Socialistisk Arbejderavis
Nr. 242 – 27. april 2005 – side 5
Et råb om oprør fra Christiania
Nu når vi er syltet ind i forhandlinger med myndighederne der intet forstår af ideen bag fristaden, og så mange christianitter bøjer hovedet for systemets krav – er tiden kommet til at vi skal genopstå som levende rebeller.
I årevis har vi svigtet vores traditioner og helt glemt hvor vi kommer fra og hvilke idealer og håb der i sin tid skabte Christiania. Vi har gået i seng med fjenden og glemt drømmen. Banalt magtbegær og fantasiløse dagsordener har bragt os der hvor vi nu står. På trods af tusindvis af polititimer har systemet ikke kunne fjerne hashpusherne og rygerne. Måske kunne vi lære noget af gaden ( red. Pusherstreet) der. Det er når vi forsøger at tale samme sprog som magthaverne at det går galt Rammeaftaler og normalisering er årsagen til at vi nu må se døden i øjnene. Men som så mange gange før vil vi genopstå som det vi er – rebeller. Det er den eneste vej hvor myndigheder og pengemagt må give op.
De nordamerikanske indianere tabte kampen da de gav sig til at forhandle og indgå aftaler med den hvide mand. Forhandlerne blev kaldt „White Appels“. De var røde udenpå men hvide indeni. Forhandlingens vej har aldrig ført noget godt med sig for verdens minoritetsgrupper. Der skal trods og kamp til. Ikke med våben, men ved hjælp af fantasi og kærlighed.
Uddrag fra ugespejlet Christianias interne blad
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe