Socialistisk Arbejderavis
Nr. 243 – 2. juni 2005 – side 8
IS og Enhedslisten – interview med Alexander Lassithiotakis og Peter Kjær
Hvilken vej for den antikapitalistiske venstrefløj?
Verden råber på retfærdige løsninger, og i Danmark vokser modstanden mod Fogh, Bush og Mærsk. Selvom Fogh nu har vundet valget 2 gange, er der ikke tale om en defensiv situation for venstrefløjen. Gang på gang er der vokset store bevægelser frem mod regeringen og den førte politik.
Demonstrationer med titusinder af deltagere og en folkelig opinion på bevægelsernes side er blevet dagligdag. Vendepunktet var bevægelsen mod krigen i Irak og de store folkelige protester mod demonstrationerne 15. februar og 20. marts 2003 som de synlige højdepunkter. De er blevet efterfulgt af demonstrationer til støtte for Christiania og ikke mindst af de studerendes kæmpedemonstrationer, som har samlet langt over 100.000 sidste efterår.
Denne tendens udtrykte sig også i folketingsvalget i februar, hvor Enhedslisten gik frem med 40 % og fik 6 mandater. En tendens, som er meget stærkere blandt de unge på uddannelsesstederne, hvor Stop-Nu-kampagnens prøvevalg blandt 100.000 unge på gymnasier, folkeskoler og erhvervsskoler gav Enhedslisten 21 mandater og SF 29. Det har medført, at Enhedslisten har fået mere end 1.000 nye medlemmer, og tilsvarende har flere bedt om oplysninger om SUF (Enhedslistens ungdomsorganisation). I ISU kan vi også mærke de nye vinde gennem vores arbejde på universiteterne, hvor vi sammen med andre bygger bevægelse og bruger det som afsæt for at blive flere organiserede revolutionære socialister.
Midt i glæden over denne oprørske udvikling, hvor titusinder aktionerer, og tusinder søger venstreorienterede værdier, rejser problemet sig for de af os, som ønsker det omsat i en mere permanent bevægelse og en stærkere organiseret antikapitalistisk venstrefløj. For det er et faktum, at ingen af bevægelserne har haft mere end et kortvarigt højdepunkt og langtfra har kunnet suge aktivister og ønsket om politiske diskussioner til sig. Forklaringerne på det er mange, men væsentligt er vel, at den organiserede venstrefløj ikke har evnet eller ønsket at løfte protesterne op på et højere niveau.
Ingen af os kan endnu sige, hvordan det vil udvikle sig med Enhedslisten og SUF og de mange nye medlemmer. Men vi ved, at de kommende kampe og mobiliseringer mod Bush, EU-forfatningen, privatiseringerne, nedskæringerne og de borgerlige angreb vil skabe endnu mere modstand. Og det store spørgsmål er så, hvordan vi som antikapitalister skal gribe det an, når vi ønsker at få mange flere til at blive aktive og oprørske på en mere permanent basis. Både for at styrke bevægelsen og modstanden i dag, så vi umiddelbart kan sætte en stopper for Bush, Fogh og Mærsk. Men også fordi vi skal skabe en anden og bedre verden for fremtiden.
For ISU har det altid været et mål at blive en masseparti med basis i arbejderklassen. Ud fra den strategiske forståelse, at skal kapitalismen revolutioneres, så skal de herskende styrtes og deres statsapparat smadres. Og kun arbejderklassen har styrken og midlerne til at gøre det gennem egne frie beslutninger og anvendelse af massekampens midler som strejker, besættelser og aktioner. Det sker ikke af sig selv, som mange oprørere har måttet sande gennem historien. Derfor er opbygningen af et masseparti, der kan rejse argumenterne, komme med forslag og ikke mindst have lydhørhed til at vinde flertal for handlinger, et afgørende strategisk mål, når man vil fjerne kapitalisme og lave et socialistisk samfund. Det er derfor, vi ikke blot er antikapitalister, men også er revolutionære socialister.
I ISU forsøger vi at holde vores opbygning op mod den virkelighed, vi agerer i, at diskutere vores aktuelle bud og strategiske mål med dem, som vi er aktive sammen med, i bevægelsen, på vores skole og arbejdsplads. Og når der sker afgørende udviklinger i verden omkring os, prøver vi at følge med dem og tilpasse vores måde at arbejde på, så de antikapitalistiske argumenter kan vinde genklang. Udviklingen de sidste år har derfor fremtvunget en diskussion i ISU om, hvordan vi bedst fremmer vores mål om at organisere flere antikapitalister. Vi er enige om, at Irak-krigen er et afgørende omdrejningspunkt; vi er enige om, at vores opbygning starter på universiteter og uddannelsessteder, hvor de unge er; og vi er enige om, at det er nødvendigt med en skarp antikapitalistisk profil. Men det er ikke det samme som enighed om alt.
Diskussionen i ISU viser mange nuancer og flere markante uenigheder. Holdninger og uenigheder, som implicerer forskellige vurderinger af venstrefløjen og forskellige organisatoriske konsekvenser. Nogle mener, at ISU bør træde kollektivt ind i Enhedslisten, mens andre ser opbygningen af ISU selv som nøglen til vækst for antikapitalister. Nogle mener, at Enhedslisten ikke har forandret sig afgørende, mens andre tror, at de nye medlemmer vil skabe udviklingen. Under alle omstændigheder er det en diskussion, som ISU vil dele med andre antikapitalister og læserne af Socialistisk Arbejderavis.
Vi har interviewet to af ISU’s markante debattører, Alexander Lassithiotakis (studerende ved RUC) og Peter Kjær (studerende ved Aalborg Universitet), om deres bud på en aktuel vej frem for antikapitalister.
Peter Kjær:
“Potentialet er enormt“
Jeg mener, at de mest radikaliserede i bevægelsen er elever og studenter fra anti-krigsarbejdet. Derfor skal ISU tage sit afsæt på uddannelsesstederne. Vi skal bringe antikrigsarbejdet ind på skolerne og tilbage på gaden igen. ISU og venstrefløjen skal prioritere opbygningen af kontinuerlige studentermiljøer, mener jeg.
Potentialet er enormt, og det er her afsættet for en stærkere venstrefløj, som tingene er nu, må komme. Men Enhedslisten kan ikke give bevægelsen politisk eller organisatorisk retning. Partiet er nemlig splittet mellem det parlamentariske arbejde og bevægelsen. Jeg tror, de mangler et aktivistlag, som kan strikke organisationen sammen til en kampenhed. Deres problem er nok, at de ikke helt ved, hvad bevægelsen kan bruges til. De nye folk har givetvis mange gode erfaringer med sig fra bevægelsen, og måske kan de nye aktivister overbevise Enhedslisten om, at venstrefløjen kan komme i offensiven. Men det er en gråzone, vi ved ikke meget om de nye medlemmer. Dog er det helt sikkert, at den øgede erfaring med bevægelsesarbejde, som Enhedslisten har fået, er helt fantastisk.
Jeg er bange for, at hvis vi går ind i Enhedslisten, vil vi reelt opløse ISU. Argumentet for at gå ind i Enhedslisten måtte være, at vi skal give partiet retning hen mod bevægelsen. Men det er umuligt, når vi samtidigt skal være med til at løse de politiske og organisatoriske opgaver, bevægelsen står over for. Her handler det meget om, hvordan den antikapitalistiske bevægelse kommer på gaden igen. Det kan bedst gøres gennem bred fokusering på bevægelsen. Et øget samarbejde med Enhedslisten er ønskværdigt, men vi har ikke udnyttet potentialet for opbygning af modstand til Fogh på uddannelsesstederne endnu. Vi kan ikke løfte opgaven med Enhedslisten og bibeholde vores studenterfokus og organisering af partiet. Noget må nedprioriteres, og vi ved ikke, hvor længe det vil være sådan. Det er at spille hasard med ISU.
Alexander Lassithiotakis:
“Ny aktivistisk venstrefløj“
Venstrefløjen har enorme muligheder. Vi står i en tid, hvor der er historisk mange, der vil slås for en bedre verden. Vi er som venstrefløj ikke hverken isolerede eller i defensiven – et stort mindretal af befolkningen deler ønsket om en bedre og mere retfærdig verden, hvor velfærd og miljø kommer før profit.
Problemet er bare, at der ikke er nok organiserede socialister til at organisere bevægelsen og hjælpe den fremad – med argumenter og organisatorisk ledelse. Derfor ser vi, at nogle gange, når den radikale del af venstrefløjen mobiliserer samlet og trækker på samme hammel, får vi kæmpemæssige demonstrationer, og vores diskussioner spreder sig ud over landet. Men lige så ofte stritter venstrefløjens prioriteringer i alle og ingen retninger, og så føles det, som om bevægelsen er helt død, og Foghs politik er helt uantastet.
I ISU har vi politikken og prioriteringerne til at overkomme dette misforhold – men til gengæld ikke størrelsen. Derfor er det afgørende for os at finde sammen med de andre dele af venstrefløjen, der ønsker at opbygge bevægelsen. Efter folketingsvalget har vi set, hvordan medlemmerne strømmer til Enhedslisten – over 1.000 har meldt sig ind, og ca. 50 henvender sig hver uge for at blive medlem. En del af disse henvender sig sikkert blot for at være støttemedlemmer, men en stor del vil med garanti også være aktivt med til at gøre en forskel.
Derfor synes jeg, at vi i ISU skal gøre vores til at bidrage til, at disse nye medlemmer bliver involverede i at opbygge både bevægelsen og en ny aktivistisk venstrefløj. Derfor skal vi i højere grad orientere os mod samarbejde med Enhedslisten, og, som jeg ser det, også på sigt melde os ind i partiet. Ikke at vi skal opgive vores organisation eller politik, men vi skal melde os ind i Enhedslisten og gøre vores til, at de får et mere skarpt fokus mod bevægelsen og revolutionær politik, for at vores visioner om opbygningen af et langt større revolutionært parti får et spring fremad.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed