Socialistisk Arbejderavis
Nr. 237 – 12. januar 2005 – side 5
Klassekamp i det "kommunistiske" Kina
David Wilson
I november gik Kina ind i sit 3. år som medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO). Mange kommentatorer af den nyliberale overbevisning brugte lejligheden til at hylde Kinas økonomiske modernisering – som en model for andre udviklingslande.
Kinas hurtigt ekspanderende økonomi har i hvert fald gjort dele af landet uigenkendeligt. Levevilkårene er blevet forbedret for mange, men den økonomiske udvikling er fyldt til randen med modsætninger. Kløften mellem østkysten og det landlige indland er dyb. Inden for by-områderne bliver kløften mellem rig og fattig dybere. Dem, der bliver hårdest ramt af Beijings økonomiske liberalisering, virker til – i stigende grad – at være klar til at gøre modstand. I medio november anslog den engelske avis The Guardian, at ca. 3 millioner mennesker havde deltaget i demonstrationer, strejker og andre former for protest i den foregående måned.
Siden Kinas medlemskab af WTO blev bekræftet sidst i 2001, har den kinesiske økonomi modtaget 50 milliarder $ om året i direkte udenlandsk investeringer. Den overgås kun af USA med hensyn til udenlandsk investering. Kinas udenlandshandel forventes også at hoppe fremad med op til 30 % i år, til 1 trillion $ – og gøre Kina til verdens 3. største handelsmagt. Men ikke alle har været i stand til at følge den afdøde leder Deng Xiaopings slogan, “berig dig selv“. Selv regeringens egne tal viser, at for første gang i 25 år steg fattigdommen sidste år. Hvis man bruger den internationale fattigdomsgrænse på 1 $ pr. dag, så lever ca. 200 millioner, 18 % af befolkningen, i fattigdom. På samme tid blev det afsløret, at indkomsten for landets 100 rigeste forretningsmænd voksede med mere end 25 % sidste år.
Bønder og små landbrug har i stigende grad måttet se til, mens deres land blev taget fra dem – af korrupte lokale embedsmænd og virksomheder – med en lille eller ikke eksisterende kompensation. Dette er stor grund til protest i landområderne. Sidst i oktober blev der protesteret i Hanyuan i Sichuan-provinsen mod et dæmningsprojekt, der truede med at forflytte titusinder af bønder. Over 80.000 deltog i en serie af protester inkl. sammenstød med kampklædt politi. Politibiler blev væltet og stukket i brand, den lokale leder af kommunistpartiet blev endda holdt fanget af demonstranterne! Da det var slut havde mindst 4 demonstranter og 2 politimænd mistet livet.
Størrelsen på protesterne har betydet, at den nationale regering ikke har kunnet stole på brutal repression alene. I efterspillet til protesterne blev lokale embedsmænd fyret, og et løfte om at “genvurdere“ graden af kompensation blev givet. Protesten ved Sichuan-dæmning er ikke en enestående eller isoleret begivenhed. Ved sidste måneds nationale plenum i kommunistpartiet beskrev topfolk den voksende landlige uro som et spørgsmål om “liv eller død“ for partiet og dets økonomiske program.
Problemerne i landprovinserne løses ikke let. Ifølge regeringens tal, er 150 millioner mennesker i landprovinserne arbejdsløse. Dette har ført til en masseudvandring fra land til by. Mintong (landarbejdere) er i stigende grad synlige i Kinas byer. I 1997 var antallet af indvandrere fra landet i Shanghai 2,76 millioner. Nu er der næsten 5 millioner. I alt, siger regerings tal, at der er en “flydende“ befolkning på 100 millioner mintong i hele landet. Den urbane fornyelse af mange af Kinas byer er i bogstaveligste forstand bygget på ryggen af disse arbejdere, hvoraf mange bor i forfaldne midlertidige boliger. Det store udbud af arbejdskraft, kombineret med det faktum at mange er ansat ulovligt, har betydet at reallønnen for mintongerne er forblevet uændret i de sidste ti år.
En bivirkning af Kinas økonomiske vækst er en kronisk energikrise. For at komme dette problem til livs, har regeringen givet grønt lys til en større udvikling af private miner. Bønder og landarbejdere rekrutteres ofte til at arbejde under grusomme forhold. I provinsen Henan dræbte en gaseksplosion 160 arbejdere i Daping-minen i midten af oktober. Alle de dræbte var mintong. Uro brød ud, da de efterladte blev mødt med ligegyldighed fra embedsmændenes side. I den samme uge rapporterede stats-pressen to andre minekatastrofer, der dræbte over 80 mennesker. En minearbejder fra Henan fortalte Hong Kongs South China Morning Post: “Når det går ud på at tjene flere penge til cheferne, er arbejderrettigheder og sikkerhedsforhold altid sekundære“.
Antallet af strejker og demonstrationer. der har fundet sted i kinesiske byer, har også været stigende. Den fortsatte strejke af 6.000 arbejdere ved et bomuldsspinderi i Xianyang, i Shanxi-provinsen, er et typisk eksempel på de – i højere grad – militante strejker, der finder sted i mange byer. Som svar på en plan, der ville skære i lønnen og fyre over 1.000 arbejdere, nedlagde den hovedsageligt kvindelige arbejdsstyrke arbejdet og besatte fabrikken – nogle gange blokerede de byens hovedjernbane. I Shenzhen – i oktober – strejkede 3.000 arbejdere på en elektronikfabrik mod lav løn.
Men det er ikke kun produktionsarbejdere, der har vist sig parate til at strejke. I et stormagasin i Jining i Shandong-provinsen gik flere tusinde arbejdere midt i oktober hjem i protest mod lange arbejdstider og lav løn. Samtidigt protesterede 10.000 pensionerede arbejdere i Bengby i Anhui-provinsen i adskillige dage for højere pension og lavere fødevare priser. Selv om sådanne aktioner ofte er af defensiv natur, har de vundet vigtige sejre – selv om de er blevet forsøgt undertrykt af staten. South China Morning Post bemærkede, at sådanne strejker “er tegn på voksende social utilfredshed på fastlandet“. Det er sandt, men de viser også et imponerende organisationsniveau indenfor dele af arbejderklassen – og fremhæver disse kampes potentiale til at blive generaliseret politisk.
oversat af Jesper Høi Kanne
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed