Socialistisk Arbejderavis
Nr. 239 – 2. marts 2005 – side 7
Tillæg: Sandheden om Fallujah
Sorg og raseri mens de døde begraves
Simon Assaf
Den anerkendte kameramand og producer Michael Burke har i samarbejde med Dr. Salam Ismael produceret noget stærkt materiale, der skulle have været vist på Channel 4 News i England forleden. Det indeholdt en film taget under en massebegravelse nær Saqlawiya, uden for Fallujah. Ligene, der blev begravet, var mestendels samlet sammen fra byens Jolan distrikt. Simon Assaf fra engelske Socialist Worker har set de uklippede filmklip og beskriver her deres indhold.
Den første lastbil ankommer, den har 77 lig. En for en lastes de sorte ligposer fra bilen. Hver pose har et nummer. De ligger på linie i rækkefølge efter deres numre, der også er malet på de mursten, der skal gøre det ud for gravstene.
Forsigtigt åbnes poserne, og hvert lig undersøges for at finde en eller anden form for identifikation. Mange af ligene er opsvulmede og forkullede, deres ansigter og lemmer er blevet spist af dyr. De har været døde en rum tid.
Mændene, der forbereder deres sidste hvilested, mumler bønner. Hver person stedes omhyggeligt til hvile i en udgravet fordybning i en lang fællesgrav.
Ind i mellem bliver et af ligene genkendt, og et skrig af gråd og vrede vælter frem af mængden.
Efter, at nogle af krigerne er blevet begravet, holder en af graverne en tale for, hvori han hylder deres opofrelse. “De kalder Jer terrorister“, råber en. “Men I er Fallujahs sønner. Iraks martyrer og guds elskede. I har ofret Jer selv for vor frihed og vores land.“
Råbene “Gud er stor“ lyder fra en lille gruppe, der er begyndt at samles. Alle hjælper med til at dynge jord oven på gravene. Endnu en lastbil ankommer og en ny massegrav forberedes. Nu er gruppen vokset.
Beskeden om, amerikanerne endelig har tilladt krigernes lig at blive begravet, har spredt sig rundt i lejren. Ifølge den muslimske og arabiske tradition skal de døde vaskes og begraves inden, der er gået en dag. Disse folk har ligget der, hvor de faldt, i dagevis, nogle gange i flere uger, siden den amerikanske hær erklærede, at de skulle blive “overladt til hundene.“
Krigernes lig begraves i det tøj, de havde på, da de faldt. Nu er 22 blevet taget ned fra lastbilen. Hver af dem undersøges omhyggeligt, lagt i rækkefølge og forsigtigt lagt ned i en ny massegrav.
Talerne bliver vredere. En mand råber, “Det er vore sønner, ikke terrorister. I dag begraver vi vore martyrer, i går begravede vi hele familier med vore bare hænder.
I går begravede jeg en ti år gammel pige. Er hun den terrorist, amerikanerne og premierminister Iyad Allawi sagde, der var i Fallujah? Er alle de gamle mænd, kvinderne, børnene, terrorister? Hvis de er terrorister, er vi alle terrorister!“
Mængden, der nu tæller tusinder, begynder at hælde jord over gravene.
Og så kommer der endnu en lastbil. Denne gang med 33 lig. Men sammen med den kommer foruroligende nyheder.
Nødhjælpsarbejderne har fundet en hel gade i Jolan kvarteret fyldt med døde civile. Mange af de døde civile var blevet begravet kort efter, de blev dræbt. De civile er begravet i grave inden i byen, i deres haver eller fragtet bort for at blive gemt i en container udenfor byen.
Disse civile lig var først nu blevet opdaget. “I en gade er der 10 huse fyldt med familier,“ forklarede en af graverne. “Vi fandt 22 lig. Husene er blevet plyndret.“
“Den Irakiske Nationalgarde er forrædere,“ er den en, der råber. “De er værre end amerikanerne.“ Mængden begynder atter at råbe slagord og sværger at fortsætte modstanden.
Blandt den sidste ladning lig, der skulle begraves, var der en ung mand, knap nok teenager. Jeg genkendte ham fra et billede i Socialist Worker. Han blev dræbt I ugerne efter, at amerikanerne erklærede modstanden for knust.
Viklet rundt om den unge mands hånd er et hvidt flag. Han var klædt i en ny cowboy-jakke og hans hår var nydeligt redt. Nødhjælpsarbejderne sagde han blev fundet i en af Jolans mange gader. Ingen ved, hvem han er, og han bærer ikke en kopi af Koranen på sig med sit navn i – modstands-kæmperne skriver deres navn i deres Koran, så den kan identificeres, hvis de bliver dræbt.
Idet solen begyndte at gå ned, dukkede en gruppe civile bærende på deres ejendele op fra Fallujah.
De havde fået besked på at forlade deres huse af de amerikanske tropper og de irakiske allierede.
De påstår, at amerikanske tropper rydder husene, så de kan fjerne hele nabolaget. De slutter sig til de tusindvis af andre, der nu bor i telte rundt om den smadrede by.
©Socialist Worker, www.socialistworker.co.uk artiklen kan gengives med henvisning til den originale kilde.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed