Socialistisk Arbejderavis
Nr. 235 – 4. november 2004 – side 13
"Anti-capitalism: Where now?"
Klaus B. Jensen
Der er sket meget siden fagforeninger, miljøforkæmpere, sociale bevægelser, venstrefløjsaktivister og mange flere mødtes for at demonstrere mod Verdenshandelsorganisationen WTO’s møde i Seattle i 1999 til i dag.
Det er lykkedes, for den bevægelse der opstod, at blive en seriøs udfordring til det system, der sætter profit over mennesker og fred. Over hele kloden har mennesker protesteret mod deres dagsorden ved enhver given lejlighed. Verdens ledere kan ikke længere mødes uden at blive mødt af massive moddemonstrationer. Vi har vist dem, at vi ikke længere accepterer deres autoritet – og vi har sat en ny dagsorden for en anden verden.
”Anticapitalism: Where now?” er en samling af kommentarer fra folk, der er dybt involveret i denne bevægelse. De giver hvert deres bud på, hvordan antikapitalismen har udviklet sig, og hvor vi står i dag.
Haidi Giuliani, mor til Carlo Guiliani der blev myrdet af politiet under G8 demonstrationerne i 2001, skriver om kampen for retfærdighed, mod statens undertrykkelse og vold. Hun giver fremtidsforskernes og trendsætternes labels som ”Generation fucked up” og ”Generation X” et skud for borgen – og kalder ungdommen og alle dem der vil en anden verden for ”Generation Genova”.
Billy Hayes, der er generalsekretær i Informationsarbejdernes Fagforening i England, skriver om, hvordan globaliseringen udnytter arbejdere i både rige og fattige lande – og beskriver vigtigheden af, at antikapitalister og fagforeninger arbejder sammen.
Efter den 15 februar blev de 20 millioner mennesker, der demonstrerede mod krigen i Irak, betegnet som verdens anden supermagt. Men det er stadigvæk magthaverne, der sidder i sadlen. Vicepræsident i ATTAC, Susan George, beskriver i sin kommentar ”Taking the movement forward”, hvor vigtigt det er at lancere fælles kampagner.
Naomi Klein, forfatter til ”No logo” skriver om Irak, som hun ser som bevægelsens centrale omdrejningspunkt. Hun argumenterer for, at Irak er der, hvor den nyliberale politik viser sit mest brutale og blodige ansigt. Men det er også der, hvor nyliberalismen står svagest. Bogens anden halvdel tager fat på diskussionen om strategierne for bevægelsen.
I ” The future for the anti-capitalist movement” ser Alex Callinicos på, hvordan vi skal konfrontere US-imperialismen og nyliberalismen, samt hvordan vi kan organisere modstanden, og hvilken rolle de sociale fora spiller i den forbindelse.
”En anden verden er mulig” er et af bevægelsens mest brugte slogans – men hvordan og hvor langt vil vi gå. Kan vi ændre på kapitalismens magtstrukturer, eller skal de helt afskaffes. Redaktøren af Z-net, Michael Albert, stiller en række udfordrende spørgsmål til dem, der søger økonomiske alternativer til kapitalismen, og foreslår et alternativ han kalder ”deltagende økonomi”.
”Anti-capitalism: Where now?” rejser og diskuterer en lang række aktuelle spørgsmål, der er særdeles aktuelle, for alle der vil en anden verden, der er imod krigen, der er imod Fogh’s nedskæringer og nyliberale politik. Samtidigt prøver den at give nogle svar og alternativer. Hvis man vil en anden verden, er ”Anti-capitalism: where now?” et must. Det er en fed bog.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed