Socialistisk Arbejderavis
Nr. 241 – 6. april 2005 – side 6
Cairo-konferencen
For Mellemøsten – Mod USA
Peter M. Johansen
CAIRO: Modstanden mod Bush-administrationens “Greater Middle East Initiative“ kræver radikale ændringer, som USA vil modsætte sig, fastslår “Cairo-konferencen mod besættelsen af Palæstina og Irak“.
MODSTAND
Peter M. Johansen, journalist på den norske avis Klassekampen, skriver fra Cairo.
“Der er sket meget i Mellemøsten og her i Ægypten de seneste to-tre år“, fortæller den kendte marxistiske økonom, Samir Amin, fra sin tilskuerplads i Mahmoud Azmi-salen, Pressesyndikatets Hus, i Cairos hektiske centrum. Han pendler mellem sit hjemland Ægypten, Senegal og Paris, og finder sin umiddelbare plads i forsamlingen af marxister, nasseritter, pan-arabere og islamister, under åbningen af den tredje Cairo-konference. Konferencen går imod USA’s og zionisternes besættelser, og støtter den irakiske og palæstinensiske modstand mod globalisering, imperialisme og zionisme.
Atmosfæren i Mahmoud Azmi-salen udtrykker, at noget er ved at ske, og at ting for alvor rører på sig, ikke kun i «solidaritetsgengangerne» Palæstina og Irak, men også i Ægypten. Et tydeligt tegn på dette er det påfaldende store opbud af paramilitært politi, opstillet på lastbiler udenfor den postmoderne indgang til Pressesyndikatet.
SAMMEN IGEN
Den ældre generation vejrer morgenluft, og Samir Amir hører til blandt dem. Nasseritter i flere afskygninger, kommunister og marxister, stikker hovederne sammen for første gang i flere årtier, under den første samling i kampen mod præsident Anwar Sadat. Denne gang deler de podium med islamister, de fleste med udspring i Det muslimske Broderskab.
Åbningen er præget af rungende arabiske salver og klapsalver.
“Der er intet andet end modstand“, tordner Gamal Aref, præsident for Pressesyndikatet. Det er nemt at tale om Palæstina og Irak, andres modstand, men når det kommer til at handle om at udfordre ens eget regime, vibrerer salen af en ny slags spænding.
– Frygten er ved at miste grebet, mener Samir Amin. Ægypten følger spændt med i udviklingen i Libanon; de ved, at Syrien er målet og at Bush-administrationen har sammensat Great Middle East Initiative, som blot er en smule omformuleret i forhold til første-udkastet, men langt fra lagt på is, trods visse europæiske og arabiske indsigelser.
INGEN HEMMELIGHED
Snakken bølger igennem salen når dr. Muhammad Mahdi Akef, «generalguide» for Broderskabet, entrer talerstolen under rækken af ægyptiske flag.
“For at retfærdiggøre besættelsen sagde USA-administrationen først, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, senere var argumentet at den ville komme af med Saddams regime for at indføre demokrati og beskytte menneskerettighederne. Så kom Greater Middle East-projektet, som skal bruges til at demontere regionen, og at tegne et nyt landkort. Det, der sker i området Libanon og Syrien og i Iran og Sudan, er ingen hemmelighed for os“, fortsætter Akef.
“Farerne ved USA’s hegemoni over de arabiske lande er forskellige og mangfoldige. Amerikanerne ved, at en realisering af deres mål bliver afvist af de arabiske befolkninger. Derfor forsøger de at ødelægge den nationale kultur og modstandskulturen, udslette arabiske og islamiske værdier, så tvivl om nationernes evner og arv, plyndre folks vilje i regionen, fornægte deres ret til selvbestemmelse, pille samfundene fra hinanden og omdanne dem til udelukkende konsumsamfund, der imiterer den amerikanske civilisations konventioner, værdier og produkter“, siger han.
«IKKE I BUSH’S NAVN»
Væggene er tapetseret med portrætter af Hamas’ åndelige leder sheik Ahmad Yassin, manden i kørestol, som israelerne henrettede med raketter efter morgenbønnen i Gaza, og billeder af Ægyptens tidligere præsident, den pan-arabiske og nationalistiske Gamal Nasser.
Abu al-Ella Madhi fra Wasat-partiet langer ud mod «bæsterne, der ønsker at kontrollere verden». “Wasat er et moderat parti“, oplyser Safiya under tørklædet. Der findes ingen moderation i appellerne om at danne enhedsfront mod USA’s projekt for Midtøsten, et projekt for radikale forandringer i Regionen, i demokratiets navn.
Rækken af talere fremhæver at svaret ligger i selv at kræve radikale ændringer, i eget navn. Det sammenfattes i en parole: «Demokrati, ikke i Bushs navn». Den nye Kifaya-bevægelsen («Nok!») går ind for at stille krav af en sådan art, at Bush ikke kan indfri dem. De vil have «den arabiske vej» ud på gader og stræder.
MODSTANDEN I IRAK
Hassan Zarkani, international sekretær for den unge shialeder Moqtada al-Sadr, er på vej ud af salen, fornærmet over ikke at være kommet til, før den niende taler blev annonceret. Han påstår at han repræsenterer modstanden i Irak, som alle taler så varmt om.
På talerstolen bliver han mødt med tilråbene fra en vred iraker, som spørger, hvordan Sadr og Zarkani kan repræsentere modstanden, når de ikke længere kæmper, og samtidig støtter listen “Iraks forenede Alliance“, rigtignok uden selv at stille op til valg.
Det ender med forbrødring, da Zarkani er færdig med sit budskab. Han giver ikke den «demokratiske ordning» i Irak lang tid. Nogen af partierne vil binde tættere bånd til USA’s besættelse; andre vil slutte sig til modstanden, tror han.
FRA LOV TIL SEJR
Dr. Abd al-Halim Quandil, talsmand for Kifaya-fronten fordømmer de arabiske regimer som ikke ser, at alle arabiske lande befinder sig under en form for besættelse.
– Vi må gøre os fortjent til rettigheder, siger han, som et omkvæd af «Tværs igennem lov til sejr». Det er dér, den tredje Cairo-konference begynder og slutter.
Tre timer før den annoncerede demonstration foran Højesteret på Tahrir-pladsen («Befrielses-pladsen») står flere tusinde politifolk opstillet i grupper på hvert hjørne af pladsen og i sidegaderne ned til Talat Harb-pladsen, hvor flere lastbiler står parkeret. I de næste timer bliver mere end halvtreds personer, de fleste fra Islamic Trend, arresteret for at fremføre asbestarbejderes og fordrevne bønders krav.
Se også:
SAA 254: Indtryk fra den 4. Cairo-konference: Hamas-sejr, Irak-modstand og kamp mod diktatur og privatiseringer
SAA 241: Cairo-konferencen: Cairo kalder
SAA 241: Cairo-konferencen: 1975, 1989, 11.9 (John Rees, Stop the War Coalition, UK)
SAA 241: Cairo-konferencen: Er Ægypten på vej mod demokrati?
SAA 241: Cairo-konferencen: Debatmøder om Cairo-konferencen og Mellemøsten
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe