Socialistisk Arbejderavis
Nr. 244 – 3. august 2005 – side 5
Irak-krig
Terror propaganda
Jesper Høi Kanne
Mediernes rapportering fra det besatte Irak er, for at sige det mildt, ekstrem mangelfuld. Men det er ikke kun dele af sandheden, der holdes væk fra TV skærme og aviser. I stedet får vi en stor mængde af misinformation, løgne og propaganda for besættelsen.
På en given dag er hovedhistorien om Irak sædvanligvis en fortælling om, at endnu en gal selvmordsbombemand har dræbt nogle civile. Hvad vi tit ikke får fortalt (nogle gange kan man finde det på internettet) er, at de dræbte/sårede stod i kø for at tilslutte sig politiet, nationalgarden eller andre styrker, oprettet af den USA-ledede besættelse, at de arbejdede direkte for besættelsesmagten, eller at angrebet faktisk var rettet mod besættelsestropperne.
De fleste vestlige medier fremstiller selvmords- og bilbomberne, som ekstra slemme – de kan sprænge hvor og når som helst ect. – terroristerne kan være overalt etc.
Mikrofonholderne anerkender ikke irakernes ret til at kæmpe imod besættelsen af deres land. Men de vender også det blinde øje til USA og Storbritanniens terror, der er langt mere udbredt og dødelig i dagens Irak.
Bilbomber mod bombefly
USA og co. behøver ikke at fifle med bilbomber og improviserede raketter. De har 140.000 tropper i Irak. Den krigsmaskines fulde vægt har vi set i aktion mod civile flere gange. Som vi kunne afsløre i Socialistisk Arbejderavis nr. 239, blev store dele af byen Falluja jævnet med jorden i november 2004. Efter bombardementerne af byen stoppede, kørte den irakiske nationalgardes højtalervogne gennem Jolan bydelen og bad folk om at samles ved Jamah Al-Furkan moskeen i Jolans centrum. Med masser af familier med deres ejendele samlet ved moskeen blev en ordre givet, og amerikanske soldater kom frem på tagene og skød løs. Ingen overgivelse (hvide flag o.l.) blev accepteret. USA prøver at bruge Falluja som skræmmeeksempel og dermed sige til andre oprørske byer, at også de kan blive massakreret på bedste israelske vis. Det er krigens terror, der er langt alvorligere, end hvad nogen bilbombe kan præstere. For ikke at nævne de mange tusinde interne flygtninge – bl.a. fra Falluja – i Irak der prøver at overleve i ørkenen midt om sommeren.
Salvador option
Ægte terrorangreb, rettet udelukkende mod civile mål, er en konsekvens af besættelsen. USA gør alt hvad de kan for at skabe etniske og religiøse spændinger, fx ved at bruge mange kurdiske krigere i nationalgarden og ved at lægge vægt på religiøse tilhørsforhold hos politikere og lokale ledere.
Angreb mod moskeer o.l. begyndte for alvor at tage fart, da John Negroponte, USA’s “ambassadør“ i Irak blev indsat. Der blev ganske åbent snakket om, at USA nu skulle bruge “the Salvador option“. Det er den betegnelse, der bruges i USA, om landets anti-guerilla terror kampagner i Mellemamerika i 1980‘erne. Det skete på et tidspunkt hvor Negroponte også var “ambassadør“ i Mellemamerika. Titusinder civile blev dræbt i “kampen mod terror“ dengang.
Amerikanerne søger at skabe en situation, hvor deres tilstedeværelse i Irak er retfærdiggjort, af en masse sekterisk vold og et borgerkrigs lignende scenarium. De prøver at spille irakere ud mod irakere.
Saddams bødler er tilbage
Det er en situation, der for USA er bedre, end et konstant militært og politisk pres mod deres styrker, fra den irakiske modstand. Et andet led i USAs politik er en “irakisering“ af konflikten. Besættelsens undertrykkelse skal i højere grad udmøntes af den irakiske marionetregering. Derfor hører vi nu om tortur og mord begået mod anholdte af politiet, nationalgarden og politi-kommandosoldater, der hører direkte under indenrigsministeriet. De grusomste er de “hurtige indtrængnings brigader“, heriblandt “Abu Walids ulve-brigade“. De hører direkte til under indenrigsministeriet, men anmeldelserne af deres tortur kommer fra internationale og irakiske tjenestemænd. Disse paramilitære enheder trækker deres rekrutter fra Saddams tidligere officerskorps. Det er da også Saddam tidens torturmetoder, der meldes om fra bl.a. Human Rights Watch: Hængning i arme, brændemærkning, tæsk, elektrisk stød, seksuel ydmygelse og gennemboring af knæskallen.
Det er den engelske avis The Observer, der afslører torturen og melder om eksistensen af et netværk af hemmelige fængsler og torturcentre – hvor menneskerettighedsorganisationer og selv det irakiske menneskerettighedsministerium, ikke har adgang. Der er også udbredt samarbejde mellem officielle og uofficielle fængsler. De hemmelige tortur-fængsler drives ofte af marionetregeringen, eller direkte af bødlerne i fx “Abu Walids ulve-brigade“
Skal døden og torturen i Irak stoppes, kræver det at vi piller USA’s planer fra hinanden. Ved at få de danske tropper hjem og få svækket besættelseskoalitionen. Ved konsekvent at støtte irakernes ret til at kæmpe imod besættelsen, også med væbnet kamp. Ved at anerkende den irakiske modstandsbevægelse – væbnet som ubevæbnet, som den kraft, der sammen med den internationale anti-krigsbevægelse skal smide Bush, Blair og Fogh ud af Irak.
Mere info:
http://www.antiwar.com
http://www.hrw.org
http://www.occupationwatch.org
http://www.socialister.dk
http://wwww.nejtilkrig.dk
http://www.fritirak.dk
Fakta om selvmordsbomber
Richard Pape har i sin bog “Dying to Win“, undersøgt 462 selvmordsbombninger verden over mellem 1980 og 2004. Og han fandt, at for 95 % af selvmordsbomberne var hovedårsagen til deres handlinger, ønsket om at få fremmede tropper ud af deres besatte lande, eller ud af deres besatte region.
Selvmordsbomber som militær strategi/selvforsvar:
I den italienske instruktør Pontecorvos film Slaget om Algier har franskmændene fanget en af modstandsbevægelsens ledere.
Journalisterne spørger ham om, hvordan han kan forsvare, at kvinder og mænd under hans ledelse udøver bombeterror mod civile blandt de franske kolonister.
“Terroristen“ svarer ved at love dem, at hvis han fik rådighed over den samme militære teknologi, som den franskmændene er i besiddelse af, så vil han såmænd gerne sørge for, at hans folk ikke længere vil fragte bomberne ind på cafeer og restauranter på den vandrette måde, men på den lodrette.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed