Socialistisk Arbejderavis
Nr. 244 – 3. august 2005 – side 2
Racisme.dk
Poul Erik Kristensen
“Det er ikke alle muslimer, der er terrorister, men alle terrorister er muslimer“. Sådan indledte Jyllands-Posten sin leder d. 8. juli 2005 – dagen efter det første terrorangreb på London.
Dermed var tonen slået an.
Islam er fjenden – og Bush, Blair og Foghs statsterror i Afghanistan og Irak er af det gode.
Efter angrebet i London har der da også været et hav af rapporter om overgreb mod uskyldige muslimer og andre med ikke-grisefarvet hud. Både i Storbritannien og i Danmark.
Og magthaverne i Vesten har brugt terrorangrebet som en kærkommen lejlighed til at øge overvågningen, øge kontrollen og i det hele taget styrke deres ideologiske korstog mod islam.
Terror og selvmordsbomber er forkerte svar på den ydmygelse og fornedrelse, som muslimer og andre etniske grupper har oplevet gennem de seneste snart 60 år.
Lige siden Vesten fik placeret deres vagthund, Israel, i Mellemøsten i 1949 har arabere oplevet tvangsforflytninger, flygtningelejre, timelange ventetider, når de skulle ud og ind af de israelske zoner, lønninger på det halve af, hvad jøder får m.v.
Muslimernes problem er, at de bor i den del af verden, hvor langt de største olieressourcer findes. Og det gør man altså ikke ustraffet i en verden, hvor amerikanske og europæiske selskaber konstant er på jagt efter profit og kontrol.
USA’s og Vestens hærgen har naturligt skabt vrede og frustration hos millioner af muslimer verden over. Mange er tvunget på flugt, blot for at opleve, at ydmygelserne fortsætter, der hvor de bosætter sig.
I Danmark bliver den systematiske fratagelse af sociale rettigheder til flygtninge og indvandrere begrundet i nødvendigheden af at begrænse antallet, der søger til Danmark.
Og, dem der slipper gennem nåleøjet, bliver betragtes som sociale pariaer, som skal underlægges særlove.
Resultatet af madpakkeordninger, integrationsydelser, starthjælp og nedsat kontanthjælp, er, at magthaverne har fået skabt en social fjende: flygtninge og indvandrere.
Fattigdom og diskrimination er blevet hverdag for dem.
Indvandrerbørnenes risiko for et liv i stor fattigdom var i 1984 tre gange så højt som “danske“ børns. I 2001 var risikoen godt 5 gange højere. Ikke mindst de yngste børn fra 0 til 3 år er i størst risiko. I 2001 levede 66,6 pct. af samtlige indvandrerbørn og 59 pct. af samtlige efterkommere af flygtninge og indvandrere i fattigdom. Tallene stammer fra Socialforskningsinstituttet.
I 2003 påviste Red Barnet, at 200.000 danske børn er berørt af fattigdom.
Fattigdommen skyldes ikke kun, at mange indvandrere bliver holdt udenfor arbejdsmarkedet. Dem, der får jobs, får også de ringeste jobs med lav løn.
En opgørelse fra 1998 viste, at indvandrere, som var i beskæftigelse, havde en gennemsnitlig årsindkomst på 195.742 kroner. Sam-me år var danskernes gennemsnitlige løn ifølge Danmarks Statistik 229.302 kroner.
Men det er ikke kun på arbejdsmarkedet, de får de dårligste jobs – de får også de dårligste boliger.
Undersøgelser viser, at det danske samfund er ved at blive delt op i rige og fattige områder. De rige isolerer sig i egne kvarterer, mens de fattige klumpes sammen i ghettoer.
Det fremgår af en analyse i LO’s “Ugebrevet A4“, som Geografisk Institut i København har udarbejdet.
Ifølge analysen, som dækker hovedstadsområdet, er den sociale polarisering på godt 20 år vokset. I 1981 boede ti procent af befolkningen i kvarterer, hvor der var mange fattige eller rige. I 1997 voksede andelen til 40 procent, og tendensen fortsætter.
Analysen viser, at områder med mange lavindkomster på få årtier er vokset fra to til 14 procent, mens områder med mange højindkom-ster er vokset fra otte til 26 procent.
Og at der er problemer med at vokse op i de såkaldte ghettoer, viser tal fra Århus.
Kun 40 procent af eleverne fra Nordgårdskolen i Gellerupparken i Århus gennemfører en ungdomsuddannelse. Mange af dem risikerer at ende som en del af et proletariat uden fast arbejde og uden tilknytning til det danske samfund.
Fogh-regeringens svar er, at tage børnechecken fra forældre til 16-17-årige, der ikke følger undervisningen, og stoppe kontanthjælpen til 18-19-årige, der ikke er i gang med en uddannelse.
Når man hertil lægger diskrimineringen af muslimernes tro, er vreden mod det danske samfund helt forståeligt.
Trods mange års argumentation er det ikke lykkedes at få tilladelse til at bygge stormoskeer, ligesom ønsket om en muslimsk gravplads er blevet en kastebold, som smides rundt mellem kommunerne på Københavns vestegn.
Med magthavernes hetz mod muslimerne kan det ikke komme bag på nogen, hvis der en dag sprænger en bombe et sted i Danmark – selvom det for alt i verden ikke bør ske.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed