Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 236 – 24. november 2004 – side 14

Demonstrationer i København, Odense og Århus mod massakren i Fallujah

Fredag den 12. november demonstrerede mellem 300 og 400 mennesker foran den amerikanske ambassade mod USA’s massakre i den irakiske by Fallujah.

I Odense og Århus var der lignende demonstrationer.

Jeg støtter modstanden i Irak!

I København talte Jesper Juul Mikkelsen fra ISU, han sagde bl.a. “Jeg støtter befolkningen i Fallujah, som har formået at udfordre verdens største militærmagt.”

“Når folk spørger mig ‘jamen støtter du så ikke terrorister’? så mener jeg man bør stille dem spørgsmålet ‘hvem er de virkelige terrorister i Irak’? – det er Bush, Blair og Fogh. De har indtil videre 100.000 irakiske lig på samvittigheden.”

“Når nogen siger ‘det er bare en lille gruppe fanatikere som slås’, så bliver vi som antikrigs-bevægelse nødt til at gennemskue denne påstand. At udstille modstanden i Irak, som en lille gruppe terrorister er endnu en af de mange løgne som er skabt for at svække vores bevægelse imod krigen og besættelsen af Irak.”

I Odense talte Rina Dhahir, fra komiteen for et frit Irak:

“Tro ikke, at USA og deres sympatisører på Christiansborg vil få noget godt ud af at blive i Irak. For hver dag der går, bliver det mere og mere sandsynligt at også dansk blod vil gå til spilde for imperialismens interesser. Derfor må vi blive ved med at sige til regeringen: Træk de danske tropper ud af Irak. Vores troppers tilstedeværelse i Irak er ikke til gavn for irakerne. Irakernes modstand er en frihedskamp, og vi vil sejre – om det så tager os 100 år.”

Flere artikler fra nr. 236

Flere numre fra 2004

Se flere artikler om emnet:
Krigsmodstand (DK) 2001-?

Siden er vist 1676 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside