Socialistisk Arbejderavis
Nr. 243 – 2. juni 2005 – side 12
Nyliberal udlændingepolitik
Deportationer, racisme & vold
Poul Erik Kristensen
Hykleriet driver som vandet fra en af sommerens kraftigste tordenskyller. I forbindelse med 60-året for Danmarks befrielse i maj, havde statsminister Anders Fogh Rasmussen brug for at sige undskyld. Det har han og de etablerede partier også god grund til!
Men det er direkte hyklerisk, når han den ene uge undskylder overfor jøderne, der blev deporteret under 2. verdenskrig, og ugen efter selv er den øverste ansvarlige for deportationen af politisk forfulgte.
De seneste år har vist utallige eksempler på, at afviste asylansøgere og andre udviste flygtning/indvandrere kan imødese præcis den samme skæbne, som de deporterede jøder mødte under 2. verdenskrig, nemlig fængsel, tortur og muligvis døden.
Inden for de seneste uger er folk fra Iran og Irak blevet deporteret tilbage til en uvis skæbne.
11. maj var det et medlem at det iranske oppositionsparti National Council of Resistance of Iran (NCRI), der blev deporteret.
Myndighederne valgte at deportere iraneren på trods af, at de er vidende om, at han bliver sendt tilbage til fængsel, tortur og risikerer henrettelse.
Dagen før var det lykkedes en blokade i Københavns lufthavn, at få forhindret hans deportation, men onsdag d. 11. maj lykkedes det myndighederne at sende ham på et fly. 50 udstationerede politibetjente gjorde deres til at krænke demonstrations- og forsamlingsfriheden ved brutalt at nægte folk adgang til lufthavnen.
Heller ikke irakiske asylansøgere skånes.
I midten af maj modtog alle irakiske flygtninge i Avnstrup-lejren en hilsen fra Udlændingestyrelsen. Selv små børn modtog brev, stilet til barnet med besked om at det hurtigst muligt skal rejse tilbage til Irak, og værsgo at hjælpe til med at genopbygge landet.
Brevene virkede som benzin på bålet af års indeklemte frustrationer og magtesløshed. Man kan presse mennesker langt ud, men kun til et vist punkt, så smadres selvbeherskelsen, og mennesker gør ting, som de ellers ikke ville gøre. Det var, hvad der skete for de irakiske flygtninge i Avnstrup. De begyndte at smadre ting og ruder i lejren, – den forhadte kantinemad blev smidt på gulvet.
De irakiske flygtninge gjorde oprør.
På trods af, at ingen mennesker led overlast under oprøret, sendte man et talstærkt politiopbud med hunde. En ung pige blev slået i ansigtet med en politiknippel, en kvinde blev slået med politiknippel i ryggen, og i nakken er en stor bule, også fra en politiknippel.
Dagen efter begyndte politiet at gå rundt på værelserne og arrestere irakiske flygtninge. Tilsyneladende tilfældigt, for flere af dem, der blev arresteret, havde ikke taget del i oprøret. 26 blev arresteret, men deres pårørende i lejren kunne ikke få oplyst, hvor de arresterede blev ført hen.
Mens de danske myndigheder på det groveste chikanerer og forfølger ulykkelige mennesker på flugt fra krig og undertrykkelse, og beviseligt sender folk tilbage til fængsel og tortur, afviser Anders Fogh Rasmussen, at Danmark udviser flygtninge, hvis de dermed kommer i fare for forfølgelse.
Men en række spørgsmål fra Enhedslistens udlændingeordfører Jørgen Arbo-Bæhr afslører, at udtalelsen var baseret på manglende kendskab til den konkrete udvisningspolitik. Det måtte Anders Fogh erkende i folketingets spørgetid.
- Det er slemt, at Anders Fogh slynger udokumenterede påstande rundt i luften. Men det er endnu værre, at Danmark faktisk udviser flygtninge til fængsling og tortur, siger Jørgen Arbo-Bæhr.
- Vi har jo allerede set uhyggelige eksempler på, hvad der bydes iranske flygtninge, som er i opposition til styret i Iran. F.eks. flygtningen Ashkan, som blev fængslet og udsat for grov fysisk og psykisk tortur gennem et år. Ashkan-sagen burde give de danske myndigheder, med integrationsministeren i spidsen, noget at tænke over.
Men det er ikke kun de flygtninge og indvandrere, som bliver udvist, som statsministeren burde sende en uforbeholden undskyldning.
En række undersøgelser viser nemlig, at asylansøgere i Danmark bliver psykisk syge af at opholde sig på Dansk Røde Kors’ asylcentre.
Ingen penge, ingen plads og et konstant pres fra myndighederne er hverdagen for asylansøgere på de centre, der drives af Dansk Røde Kors. En af de læger, der kritiserer den behandling, Røde Kors er med til at legitimere, er Bente Rich. Hun er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, og har arbejdet med asylansøgere i fem år.
- Jeg oplever tit, at asylansøgerne kommer til Danmark i rask tilstand, men den behandling, de får i Røde Kors’ asylcentre, stresser dem voldsomt og gør dem psykisk syge. Der sker efter min mening brud på menneskerettighederne på centrene, udtaler hun til Politiken.
Madkasseordning
Presset på asylansøgerne bliver gradvist øget, når de gentagne gange har fået afslag på asyl og dermed skal forlade landet. Så iværksættes de motivationsfremmende tiltag, der skal give asylansøgerne lyst til at forlade Danmark. I første omgang kommer de på ‚madkasseordningen‘, hvor de får udleveret en kasse med mad og andre fornødenheder hver 14. dag. Ønsker de afviste asylansøgere stadig ikke at skrive under på, at de vil forlade landet, kommer de på cafeteriaordningen, hvor de får madbilletter til tre måltider om dagen i kantinen. Under begge ordninger får de ikke udleveret kontanter.
- Man tager gradvist mere og mere fra centrenes beboere på de to ordninger. Og det er tydeligt, at jo mere man tager fra dem, jo mere falder de fra hinanden som mennesker, siger Bente Rich.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen bør også undskylde, at det tilsyneladende er fuldstændig tilfældigt, hvem der får opholdstilladelse, og hvem der bliver sendt på det første fly tilbage til en uvis skæbne.
En række sager, som i øjeblikket undersøges af Folketingets ombudsmand, viser nemlig, at der sker magtmisbrug i Flygtninge- og integrationsministeriet.
Ministeriet skal forklare Ombudsmanden, hvorfor det pludselig ændrede sager, der havde været i pressen. Det har såvel tidligere integrationsminister Bertel Haarder (V) og den nuværende minister, Rikke Hvilshøj (V) gjort.
Og de har gjort det for at undgå dårlig presseomtale.
Ombudsmanden indleder sin undersøgelse på baggrund af en klage fra Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination (DRC), der mener, at ministeriet har drevet ulovlig forskelsbehandling.
»Ministeriet har uden nogen reel begrundelse ændret deres egne afgørelser i flere sager, som pressen har taget op. Dermed har ministeriet forsøgt at undgå negativ omtale. Men samtidig har ministeriet misbrugt sin magt og forskelsbehandlet«, siger Line Bøgsted fra DRC til Politiken.
Den forskelsbehandling, mener DRC, er gået ud over den libanesiske kvinde Antoinette Kerdahi, som i november sidste år blev udvist af Danmark.
Kort tid forinden fik en anden kvinde, Fatima Puzo, lov til at blive i Danmark.
Hun stod ellers også til udvisning, men Integrationsministeriet genoptog pludselig sagen mindre end to døgn efter, at den havde været omtalt i Politiken.
Sagerne ligner ifølge DRC hinanden, fordi begge kvinder var på flugt fra et tvangsægteskab.
Regeringen er på tynd is når det gælder anstændighed og humanisme – og det ved man!
Men i stedet for at ændre på en dårlig politik forsøger de blotte at lappe på nogle at de sager, der popper op i pressen, mens andre ikke har samme held til at få gjort deres historie til forsidestof. De må så tilbage til tortur, forfølgelse og utryghed.
Jo, Anders Fogh har sandelig meget at undskylde.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed