Socialistisk Arbejderavis
Nr. 24 – November 1986 – side 3
IS mener
Hvem kaster bolden
Arbejdstidsforkortelse har længe været en mærkesag i arbejderklassen. Det var i 1920, at man først fik en otte timers arbejdsdag. Det startede med, at murerne og jord- og betonarbejderne gik hjem kl. 12 hver lørdag i flere måneder.
Det samme gjorde værftsarbejderne på B&W-øen i 1976. Kampviljen den gang var på et helt andet plan end i dag. Strejkebevægelsen året før havde været det mest omfattende i nyere tid. Parolen var: “I dag os, i morgen dig.” Solidariteten var nemmere at hente.
Det gav tillid til, at der kunne ske noget. En gruppe aktivister og revolutionære, som arbejdede på Øen, pressede den ellers forsigtige og DKP-dominerede fællesklubs ledelse til at tage skridtet til en aktion for kortere arbejdstid. Arbejderne forkortede selv arbejdsugen til 35 timer ved at tage tidligt hjem hver fredag i flere uger.
B&W-arbejdernes aktion var en manifestation, der skulle få andre til at slutte op. Kravet om 35-timer var blevet rejst på flere af efterårets generalforsamlinger.
Formandsinitiativet, den daværende Tillidsmandsring, vedtog resolutioner på deres november-landsmøde, der støttede 35-timer aktioner, og som talte om opbygning af lokale aktiviteter. Mange havde store forventninger.
Men der var kun een arbejdsplads, der gik med i aktionen, Abrahamsen og Co. Der blev ikke gjort noget for at tage ud til andre arbejdspladser. Da chaufførerne på Benzinøen rejste lønkrav og blokerede landets energiforsyning, blev der heller ikke gjort noget for at forbinde de to kampe.
Formandsinitiativets konference i december fulgte ikke B&W-arbejdernes opfordring til at slutte sig til aktionen. Og efter fem ugers aktion var de desillusionerede og stoppede.
Kravet om 35-timer er blevet rejst igennem de sidste ti år, når overenskomsterne tages op i klubber og fagforeninger. Hvert år bliver kravet solgt af fagtoppen.
Aktionsuge i december
I år er forslaget om selvreduktion igen kommet på banen. Tillidsmandsringen gik med på et forslag fra klubben på Radiometer, om at gøre den første uge i december til en 35 timers arbejdsuge ved at gå hjem en time tidligere.
Det vil være en vigtig markering, hvis flere arbejdspladser i forbindelse med nedsættelsen af arbejdstiden til 39 timer pr. 1. december markerer, at vi vil have en syv timers arbejdsdag.
En uges demonstration af denne art kan ikke kæmpe noget igennem, men det kan være et positivt skridt, som kan genskabe selvtillid og sammenhold. Det er nødvendigt for at vinde et hårdt slagsmål om 35-timers uge med fuld løn- og personalekompensation.
Tillidsmandsringen med DKP i spidsen, har reelt forsøgt at hindre aktionen, blandt andet ved at sylte en pjece, som først kommer i sidste øjeblik. Derfor står mange afventende. De vil gå i aktion, “hvis de ser andre gøre det”. Derfor er det afgørende, at de arbejdspladser, der mener noget med aktionen og tør gå i gang, selvom de risikerer at stå alene, melder klar og kommer rundt på andre arbejdspladser. Ellers bliver aktionen aldrig til noget.
Det er især vigtigt nu, fordi arbejdsgiverne forsøger at gøre det så besværligt at placere den time, der blev vundet i ‘85, at de håber ingen tør rejse spørgsmålet om arbejdstidsnedsættelse igen.
De diskussioner, der er i gang om placeringen af den ene times forkortelse, skal bruges til at rejse en politisk diskussion om, hvordan vi får gennemført 35-timers ugen.
Der er ingen grund til at vente på Tillidsmandsringen eller tro på, at en arbejderregering vil gennemføre kravet.
Ved at stille forslag om selvreduktion finder man i hvert fald frem til det mindretal, der ønsker at fastholde 35-timers kravet.
Se også:
SAA 24: Arbejdskampe – Utilfredse men svage
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed