Socialistisk Arbejderavis
Nr. 244 – 3. august 2005 – side 9
Økonomi for Antikapitalister
Den selvfede klasse
Jakob Nerup
Der er kommet en ny klasse. Den kreative klasse. Hen over sommeren har Dagbladet Politiken på sin analyseside kørt en artikelserie om dette nye fænomen, som udnævnes til den nye dominerende klasse. Det er her, vi skal finde svarene om fremtidens samfund, fordi de er mere kulturelle, globaliserede og udviklingsorienterede end alle andre.
Den kreative klasse består af skuespillere, forfattere, malere, ingeniører, mediefolk, arkitekter, undervisere, forskere, ledere, finansfolk, læger, advokater og folk med naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig uddannelse. Ifølge fortalerne for det nye fænomen udskiller den kreative klasse sig fra andre ved at tænke kreativt i deres arbejdsproces og være mentalt til stede, mens de andre klasser, som er arbejderklassen og serviceklassen ifølge teoriens grundlægger Florida, bliver betalt for fysisk tilstedeværelse eller at levere en service. I Politiken kan man læse, at den kreative klasse udgør hele 44 % af den arbejdende befolkning.
Efter de mange artikler i Politiken kan mange af os føle os sat udenfor, fordi vi ikke tilhører denne betydningsfulde klasse, og samtidig kan alle, som er indbefattet i en af kategorierne vigte sig. Men selvfølgelig udgør skuespillere og forskere ikke 44 %. I en senere artikel fremgår det da også, at den kreative klasse udgør 666.000 personer, hvilket svarer til 15 % af danskere med A-indkomst. For selvom de selvudnævnte kreative ikke medregner arbejdsløse og bistandsmodtagere i den verden, der tæller, så er de i høj grad en del af det store flertals virkelighed.
Nu er nye sociale og klassemæssige definitioner jo ikke noget nyt. Med jævne mellemrum dukker der nye forklaringer op, som ihærdigt proklamerer, at klasserne er uddøde. For 10 år siden handlede det om 2/3-delssamfundet, hvor de arbejdende var imod de udstødte. Så kom livsstilssamfundet, hvor vi defineres af vores forbrug og livstilsvalg. Nu hedder det videnssamfundet, hvor det er dem med PC’erer og globalt udsyn mod de andre. I denne kategori passer forestillingen om den kreative klasse godt ind i.
Alle disse teorier har det til fælles, at de ønsker at skabe legitimitet for de velbjærgede. Det er middelklassens ideologiske retfærdiggørelse af deres privilegier. For i virkelighedens verden er der meget få privilegerede. I Danmark er der kun 11.863 mennesker, som har en indtægt på mere end en million, og det svarer til ¼ procent. I Danmark er der kun 337.600 som tjener mere end 400.000 kr. om året og det er kun 8 %.
Hvis vi går videre og ser på selve arbejdet, så er langt over 80 % af befolkningen uden væsentlig indflydelse på deres arbejde og lever alene af at sælge deres arbejdskraft. Selv de kreative lærere, ingeniører og forskere er jo tvunget til at sælge deres kreativitet og dermed bliver de underlagt ikke blot markedet, men i særdeleshed ønsket om profit for ejerne.
Politiken kunne have forklaret langt mere, hvis de havde brugt sommeren på Marx’ klassedefinitioner. Så kunne de formidle, at lønarbejdet ikke opdeles mellem hånden og åndens arbejde, men mellem køber og sælger af arbejdskraften, dvs. mellem kapitalist og arbejder.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed