Socialistisk Arbejderavis
Nr. 240 – 16. marts 2005 – side 2
Bertel Haarder
Fra udvisnings- til undervisningsminister
Poul Erik Kristensen
Bertel Haarder er tilbage. Tilbage i det ministerium, som han hærgede fra 1982 til 1993. Mens han var undervisningsminister rejste, spørgsmålet sig hos tusindvis af studerende: „Er manden bims?“
Nu går der atter et gys igennem hele undervisningssektoren.
Bertel Haarder er kendt som regeringens frygtede ideolog og tænker. Og han har altid gennemført sine felttog uden at ryste på hænderne, hvilket han også beviste med sin fremmedfjendske politik som integrationsminister.
Uddannelserne lider i dag af følgerne af Haarders tidligere bedrifter i undervisningsministeriet.
SORT FORTID
Bertel Haarder var nemlig manden bag taxameterordningen, øget brugerbetaling, politisk styring af uddannelserne, øget adgangsbegrænsning, opprioritering af korte uddannelser, gymnasie- og universitetsreform i erhvervslivets interesser, for blot at nævne nogle få ting.
Og der er ingen tvivl om, at Bertel Haarder igen er blevet udvalgt til at føre endnu et liberalistisk korstog på uddannelsesområdet.
Hans første mål som undervisningsminister i 1982 var at smadre den projekt-orienterede skole.
At Haarder ikke bare er et tilfældig valg som minister, viser hans baggrund.
Som ung Venstremand havde han skrevet en række debatbøger, der vakte voldsom harme.
Han rasede imod „præsteskabet“ i den offentlige sektor, som han mente brugte skatteborgernes penge til deres egne projekter. Titlerne på bøgerne talte sit eget tydelige sprog. „Statskollektivisme og spildproduktion“ og „Institutionernes tyranni“.
Et fællestræk for alle hans initiativer som undervisningsminister var at erhvervsrette alle uddannelser, samt at gennemføre øget brugerbetaling.
Bertel Haarder er således manden, der opfandt kopiafgifterne, ligesom han indførte et depositum for at starte på gymnasiet.
Sidstnævnte måtte han dog droppe, da det i starten af 1990’erne endelig kom gang i studenterbevægelsen efter flere års dvale.
Hans ideologiske projekt var at svække venstrefløjen.
Han bekæmpede de nye universitetscentre i Roskilde og Ålborg, som „var fordummende, fordi mennesket blev reduceret til et gruppedyr“. Ikke bare rundkredspædagogikken, men også smagsdommerne tog Bertel fat i for 20 år siden. Nu skulle det være slut med lighedsmageriet og de „pædagogiske præsteskaber“.
Samtidig skete der årligt store besparelser på de lange og mellemlange uddannelser – ikke på rammebevillingerne, men på de enkelte uddannelser. Og altid var det de „røde“ institutter, der stod for skud. Da man i midten af 1980’erne lukkede en række seminarier, var det typisk de steder, hvor studieorganisationerne stod stærkest.
Et af de områder, som i dag for alvor lider under Bertel Haarders gerninger, er universiteterne, idet han som undervisningsminister i 1980‘erne indførte ansættelsesstop på universiteterne. Hele systemet sandede til, fordi konkurrencen om forskerstillingerne gik i stå. Det lider universiteterne stadig af den dag i dag.
KULTUREL OPRUSTNING
Som hans fortid viser, er der god grund til, at studenterbevægelsen og venstrefløjen hele tiden forsøger at følge Bertel Haarder tæt.
Han vil nemlig fortsætte sit ideologiske korstog.
Det gælder blandt andet folkeskolen.
I et interview i Berlingske Tidende i slutning af februar udtalte han, at „skolen er kærlig, men slap“, og at nogle lærere mangler autoritet.
Et af hans mål er en kulturel oprustning af de kulturbærende fag.
- Jeg vil gerne sætte en tyk streg under, at faget historie er et kulturfag og ikke et samfundsfag, sagde han til Berlingeren. Han mener, at der skal lægges særlig vægt på de historiske begivenheder, som har været med til at definere danskerne som folk.
Den ideologiske kamp skal altså føres i hver enkelt klasse – væk er metodefrihed, medbestemmelse og demokrati.
Folkeskolen skal også erhvervsrettes.
Flere unge skal igennem uddannelsesmøllen – og det skal gå hurtigere end hidtil.
Midlerne er: afskaffelse af 10. klasse som generel mulighed for de unge. Til gengæld skal undervisningspligten udvides fra ni til ti år – det sker ved at gøre børnehaveklassen til en obligatorisk del af grundskolen.
Forældre til 16-17-årige børn, der ikke er under uddannelse, skal kunne straffes økonomisk. Det samme skal arbejdsløse unge: Kontanthjælpen skal afskaffes for de 18-19-årige – i stedet skal de begynde på en uddannelse.
Et privat uddannelsessystem
Et andet stort område er at tilpasse (dvs. liberalisere) gymnasierne.
I regeringens forslag til strukturreform ligger der et forslag om nyt ejerskab af gymnasierne. Regeringen ønsker at gøre gymnasierne statsligt selvejende.
Dermed kan han fortsætte sit korstog mod det danske uddannelsessystem. Bertel Haarder ville allerede i 1980’erne opbygge et privat uddannelsessystem, hvor markedskræfterne kunne styre i stedet for staten..
Dengang decentraliserede Bertel Haarder gymnasieuddannelsen fra statseje til amtseje, og lagde op til et langvarigt, men effektivt korstog mod tanken om et gymnasium med lighed for alle. Med decentraliseringen var der lagt op til næste skridt. Udliciteringerne og nedskæringerne kunne begynde, og det var desværre ikke noget stort problem at få Socialdemokratiet med på vognen. Gennem 1990‘erne blev alt tænkeligt omkring gymnasiet udliciteret, og nedskæringerne begyndte støt og roligt.
Med selveje bliver skolerne tvunget til at konkurrere internt for at tiltrække elever og dermed opnå større tilskud. Det vil helt konkret resultere i fokus på bundlinien frem for undervisning. Systemet er altså indrettet så smart, at skolerne må »effektivisere« for at holde trit med de andre skoler og leve op til de økonomiske rammer, der konstant bliver strammet via et taxametersystem.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed