Socialistisk Arbejderavis
Nr. 243 – 2. juni 2005 – side 4
Lystfisker terrorist?
Kafkaske tilstande – angrebet på retssamfundet er sat ind
Siden 11.september 2001 har magthaverne i alverdens lande brugt anledningen til at angribe demokratiske og civilrettigheder. Alt sammen i ly af “krigen mod terror“.
Den 63-årige efterlønner og lystfisker Kurt Riis fra Esbjerg kan blive den første almindelige dansker, der straffes som en direkte konsekvens af terrorangrebet i New York den 11. september 2001. Kurt Riis risikerer nemlig en sigtelse fra Esbjerg Politi, fordi han ulovligt har opholdt sig på et af de områder af Esbjerg Havn, som den ny terrorlovgivning sidste sommer pakkede ind i hegn og bomme.
Det var ellers ikke fordi den 63-årige ville sprænge en coaster i luften eller kidnappe en toldbetjent. Han ville såmænd bare nyde lidt lystfiskeri. Men det må man ikke, siger reglerne – man må ikke engang bevæge sig ind på det sikrede havneområde, selvom bommen lystigt gik op, da Kurt Riis nærmede sig på sin knallert. Det er ikke endeligt bestemt
hvilken paragraf lystfiskeren eventuelt skal sikres efter, men han kan formentligt se frem til en ordentlig juridisk rusketur.
Selv synes efterlønneren, der er kommet på havnen siden han var syv år gammel, ikke, at han har gjort noget galt. Og terrorsikringen ser han ingena nytte i.- Alle erkender vel, at
terrorister er det eneste, terrorsikringen ikke hjælper imod.
Terrorrister har nærmest fuld adgang til havnen. Men de skal lade være med at stå og fiske, siger Kurt Riis.
Trods sagens absurditet, så er de bagvedliggende motiver og konsekvenser skræmmende! Nyliberalisme er hverken ny eller særlig liberal. Men totalitær og antidemokratisk. Velkommen til Imperiet – May The Force Be With You !
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe