Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 236 – 24. november 2004 – side 13

Årets anti-julegaver til socialister, antikapitalister og andet godtfolk

Jan Hoby

De fleste læsere af denne avis afskyer formentlig den merkantile højtid for profit og nationalistisk hykleri, – kaldet julen. Hvis der nogensinde har været en berettiget grund til at fejre Jesus fødsel eller det hedenske solhverv, – så har markedsgørelsen af alt der bevæger sig eller er naglefast, gjort kål på det.
Men når nu familien, vennerne, konen, manden eller kæresten så gerne vil leve i illusionen af julen som hjerternes og næstekærlighedens fest, så fanden stå i ikke at ønske sig et par gaver der kan gøre en forskel. Du kunne jo også selv give gaver der giver mening.
Selvom det er vinter, så er det forår for antikapitalistiske og marxistiske ideer. Ikke siden 70’erne har vi set en så markant videnskabeligt, intellektuelt, nuanceret og mangfoldigt udbud af ideer der udfordrer og hudfletter den kapitalistiske logik, den reformistiske illusion og den stalinistisk nekrofili.
Her kommer mit bud på gaver der sparker .....

1. The Myths of Zionism, John Rose, Pluto Press:
Denne bog er intet mindre end et mesterværk, som med videnskabelig præcision som en kirurg piller den zionistiske ideologi fra hinanden. Bogen er skrevet i et meget tilgængeligt sprog til trods for de komplicerede spørgsmål som John Rose beskæftige sig med. Vil du forstærke dine argumenter for den palæstinestiske sag og kunne give zionisterne tørt på, så er det bogen.

2. Che Guevara and the Cuban revolution, Mike Gonzales, Bookmarks:
En fantastisk bog der viser Che‘s revolutionære selvopofrelse og den cubanske revolutions tragedie. Che vil altid være en inspirationskilde for folk der vil forandre verden, men Gonzales viser hvordan Che‘s gode sag blev undermineret på grund af hans fatale misforståelse af Marxismens første og vigtigste princip: arbejderklassens befrielse er arbejderklasses eget værk. En bog der viser hvor pervers stalinisternes ide om at Cuba er et socialistiske land, er!

3. Fundamentalismernes sammenstød,(The Clash of Fundamentalisms),Tariq Ali, Informations forlag:
Denne bog er et must i disse ”krig mod terror”-tider. ’Fundamentalismernes sammenstød’ har et bredt emnefelt. Bogen lægger ud med en fremstilling af islams historie, kultur og grundlæggende myter, som danner et uundværligt sammenligningsgrundlag for vores vestlige samfund og det islamiske. Herefter strækker bogen sig over emner som islamisk sekularisme, den arabisk-israelske konflikt, arabisk socialisme og sidst men ikke mindst vestlig imperialisme. Bogen indrammer på denne måde aktuelle begivenheder, som 11. September eller Irak-krisen, i en historisk-politisk ramme, og det anspændte forhold mellem Vesten og de mellemøstlige lande bliver således udsat for en dybdegående analyse.
Bogen er skrevet af en af Europas mest radikale intellektuelle, Tariq Ali, som er redaktør på det britiske tidsskrift The New Left Review.

4. Den tavse magtovertagelse (The Silent Takeover),Noreena Hertz, Informations Forlag:
Debatskabende britisk bestseller om multinationale selskabers magt i globaliseringens tidsalder. En diskussion om nationalstaternes relevans når markedskræfterne tager over. Bogen påpeger, at protest og forbrugeraktivisme er vægtige våben, når det gælder aktuel politisk indflydelse. Hertz er økonom og tidligere ansat i Verdensbanken. Her giver hun en sammenhængende og let forståelig introduktion til de seneste årtiers økonomiske historie.


5. The Bolsheviks Come to Power- The Revolution of 1917 in Petrograd, Alexander Rabinowitch, Haymarket Books & Pluto Press:
Genoptrykket af denne klassiker (fra 1976) må være en central del af alle revolutionæres grundlæggende viden og indsigt i den russiske arbejderrevolution. Bogen er en af de bedste bøger om revolutionen i 1917. Den beriger læserens viden med nye detaljer om denne turbulente begivenhed. Samtidige giver den læseren mulighed for at komme i dybden med en videnskabelig forståelse, der vil skabe klarhed over Bolsjevikkerne rolle i revolutionen og de sociale faktorer som bragte dem til magten. Essentiel læsning intet mindre!

6. MORRISEY, You are the Quarry (Attack/BMG)
Den tidligere The Smiths forsanger er tilbage med et comeback, der sparker røv, musikalsk og politisk. Der er tale om et funklende poetisk og lyrisk album i absolut særklasse fyldt med alternativ pop/rock. Albummet hvor Bush, Blair og Gud alle står til verbale tæsk. Et must af en fuldtræffer. Resten af al den fede systemkritiske musik, kan du se i tidligere nummer af socialistiske arbejder avis, for at finde ideer til ønskelisten eller gaverne.

Ræve-røde hilsner til alle – med håbet om at vi sammen vælter Fogh i 2005 og vi sammen med resten af verden og det irakiske folk får påført BUSH, BLAIR og FOGH et svinenederlag i Irak i 2005

Flere artikler fra nr. 236

Flere numre fra 2004

Se flere artikler af forfatter:
Jan Hoby

Siden er vist 2521 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside