmet.
Børnepleje i Storbritannien er dyrt, så folk vender sig til familien for at få passet børnene.Der findes en minoritet af kvinder, der har klaret sig meget godt gennem de sidste 30 år. De er karrierekvinder og er kommet i lederstillinger. De har råd til at betale for meget af den service, de selv skulle levere i hjemmet før. Men flertallet af kvinder er stadig undertrykte og udnyttede. Og kvindefrigørelse er som ideologi kommet op imod det kapitalistiske samfunds grænser. I 2004 har kvinder retten til at arbejde, men det er retten til arbejde på de samme betingelser som arbejderklassens mænd, hvilket betyder mange timer og udnyttelse.Der er meget mere åbenhed om sexualitet, men selv det har en høj pris. Sexualitet er blevet gjort til en vare, der skal købes og sælges. Pornografi er en mange-million punds industri.
Eksistensen af familien trækker også kvinders vilkår ned. Folk går ud for at arbejde og blive uddannet socialt, men familien forbliver en privatiseret institution.Jobs i plejesektoren forbliver nogle af de mest underbetalte jobs i det kapitalistiske samfund, fordi der er så mange folk, der gør det arbejde gratis. Så når du bliver betalt for at gøre det, får du en lav løn.Ikke desto mindre har der i de senere år foregået en utrolig udvikling i kvinders bevidsthed og offentlige tilstedeværelse.
Kvinder spiller en central rolle i strejker og politiske kampagner, som f.eks. i anti-krigsbevægelsen. Globalisering har produceret en trend, der forener kvinder fra forskellige lande og baggrunde. Befrielse kan kun komme gennem en verdensomspændende kollektiv kamp, der ændrer dette udnyttende system og bygger et socialistisk samfund, baseret på produktion efter nødvendighed og ikke profit, samarbejde og ikke konkurrence.
Christine Delphy: Jeg vil gerne tale om kvinders specielle udnyttelse – det der gør dem til kvinder og ikke mænd. Som radikal feminist, tror jeg denne opdeling i mænd og kvinder, er en social konstruktion og en hierarkisk opdeling.Kvinders jobs har forandret sig, specielt i industrialiserede samfund, og det ser ud til at været en forandring til det bedre.
Men i de sidste 10 år har vi set globaliseringen og forværrelsen af forholdene under kapitalismen. Vi har set en nedadgående kurve – det lader til at kvinder har nået grænserne for, hvad det kapitalistiske system kan tilbyde dem. Men det er mere kompliceret end som så.Kvinder overalt udfører husarbejde. Det er kun en del af hvad jeg kalder hjemlig produktion – ubetalt produktion i familien.
Lad os tage eksemplet med en bonde. Produktionsenheden i små landbrug er familien. I familien er det manden, der drager fordel af alle goderne. Bønders koner opdeler ikke deres arbejde i husarbejde og arbejde i marken – for dem er det en og samme ting.Deres situation kan karakteriseres af to ting – udnyttelse og afhængighed. Dette er patriarkatets grundliggende økonomiske mønster, det er noget andet end kapitalisme.
Kapitalismen fungerer gennem lønninger og merværdi. Patriarkat er afpresning af gratis arbejde fra medlemmer af familien. I Vesten er en kvindes arbejdsdag næsten dobbelt så lang som en mands. Siden 1950erne er antallet af kvinder, der går ud for at arbejde, stigende. Lønarbejde udenfor hjemmet giver kvinder et minimum af uafhængighed.
Nu arbejder flertallet af kvinder, men mindsker det opdelingen mellem kønnene? Nej. Patriarkatet opererer på to niveauer – et i den hjemlige produktions sfære- og et i den kapitalistiske produktions. De to niveauer arbejder sammen. Fx i forhandlingerne i et parforhold: En person indtjener færre kontanter end den anden.
Det tjener som begrundelse til, at den anden kan sige: “Du kan tage dig af det huslige arbejde“. At kvinder gik ud og arbejdede udenfor hjemmet, ændrede ikke ved arbejdsdelingen i hjemmet. Mænd har kun forøget deres deltagelse i husligt arbejde med et minut pr. år. Det ville tage 400 år at udligne tiden mellem kvinder og mænd. Denne forskel er strukturel.
Efter hovedtalerne fulgte en debat fra salen. Nogle talere udfordrede begrebet patriarkat, de argumenterede til fordel for teorien om klasser til at forklare kvindeundertrykkelse. Christine Delphy og Lindsey German svarede så på debatten.
Christine Delphy: Jeg har hørt et meget stærkt angreb på patriarkat konceptet, det er jeg ikke glad for. Hvis der ikke er noget patriarkat, ser jeg ikke pointen i en separat kvindebevægelse. Jeg ser ikke pointen med ordet “feminisme“.
Hvis vi alle er i samme båd, og der kun er et undertrykkende system – kapitalismen – hvorfor helvede har vi så møder om kvinder? Kvindebevægelsen byggede sig op i opposition til disse teorier om, at kun kapitalismen undertrykker alle. Kvinderne, der tilsluttede sig den bevægelse, kom ud fra venstrefløjs-partierne og sagde, “vi har fået nok“.En sagde at kvinder på blokaderne forandrer ting.
Men kvinder har været på blokader i 150 år, og det har ikke forandret tingene. Sexisme er ikke et individuelt spørgsmål. Det er det strukturelle niveaus psykologiske dimension. Det er ikke kapitalismen, der drager fordel af kvinders gratis arbejde eller kvinders graviditeter.
Det faktum, at dette arbejde gøres ved siden af andet arbejde, betyder ikke nødvendigvis, at det er kapitalistisk udnyttelse – det bliver det først, når kvinder arbejder udenfor familien.
Når de arbejder indenfor familien er det patriarkalsk undertrykkelse.Vil folk sige, at kvinder og mænd er lige under kapitalismen, og at det vi står over for kun er sexisme, og at vi skal smadre sexismen?At smadre sexisme på individuel basis er ikke muligt – det er som hvis vi skulle smadre kapitalismen individuelt, hver for sig.
At smadre patriarkatet er kun muligt gennem en kollektiv kamp. Patriarkatet var der før kapitalismen.
Lindsey German: Jeg er uenig med mange af de punkter Christine har nævnt, om hvordan samfundet fungerer, og hvordan vi lever i sociale konstruktioner. Jeg mener patriarkatet er en fantastisk statisk teori.
Det viser sig i det Christine siger. Jeg mener ikke det er sandt, at der ikke er meget, der har ændret sig for kvinder.Hvis man ser på et par, hvor manden arbejder på fuld tid og hvor kvinden ikke arbejder udenfor hjemmet, så har ansvaret for husarbejde ikke ændret sig spor.
Men hvis man ser på et par, hvor begge parter arbejder på fuld tid, så er der en stor forøgelse i den tid, mænd bruger på husarbejde. Det er ikke lige, men der er sket en stor ændring i husarbejdets deling.Denne ændring er international. Når vi er kommet fra 1950ernes situation, hvor kvinder sad hjemme miserable og undertrykte, til den situation vi har nu, hvor selv de fleste kvinder med børn arbejder udenfor hjemmet, så vil det resultere i ændrede vilkår og ideer.
Patriarkat forklarer ikke klasseforskellene mellem kvinder. Disse forskelle er vokset i globaliseringens tid. Dette skisma mellem kvinder skyldes klasser. Det opstår fordi folk enten er blandt de som udnytter, eller de som bliver udnyttet.
Det er derfor, der findes kvinder, der forhindrer andre kvinder i at gå på barsel, der udnytter andre kvinder til at gøre rent i deres huse eller stryge deres tøj. Jeg tror virkeligt, at kvinder er undertrykte.
Der er ulighed mellem kvinder og mænd. Men hvor kommer den ulighed fra? Det er et forhold mellem klasser. Det er ikke et søsterligt forhold.
Oversat af
Jesper Høi Kanne
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed