Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 237 – 12. januar 2005 – side 202

Tillæg 26.1.05: Interview

Krigen er det afgørende spørgsmål

Mikkel Birk Jespersen

Interview med Lars Henrik Carlskov, medlem af Enhedslisten i Århus og studerende ved Aarhus Universitet.

Hvilken rolle mener du, spørgsmålet om krigen og besættelsen af Irak bør spille i valgkampen?

“Jeg mener, at det bør være det afgørende spørgsmål. Det er jo langt fra normalt, at Danmark deltager i en ulovlig angrebskrig. Jeg mener også, at det ville forbedre Lykketofts muligheder for at vinde over Fogh, hvis han ville sætte spørgsmålet om krigen på dagsordenen – måske ville det være hans eneste mulighed for at vinde.”

Hvad gør du og andre for at sætte det her spørgsmål på dagsordenen?

“Der er ved at blive arrangeret en demonstration mod besættelsen den 5. februar i Århus. Det vil være fem dage efter, at der er blevet afholdt valg i Irak – et valg der tegner til at blive en stor skandale. Forhåbentlig vil valget i Irak være med til tvinge politikerne fra de store partier i Danmark til at forholde sig krigen – spørgsmålet har jo ikke spillet så stor en rolle i valgkampen indtil nu.

I Enhedslisten har vi også fået fremstillet en plakat, der fremhæver, at 100.000 irakere er døde på grund af krigen, og som siger, at vi skal trække de danske tropper hjem. Desuden går vi på gaden for at samle underskrifter for at få de danske tropper hjem.”

Hvad vil du opfordre folk til at gøre for at sætte krigen på dagsordenen?

“Jeg vil opfordre folk til at diskutere spørgsmålet om krigen og besættelsen på deres arbejdsplader og deres uddannelsessteder. Vi skal mobilisere til demonstrationerne mod besættelse og krig 5. februar og 19. marts. Og så vil jeg opfordre folk til at oprette anti-krigsgrupper, hvis de ikke allerede eksisterer, og til at skrive læserbreve, som argumenterer for, hvorfor de danske tropper skal trækkes hjem.”

Flere artikler fra nr. 237

Flere numre fra 2005

Se flere artikler af forfatter:
Mikkel Birk Jespersen

Siden er vist 1603 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside