Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 235 – 4. november 2004 – side 11

Interview med Bente Hansen

En køn historie

Asta Land Olesen

”Kvindebevægelsen kommer igen på sin egen måde, som passer ind i en tid med krig og overgreb og blodig kapitalisme. Det tror vi, når vi hører på de unge.” Det siger socialisten og rødstrømpen, Bente Hansen, i et interview med Asta Land-Olesen, om hendes nye bog ”En køn historie” – om kvindekamp og politik i de sidste 30 år.

Hvordan står det til med kvindekampen i dag
”Meget er bedre nu end i 1970’erne: Kvindernes selvfølgelige plads på arbejdsmarkedet – på godt og ondt. Den lige så selvfølgelige plads i uddannelserne. Det dårlige er en uhørt råhed og kynisme. Jeg er ikke i tvivl om, at markedets uhæmmede plads efter murens fald, globalt set, men med centrum i vesten, er grunden til den hensynsløshed, vi nu ser. Det, der var en befrielse, da vi smed brystholderne og blev ”topløse” i det offentlige rum – badede nøgne – er i dag afløst af en udnyttelse af kvindekroppen alle vegne. Og der er en råhed i sproget, som vi kan høre det fortalt af tyve-trediveårige kvinder, selv om det jo ikke gælder generelt.”

Vil du alligevel ikke sige, at der også er nogle andre mænd end dem fra den gang?
” Jo, der var en periode i 80’erne og 90’erne, hvor visse mænd var vrede over den separatisme, vi dengang var nødt til at håndhæve i basisgrupperne. De mænd, som i det hele taget kom med grove udfald, de er forsvundet. Det er andre mænd nu. Men markedets virkninger og skånselsløse fremdrift skaber kynisme. Der er penge at tjene i bare patter. Man kalder det antipuritanisme, selv om vi aldeles ikke var puritanske! Sex er kommet for at blive!”
Du har kaldt Engels for en engel, når du hare citeret fra hans ”Familiens, privatejendommens og statens oprindelse”.

”Ja, det er rigtigt. Det kom til at betyde rigtig meget for mig, at han satte kvindens og familiens historie ind i en socialistisk, historisk sammenhæng. Ingen har gjort det så klart siden. Det er jo en udbytning af kvindens arbejdskraft. Også det, der er uden for BNP-regnskabet.”

Men vi ved jo også, at der en del kvinder, der elsker at passe hjem og børn?
”Jovist. Men det har jo alligevel smittet af. Og vi kendte adskillige flinke mænd. De skal huskes! Mange går ind i arbejdet. Men ræset i den moderne familie tåler jo ikke det mindste minuts afvigelse. Vi er ikke rigtig kloge! Vi arbejdede hårdt med forslaget om 6 timers dagen for begge forældre. Ved et møde med industriens arbejdsgivere blev der straks sagt, at det havde vi overhovedet ikke råd til. Mens vi gjorde selvfølgelig opmærksom på de ca. 8oo.ooo på overførselsindkomster, vi øjensynligt havde råd til! Nu kører truslerne om outsourcing og nødvendigheden af at sætte arbejdsdagen op samt konsekvenserne af EU-udvidelsen. Nu skal vi til at arbejde flere timer!”

Der er mange tårnhøje problemer, vi ikke når at tale om: Barsel, prostitution, abortlovgivning. Der er 140.000 enlige mødre i Danmark.
”De helt unge feminister virker foruroligede over nutiden. Men også 70’ernes store kvindebevægelse fik et backlash i 1985. Den kørte træt. Det blev nye tider med individualisering, livsstil, dyr mode og alt det der – Men kvindebevægelsen kommer igen på sin egen måde, som passer ind i en tid med krig og overgreb og blodig kapitalisme. Det tror vi, når vi hører på de unge.”

Bente Hansen er født 1940. Med fra ungdomsoprørets begyndelse i 1960’erne. Blev redaktør for Politisk Revy og chefredaktør for Information. Bente Hansen: En køn historie. Erindringer fra kvindebevægelsen. 325 sider. Pris: 299 kr. Lindhardt og Ringhof.

Flere artikler fra nr. 235

Flere numre fra 2004

Se flere artikler af forfatter:
Asta Land Olesen

Siden er vist 3360 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside