Socialistisk Arbejderavis
Nr. 238 – 10. februar 2005 – side 2
Det mener vi
Kampen fortsætter
Fogh bliver siddende. Det er desværre kendsgerningen. Det perverse er, at Fogh kan blive siddende efter, at han på tre år har ført Danmark ind i krig og besættelse af Irak, og gennemført en asocial og racistisk politik sammen med Dansk Folkeparti. Men lige så sørgeligt er det modspil, Socialdemokraterne og SF har givet Fogh, og derfor kan det ikke undre, at vælgerne har forladt dem i titusindvis.
Der skal ikke herske tvivl om, at skuffelsen vil være stor og selvransagelsen nødvendig. Og det bliver endnu mere nødvendigt at vinde argumentet for, at modstanden mod Foghs asociale, krigsliderlige og racistiske politik skal mødes med modstand udenfor Folketinget. Det er her, vi skal bygge fundamentet til at modstå angrebene og vinde argumentet for en anden og mere solidarisk vej.
Men midt i det store nederlag til de traditionelle reformistiske partier er der også grund til optimisme. Det vil være helt fejlagtigt at tro, at de mange stemmer på de radikale er udtryk for et ryk til højre. Tværtimod. De radikale har fået stemmer på deres humanistiske profil og i særdeleshed deres indædte modstand mod 24-årsreglen, men også kritikken af besparelserne på ulandsbistanden, og så har de en mere “blød“ skolepolitik. Problemet med de radikale er desværre, at de er et borgerligt parti, som konsekvent går imod arbejderklassens interesser. Fx ønsker de fjernelse af eksklusivaftalerne, de støtter privatiseringer, er med i alle uddannelsesreformer, stemte for afskaffelsen af skolepraktikken, støtter de danske soldaters besættelse af Irak og vil afskaffe efterlønnen.
Den største opmuntring for antikapitalister og aktivister er Enhedslistens markante fremgang. 6 mandater er en fremgang på 50 %. 113.948 stemte på Enhedslisten over hele landet. De stemmer kan gøre en forskel, hvis de gøres aktive. Og netop her er Enhedslistens akilleshæl. Selv om hundreder af Enhedslistens medlemmer har været meget aktive i valgkampen, så er langt hovedparten af Enhedslistens 2500 medlemmer ikke aktive, og det samme er tilfældet med deres vælgere. Hvis Enhedslisten bruger fremgangen og selvtilliden rigtigt, så kan det betyde enormt meget for modstanden mod Foghs politik og et generelt ryk til venstre.
For det første kan Enhedslistens medlemmer som en kollektiv organiseret kraft være udslagsgivende for, at store begivenheder som demonstrationen 19. marts bliver markante. Det viste de 5. februar, og bruger vi erfaringerne herfra og 10-dobler indsatsen, så kan det blive endda meget stort. Lad de 6 medlemmer af Folketinget bruge deres energi på denne mobilisering og for alvor vise, at de er et alternativ, som bygger på aktiviteten udenfor Christiansborg.
For det andet kan Enhedslisten være med til at skabe de store mobiliseringer, som er nødvendige, hvis “Stop-Nu“ skal have kravene om flere penge igennem. Fogh vil intet gøre, og det er op til bevægelsen at skabe et pres gennem demonstrationer, besættelser og massive aktioner, som tvinger hans besparelser i knæ. Enhedslisten kan appellere til sine vælgere om at gå i aktion, de kan mobilisere alle deres medlemmer, og deres parlamentarikere kan gå forrest.
Det samme kan siges om Christiania, strukturreformen, EU-traktaten og kampen mod nedskæringer og fyringer. Alle antikapitalister og aktivister gør en forskel. Enhedslisten har en forpligtigelse til at gå i spidsen og løfte projektøren i mørket.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed