Socialistisk Arbejderavis
Nr. 235 – 4. november 2004 – side 13
Anti-Flag: "The Terror State"
Rejs dit antiflag – Punkmusikkens fortrop viser vej!
Jan Hoby
Punkere over hele USA debatterer, organiserer, opbygger websider, spiller – mod Bush. En del af denne bevægelse er bands som NOFX, Green Day, The Offspring, Against Me, Pennywise og Bad Religion. Et af de bands der er i front for denne oprørske, musik-politiske bevægelse er Anti-Flag.
Anti-flag debuterede på en lokalradio i arbejderbyen Pittsburgh i 1993. De fandt sammen i fælles afsky for religion, nationalisme og fascisme. Justin Sane (vokal/guitar), Andy Flag (vokal/bas) og Pat Thetic (trommer) udfordrede byens lokale skinheads og rekrutterede unge mennesker, som med stolthed bar iturevne flag, der var vendt på hovedet, som mærkater. Justin Sane forklarer “vi ville bare slå fast, at vi ikke kun var her for at underholde, vi havde noget at sige, der var en grundholdning bag bandet”. I 1997 begyndte de at være opvarmningsband for en række af deres egne idoler: UK Subs, The Exploited og The Circle Jerks. Det førte til udgivelsen af ”Die For Your Government”. 20.000 kopier, fire bassister og fire Nordamerika-turneer senere havde Anti-Flag vundet et ry som dem, der genskabte den ”klassiske” punk: hurtig, larmende og anti-alting der slutter med ”-isme”.
Anti-Flag’s Justin Sane er ikke en bare en gennemsnitsmusiker, som det altid er godt at få støtte fra, men som ikke ved meget om politik. Han er vred og velartikuleret. I april 2004 skrev han en artikel om medierne, hvor han rejste spørgsmålet: “Hvorfor er det i orden, når en reporter på CNN siger sin mening, mens det automatisk bliver angrebet, når nogen på venstrefløjen gør det samme? Det er lige præcist hvad der skete med Michael Moore’s film Fahrenheit 9/11“. I oktober 2003 skrev han: “George W. is a Gangsta”. Fordi George W Bush snød sig til magten i 2000. Om Demokraterne skriver han: “Ikke alene stjal de valget, men den egentlige vinder (og kan man finde en mere elendig undskyldning for en demokrat end Al Gore?) væltede omkuld og spillede død, og det samme gjorde det demokratiske parti!“
På deres fire albums viser Anti-Flag virkelig hvorfor punk aldrig går af mode!
The Terror State er rå, ladet med energi og autentisk punk musik. Med potente guitarer, skrigende vokaler og vrede transformeret ind til en eksistentiel energi, – drypper denne CD med sved fra de undertryktes daglige dont. Det høje tempo får dig til at føle som en af storbyens fodgængere, der løber for livet i den klaustrofobiske labyrint, – kaldet hverdagen. Men dine hjerneceller ønsker mere, fordi lyrikken er så begavet, så stimulerende, at du må have mer!
For mig er “Turncoat” en af de bedste sange på albummet. Sangen handler om hvorfor Bush er en vendekåbe, en morder, en løgner og en tyv. Men også den fantastiske fortolkning af Woody Guthrie’s “Post War Breakout” fra 1940erne er en dybt bevægende sang. CDen kommer også med et hæfte, der forklarer baggrunden for lyrikken, sangene. For eksempel er sangen ”Kill the Protestor” dedikeret til: de strejkende arbejdere der blev myrdet af John D. Rockefeller, Jr. i Colorado, 1914; Carlo Giuliani dræbt af Carabinieri under anti-G8 demonstrationerne i Genova, Italien, 2001; og til 17 irakere der blev myrdet mens de demonstrerede fredeligt i Fallujah, Irak 2003.
janhoby@socialister.dk
The Terror State
Anti-Flag
Fat Wreck Chords
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed