Socialistisk Arbejderavis
Nr. 243 – 2. juni 2005 – side 7
EU-forfatningen – hvad er det?
Alexander Lassithiotakis
EU forfatningen er ikke en normal forfatning. Med ordet forfatning forventer man nogle grundlæggende rammer, som valgte politikere så kan udfylde med politisk indhold. EU-forfatningen er derimod et forsøg på at ophøje nyliberal politik til lov.
Et fingerpeg herom får man allerede hvis man kigger på sprogbrugen i forfatnings-traktakten. Ordet central-banken optræder 98 gange, verdensbanken 176 gange, verdensmarkedet 88, erhverv 38, konkurrence 29, kapital 23, produkter 11, marked 78, og hele sætningen “et marked hvor konkurrence er fri og ikke hindret (competition is free and not disturbed) hele 7 gange. Derimod optræder fuld beskæftigelse kun en gang, social fremgang 3 gange, og arbejdsløshed slet ikke.
Læser man endvidere efter indhold, vil man opdage, at de sparsomme “plusord“ kun findes i forordet, hvor man i brede vendinger lister intentioner op, og ikke i nogle af de afsnit der beskriver unionens politik. Størstedelen af forfatningstraktaten går med (over 300 artikler) at specificere den økonomiske politik. Og det er her, det bliver tydeligt, at det er markedet og den fri konkurrence og ikke Europæernes behov der står i centrum. Særligt er det værd at lægge mærke til hvordan det bliver uddybet at staterne ikke må fordreje den frie konkurrence i forhold til det private erhvervsliv – eller sagt på almindeligt dansk – at det offentlige ikke længere må give tilskud uden at give de samme betingelser for det private. Endvidere slår forfatningen fast, at alle har ret til at være fagligt organiseret eller ikke – og dermed bliver eksklusiv- aftaler, en af nøglestenene i den faglige organiserings styrke, gjort ulovlig.
Også den militære side af forfatningen er skræmmende. Forfatningen forpligter nemlig medlemslandene til fortsat at opruste militært (“medlemslandene forpligter sig til gradvist at forbedre deres militære kapacitet“, som det hedder i artikel 1-41, stk 3). Ud over at kræve permanent oprustning slår forfatningen fast, at den europæiske hær skal kunne foretage fredskabende interventioner i overensstemmelse med FN’s principper. Umiddelbart lyder det jo meget godt, indtil man afkoder det og læser fredskabende som angrebskrige, og i overenstemmelse med FN´s principper, som i aktioner uden FN mandat. For at handle i overensstemmelse med FN’s principper i modsætning til “på FN’s mandat“, er jo nøjagtigt hvad Bush, Blair og Fogh siger, de har gjort i forhold til Irak.
Indholdet i EU-forfatningen burde egentlig ikke overraske nogen. Hvis man sætter Blair, Fogh og Chirac-typer sammen og beder dem skrive en grundlov, så er det EU-forfatningen, man får. Alt det de gerne ville gennemføre som enkelte lovændringer og angreb i deres respektive lande, er det de nu forsøger at ophøje til fælles lov. Dette er vigtigt at forstå, for det betyder at uanset om de ikke kommer igennem med deres EU-forfatning i første omgang, så vil de med garanti prøve at gennemsætte indholdet i de forskellige lande alligevel. Men det er vigtigt at forstå, at det ville være en kæmpesejr for den herskende klasse og for de multinationale selskaber i Europa, hvis de kan få de nævnte områder igennem over det hele på en gang via forfatningen – og en kæmpe sejr for almindelige mennesker, velfærd og miljø hvis vi følger franskmændene og stemmer forfatningen ned.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed