Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 237 – 12. januar 2005 – side 102

Tillæg 20.1.05

Krigsmodstand ind i valgkampen

Alexander Lassithiotakis

Titusindvis af danskere har protesteret mod krigen i Irak.

Jesper Juul Mikkelsen, aktiv i RUC for Global Retfærdighed og medlem af ISU, fortæller her, hvorfor han mener, at Irak-krigen er en vigtig del af valgkampen.

Skal du være aktiv i valgkampen?

“Ja! Først og fremmest, fordi jeg er træt at regeringen – virkelig træt af regeringen, pga. deres ødelæggelse af Christiania, deres angreb på velfærden generelt – herunder uddannelsesområdet, der ikke bare har været udsat for en økonomisk nedskæring, men også en “tilbage til den sorte skole”-hetz. Men ført og fremmest er det deres medvirken i slagtningen af 100.000 irakere, der virkeligt kan pisse mig af.

Og så fordi jeg vil styrke venstrefløjen i folketinget. – jeg synes, der er et utroligt misforhold i Danmark. På den ene side har man et flertal, der både var imod krigen, før den startede, og fortsat mange imod besættelsen, men på den anden side er der et ekstremt flertal i folketinget – jeg tror det er omkring 80 % – der har stemt for, at danske soldater skal være en del af besættelsen. Jeg synes, det er åbenlyst, at her burde denne forskel komme venstrefløjen til gode.

Problemet er, at folk har så svært ved at se et reelt alternativ, og kigger man på Socialdemokratiet, er det også svært at se, hvad de kan bidrage med – deres politik er jo stort set bare copy-paste af Foghs regeringsprogram. Venstrefløjen bliver nød til at komme mere på banen og rejse et klart banner, der siger; – vi vil forsvare velfærden, slås for at få de danske tropper ud af Irak og så gå konsekvent imod racismen.”

Men Jesper, hvad kan vi så gøre?

“For mig at se er det klart, at Enhedslisten både skal have mit kryds og min aktivistiske indsats. Konkret vil jeg opfordre folk til at gå ud med Socialistisk Arbejderavis, og derfra sprede alle de gode argumenter, – sætte plakater op, finde folk omkring dem, der vil være med.

Dernæst vil jeg opfordre til at gøre antikrigs-demonstrationen den 5. februar så stor som muligt, og i øvrigt støtte Nej til Krig's aktiviteter, og derved sætte en anden dagsorden... dels på grund af den store folkelige modstand mod denne her krig, men også fordi krigsspørgsmålet fører en hel masse andre spørgsmål med sig.

Fx: har man taget stilling i mod krigen, har man også taget stilling til, at man skal bruge pengene til velfærd i stedet for soldater, der torturerer irakerne. Og så skal vi bruge valgkampen til at opbygge et stærkere netværk af aktivister, så vi står stærkere efter valget – uanset hvem der vinder.”

Billedtekst:
“Har man taget stilling i mod krigen, har man også taget stilling til, at man skal bruge pengene til velfærd i stedet for soldater,” siger Jesper Juul Mikkelsen.

Flere artikler fra nr. 237

Flere numre fra 2005

Se flere artikler af forfatter:
Alexander Lassithiotakis

Siden er vist 1613 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside