Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 237 – 12. januar 2005 – side 10

Ytringsfrihed på universitetet?

Jakob L. Krogh

Onsdag den 8. december blev jeg og en anden fra Nej til Krig borttvist af politiet fra Københavns Universitet på Amager, fordi vi delte løbesedler ud og samlede underskrifter ind imod besættelsen af Irak. Begrundelsen var, at man ikke måtte uddele politisk materiale. Forbudet mod at dele politisk materiale ud på universitet er en begrænsning af ytringsfriheden. Det hæmmer de studerenes mulighed for at diskutere samfundsudviklingen. Den kritiske stillingstagen, der netop burde kendetegne universiteterne, bliver derfor besværliggjort.

Vi havde i tre uger i træk delt materiale ud i kantinen om onsdagen. Det var først, da en person fra bygningsdriften tilfældigt kom forbi og så os, at vi blev bortvist. Han beordrede os til at stoppe uddelingen med den begrundelse, at det ifølge universitets vedtægter var forbudt at uddele materiale. Vi fastholdt vores grundlovssikrede ytringsfrihed, og ville derfor ikke stoppe uddelingen. Derefter hentede han universitets vagter. Også over for vagten fastholdt vi stadig vores ret til at ytre os. Det fik vagterne til at tilkalde politiet. Da politiet kom, nægtede vi stadig at stoppe uddelingen, fordi vi mente, at politiets bortvisning ville være en krænkelse af ytringsfriheden. Politiet ville ikke diskutere med os og truede med at anholde os, hvis vi ikke gik frivilligt. Efter at de havde fremsat truslen, følte vi os nødsaget til at stoppe uddelingen og forlade kantinen. Opløbet skabte meget opmærksomhed og flere studerende kom hen og skrev under i protest mod bortvisningen. Uden for kantinen kom en studerende hen og fortalte, at hun havde taget et billede af optrinnet. Da vi en halv time senere vendte tilbage med resten af vores løbesedler, gav flere af de studerende i kantinen udtryk for stor forbavselse og utilfredshed over bortvisningen.

Ifølge folkeskoleloven er et af formålene med skolen at man ”Forbereder eleverne, til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.” Demokratiet, rettighederne og åndsfriheden skal åbenbart kun gælde for grundskolen, ikke for de højere læreanstalter. Forbudet mod politisk aktivitet på universiteterne er i modsætning til hensigten med uddannelse i et demokratiske samfund.
Derfor opfordrer vi rektor Linda Nielsen til at regelen ændres hurtigst muligt.

Flere artikler fra nr. 237

Flere numre fra 2005

Se flere artikler af forfatter:
Jakob L. Krogh

Siden er vist 2471 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside