Socialistisk Arbejderavis
Nr. 243 – 2. juni 2005 – side 15
Interview med Lukas Scherfig fra The Movement
"Mod er at være pæn uanset hvad"
Mi Tina Wang Petersen
Han ser poleret og velplejet ud. Han har en skotskternet jersey på og mørke slacks. Skjorten, hvis flipper stikker op under jerseyens v-halsudskæring, passer sirligt til det velvalgte sæt tøj.
Han sætter sig og kigger misbilligende på min tændte cigaret, der ryger lifligt, usundt mellem mine fingre.
Jeg er sat til at lave et interview med forsangeren for bandet The Movement, Lukas Scherfig. De har udgivet 2 album, hvoraf det seneste, “Revolutionary Sympathies“, udkom 1. maj 2005. Den kan bl.a. købes i Sex Beat Records.
Mod er stilen (a la The Clash, The Jam og The Who), og ideologien er venstreorienteret.
Han sætter sig ned, og vores snak om hele konceptet bag bandet tager afsæt.
Lukas Scherfig (LS) startede “The Movement“ i årene 1999-2000. Før det spillede han i en del andre bands i rock n’ roll-stilen. Men han ville gerne lave musik med et budskab. Stilvalget faldt på Mod, da han selv skulle opbygge et band.
Men hvad er Mod-stilen for en størrelse? – tænker jeg og graver dybt i mit genrekendskab.
Hvis du, ligesom jeg gjorde, føler dig på herrens mark, mht. hvad Mod egentlig går ud på, er det ikke så underligt endda, for i DK er Mod-genren relativt ukendt og derfor uprøvet.
Det ser LS som en udfordring i sig selv, for som han siger:
“Vi kan definere stilen, for der er jo ikke andre bands i DK, der spiller Mod.“
Han forklarer videre:
“Mod er at være pæn uanset hvad. Det er sjovere at være pæn i tøjet og så samtidig have de gode holdninger...“ Og videre forklarer han om mottoet for Mod-kulturen, som lyder “clean living under difficult circumstances“:
“Når man har et budskab, gælder det jo, at jo flere folk der hører det jo bedre. Vi vil gerne ændre stilen inden for venstrefløjen. Række bredere ud til nogen, som måske ikke ville kunne identificere sig med det. En måde at “snyde“ sig ind. Mod-stilen handler om at være pæn i tøjet, men stadig at være på gaden for at kæmpe for et bedre liv. Jf. arbejderne i 30’erne. Stil er stil og ikke indhold. Det er bare en overflade. Det siger Lenin også... Mange folk identificerer sig ikke med dem på venstrefløjen pga. stilen dér. Vi prøver at distancere os fra punkstilen og punk generelt, for vi vil gerne bredere ud.“
Min delkonklusion på, hvad han siger, er, at jeg sidder over for en kontrastiv person, hvilket afspejler sig i hans udtalelser.
Mottoet, og hans forklaring deraf, lyder nemlig skrækkeligt overfladisk i mine ører. Men førnævnte kontrast træder i karakter, da han kommer på banen med en kritik af markedsøkonomien:
“Man er nødt til at være i konstant produktion i en vækstøkonomi; frihedsbegrebet hænger sammen med markedsøkonomien på den måde, at man har frihed til at vælge, indtil man kommer i en ny situation, der kræver et nyt valg. Dette sker på bekostning af gamle værdier som troskab.
Dette skaber et modsætningsforhold i os som mennesker. F.eks. i forhold til valget af kæreste kan man risikere, at valget falder på en ny, ligesom man vælger shampoo, hvis produktet virker bedre. Vækstmæssigt, økonomisk er dette altså godt, men hvis vi blander det med vores personlige liv, så bliver vi som mennesker ulykkelige.“
Dette synspunkt afspejler sig i sangvalget på bandets nye udspil.
Der er 6 politiske sange og 6 kærlighedssange. Det følelsesmæssige tilgodeses altså også. The Movement vil nemlig gerne blande de to størrelser. LS siger, da han sporer en vis vildrede hos mig: “Der er mange mennesker, der trænger til at have det følelsesmæssige med. Jeg synes, jeg oplever, at der er opdeling af dette blandt mennesker.“
Med disse visdomsord i bagtankerne svæver jeg ud fra caféens lumre lokale til min egen lille stjernekrig som en anden Luke Skywalker efter en konsultation hos Yoda. Kampen mod kapitalismen fortsætter ufortrødent. Men kampen må ikke tabes, ved at kapitalismens ideologiske maskineri får lov til at slå rod i mig vha. beskidte metoder som at kontaminere min levevis.
Vil det lykkes mig? Vil det lykkes dig? “May the Force be with you“!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed