Socialistisk Arbejderavis
Nr. 238 – 10. februar 2005 – side 11
Økonomi for Antikapitalister
Kasse eller klasse
Jakob Nerup
Anders Fogh har ført valgkamp under parolen „Venstre – så ved du, det bli’r til noget“. Det refererer bl.a. til, at Venstres skattestop har givet folk mange flere penge i lommen, fordi de skal betale mindre i skat. Og helt konkret har alle danskere i arbejde også fået flere penge mellem hænderne. Spørgsmålet er så, om de kommer fra Anders Fogh, eller om han fodrer hunden med sin egen hale.
Den store forbrugsfest i 2004, som kulminerede med den største julehandel nogensinde, er i vid udstrækning ikke betalt af Fogh, men finansieret ved gældsætning. Foghs skattelettelser kan samlet set kun tælle for 5-6 milliarder kroner, og det er langt fra nok til at forklare forbrugsfesten. Det kan derimod den stigende gældsætning, hvor belåningen af friværdien i ejerboliger er voldsomt stigende.
I 2004 var gælden vokset med 125 milliarder eller 8,5 % til 1591 milliarder kroner, hvoraf de 950 milliarder er boliglån. En del af disse boliglån er optaget alene med forbrug for øje, fordi den finansielle sektor aggressivt har markedsført de lavtforrentede lån i ejerboligens friværdi. Det er disse lånte penge, som bærer forbrugsfesten, og Fogh lader som om, han har delt ud. Det kunne Lykketoft have brugt i valgkampen, hvis han havde et ønske om at udfordre Foghs økonomiske politik.
Det andet, Lykketoft kunne have gjort, var at angribe den totalt asociale fordeling af forbrugsfesten. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i deres nye rapport „Fordeling og levevilkår“ påvist hvor enormt socialt skævt, det går under Foghs regering. I 2004 mistede staten skatteindtægter for 2,7 milliarder kroner som følge af loftet over ejendomsværdiskatten. Den rigeste tiendedel af danskerne har fået 900 millioner, mens den fattigste tiendedel kun har fået 50 millioner. Eller sagt på en anden måde, så har 72 % af befolkningen fået under 1000 kr. årligt, men nogle få rige har fået mange tusinde kroner. Fx er den gennemsnitlige værdi af skattelettelserne 21.155 kr. for boligejerne på Frederiksberg, 11.590 kr. for Gentofteborgerne og 11.520 kr. for de rige i Søllerød.
Måske er Lykketoft bange for at angribe disse asociale skattelettelser, fordi han ikke vil stå som en fjende af middelklassen – de 20 % af befolkningen, som scorer kassen. Siden 1996 har de fået en stigning på 21,8 % i deres disponible indkomst, svarende til 50.800 kr., så deres disponible indkomst nu er på 283.500 kr. I den modsatte ende har den fattigste femtedel kun haft en stigning på 3,9 % svarende til 3.400 kr. De har kun 89.900 kr. at gøre godt med. Den store midtergruppe (60 % af befolkningen) har stadig langt op til de velhavende, idet de har en stigning 10,4 % svarende til 15.400 kr.
Men måske er den sørgelige forklaring på, at Lykketoft ikke bruger disse indlysende fakta til at sætte en solidarisk dagsorden og et frontalt angreb på Foghs politik, den enkle, at han selv som finansminister op gennem 90’erne lagde fundamentet til den voksende ulighed. Nyliberalistisk økonomi er asocial for det store flertal, uanset om statsministeren hedder Fogh eller Lykketoft.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed