Socialistisk Arbejderavis
Nr. 236 – 24. november 2004 – side 4
Finanslov 2005
De rige glæder sig – vi betaler
Mikkel Birk Jespersen
Regeringens og Dansk Folkepartis forlig om finansloven for næste år præsenteres som en ’blød’ finanslov, der forsøger at gøre alle tilfredse. Det skal dog ikke misforstås sådan, at regeringen på nogen måde forsøger at rette op på nogle af de skader, den har forvoldt i løbet af de seneste år.
Finansloven indeholder privatiseringer, fri konkurrence på børnepasning, flere fængselspladser til at bure folk inde – og så er det i øvrigt blevet til nogle få lapper hist og pist, der langt fra dækker de huller, som nedskæringer de seneste år har skabt på områder som sundhed og uddannelse.
Således er der afsat ca. 400 mio. til sygehusområdet for at lappe på skadevirkningerne efter de tiltag, regeringen tidligere har sat i gang, hvor man har belønnet de sygehuse, der gjorde en ekstra indsats og satte effektiviteten i vejret – på bekostning af ældre og svage patienter.
Og de penge, der er afsat til forskning, hentes gennem privatiseringerne af TV2, DONG og Post Danmark.
Endelige åbner finansloven op for, at private virksomheder kan få lov til ikke bare at drive børnehaver, som de også har tilladelse til i dag, men nu også at tjene penge på det. Endnu et velfærdsområde skal åbnes op for fri konkurrence til gavn for virksomheder som ISS, men til skade for børn og personale i institutionerne.
Det burde dog ikke overraske, at selv en såkaldt ’blød’ finanslov ikke medfører nogle reelle forbedringer, men blot nogle få lappeløsninger og lidt flere forringelser oven i hatten. For en finanslov opererer pr. definition helt og holdent indenfor kapitalismens rammer.
Statens samlede budget er på ca. 450 mia. kr. Ved hvert års finanslov er det kun ganske få procent af disse milliarder, der rent faktisk flyttes rundt på. Langt de fleste udgifter ligger fast, og på denne måde er hver finanslov i realiteten en cementering af den grundlæggende måde, staten fungerer og er indrettet på.
Mens ca. halvdelen af statens udgifter går til overførselsindkomster, er den næststørste post på ca. 20 % de såkaldte driftsudgifter. Dvs. de udgifter, der er forbundet med at drive statens institutioner. Disse inkluderer politi, militær, bureaukrati mm. Flere milliarder bruges også på at betale til EU og til Danmarks såkaldte ’internationale indsats’ – altså til på forskellige måder at markere den danske stat og danske multinationale ude i verden.
Staten er i realiteten ikke interesseret i at pille ved den måde, systemet grundlæggende fungerer på. Derfor ser vi ikke, at de multinationale virksomheder bliver beskattet som alle os andre – og derfor ser vi at, at staten næste år betaler 35 mia. kr. til internationale banker i renter på tidligere optagne lån.
Men hvem betaler så til staten? Ca. 70 % af statens indtægter kommer fra moms, afgifter og personskatter. Dvs. at det er almindelige arbejdere, studerende osv., der enten direkte eller indirekte betaler langt det meste til, at staten kan fungere. Erhvervsskatter udgør sølle 9 % af statens indtægter.
Det er altså os, der betaler til en stat, der fungerer på de riges præmisser.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed