Socialistisk Arbejderavis
Nr. 236 – 24. november 2004 – side 13
Økonomi for Antikapitalister
Julegaver til ågerrente
Jakob Nerup
I nogen kredse elsker de julen i andre hader de den. For majoriteten er den en dyr fornøjelse.
Julehandlen står for en fjerdedel af den samlede omsætning i nogle brancher i detailhandlen, og det svarer til mange milliarder kroner. Den meromsætning butikkerne har i december måned var på 7,4 mia. kr. i 2003 og det svarer til ca. 3.000 kr. pr. husstand eller 1.400 kr. pr. indbygger. Og det bliver endnu højere i år siger økonomerne.
Vi køber legetøj, ure, guld, køkkenudstyr, gaveartikler, vin, lædervarer og CD’ere i det dobbelte eller tredobbelte af det normale forbrug. Godt gejlet op af det kilo reklamer som dumper ind af brevsprækken to gange om ugen og suppleret af de utallige reklamespots i TV for uundværlige nye ting, som fx den sidste nye mobiltelefon, der kan vise dig vejen hen til din moster. Men har du råd til det?
Mange lader sig presse af reklamerne, familiens forventninger og skrækken for at blive kaldt en fedterøv. Vi bruger derfor løs af en masse penge vi ikke har, så derfor køber vi på klods. For vi er rigtig mange, ja faktisk mere end halvdelen af befolkningen som ikke har fået meget mere i månedlig udbetaling, fordi skattelettelserne er gået til de velhavende og boligejerne. For den store andel af befolkningen som enten ikke har en ejerbolig og dermed billige lån eller hvis ejerbolig ikke kan belånes mere er der kun de dyre forbrugslån tilbage.
Hurtige forbrugslån, som de store kædebutikker lokker med, er nemlig flere gange dyrere end banklån. Og samlet set har danskerne lånt 12 milliarder kroner til en meget høj rente.
Et lån på 10.000 kroner til et nyt tv, møbler eller andre dyre forbrugsgoder kan årligt koste dig 3.800 kroner alene i renter, udgifter til etablering og administration. De årlige omkostninger vil dermed være på 38,6 procent. Nu er det sådan at de dyre forbrugslån, som fx Dansk Supermarked eller Leasy tilbyder, ikke anvendes af hverken overlægen eller direktøren. Det er for de almindelige lønindkomster.
Og så skal vi ikke glemme den lille million mennesker på dagpenge, bistand, SU eller folkepension, som overhovedet ikke kan låne noget som helst af nogen som helst. De er ganske enkelt for fattige.
I et større perspektiv er julelånene med til at opbygge en gældsspiral, der ikke kun rammer vores månedlige betaling det næste år. Hele det såkaldte opsving i dansk økonomi er baseret på forbrug og lån. En nylig opgørelse fra Nationalbanken viser, at danskerne er det folkefærd i Norden, der har den største gæld. I gennemsnit skylder hver dansk husholdning lidt over to gange husstandens disponible indkomst efter skat, og det skyldes blandt andet, at danskerne i stor stil har udnyttet de stigende boligpriser til at optage realkreditlån, hvor pengene ikke kun er brugt på forbedringer af boligen, men i lige så høj grad til en ny bil, et nyt køkken eller noget helt tredje.
Der skal kun en lille nedgang, rentestigning eller noget andet før presset på privatøkonomien og tilbagebetalingen af lånene bliver umulig. Så kommer tvangsauk-tionerne, nedturen og inkassomanden fra Leasy.
Så brug din antikapita-listiske snusfornuft og drop julelånet, så dine penge ikke ender i Mærsks lommer.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed