Socialistisk Arbejderavis
Nr. 235 – 4. november 2004 – side 14
Daniel Ellsberg i København
Peter Kofod
Daniel Ellsberg er vel, hvad man kunne kalde whistle-blowningens fader; under Vietnamkrigen lækkede han 7.000 sider tophemmelige dokumenter, som til slut medførte at Nixon måtte gå af og USA trække sine tropper hjem fra Vietnam.
Han besøgte Danmark fra d. 24-28/10, og gennemførte en række interviews og deltog i to offentlige møder.
Det gennemgående budskab var: At der aldrig har været et større behov for whistle-blowing end netop nu, hvor en række lande, bl.a. USA & Danmark ulovligt deltager i besættelsen af Irak, med enorm menneskelig lidelse som konsekvens, og hvor der dag for dag rejses flere og flere ubehagelige spørgsmål om hvem, der i virkeligheden stod bag angrebene 11. september.
Ellsberg støtter fuldt ud Frank Grevil, som lækkede FE-rapporten til pressen, og sagde bl.a. til Villy Søvndal, som vi mødtes med på Christiansborg, at det, der nu er brug for, er flere Frank Grevil’er, både i Danmark og i udlandet.
Og det kan kun gå for langsomt; for som Daniel Ellsberg sagde til slut i et interview, da talen faldt på det forestående amerikanske valg: “Hvis I synes I har problemer med at acceptere, hvordan verdens eneste supermagt opfører sig, så bare vent til om et par måneder, når den samme supermagt måske bliver styret af en fascistisk junta.”
På www.CensurNyt.dk findes en åben opfordring til whistle-blowing som alle opfordres til at skrive under på. Både Villy Søvndal & Pernille Frahm fra SF har skrevet under.
Billedtekst:
Whistleblowers Daniel Elsberg og Frank Grevil debatterede på RUC.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe