Socialistisk Arbejderavis
Nr. 244 – 3. august 2005 – side 9
Interview med Rasmus Nøhr
"Alt er jo politik"
Mi Tina Wang Petersen
Hvis I vil lave en socialistisk verden, så er I oppe imod magthavere, der er klar til at bruge vold.
Det kapitalistiske samfund er så fyldt med fejl og mangler, at man er nødt til prøve at lave om på det.
Jeg tror bare, det kommer til at tage mange generationer, hvis det ikke skal blive en blodig revolution, og så er det vel næppe en revolution, men mere en glidende overgang.
Jeg siger, at jeg ikke tror på en voldelig revolution, hvorefter han tænksomt siger:
Men f.eks. når man får gennemført prissænkninger på AIDS medicin i Afrika, så er det jo også en slags revolution, som ikke har været voldelig, hvor det faktisk er lykkedes at gå profitten stik imod. I Brasilien sender man folk rundt omkring i plantagerne for at undersøge om der foregår slaveri, men de bliver jo skudt. Man finder dem jo, døde, rundt omkring på godserne. Eller når bønderne i Brasilien prøver at overtage den jord, der ikke bliver dyrket, så bliver der også sat mordpatruljer ind. Så det er nogle hårde midler, du er ude imod.
Men set i perspektivet fra den store verden til vores lille Danmark. Har vi det så ikke godt nok i DK?
Selvom vi har boliger, hvor det ikke blæser og regner ind og har mad i overflod, så er det bare ikke godt nok at sige, at kapitalismen tilgodeser danskerne og derfor er tilfredse. Vi er nødt til at være solidariske med resten af verden. Vi bliver nødt til at tænke på, om vi lever på bekostning af Afrika eller Sydamerika, hvor der ikke er noget, af den mad de selv producerer, de får lov til at spise. F.eks. i Argentina laver de sojabønner, som bliver lavet til grisefoder og eksporteret til danske grise – dvs. der er kæmpestore områder, hvor der ikke bliver produceret menneskemad. Hvis det er den udvikling, vi er inde i, så kan vi ikke være bekendt at sige, at det går godt i Danmark. Vi er en del af et meget større billede, hvor der er rigtigt mange fejl, hvor et menneskeliv intet er værd. Samtidig er der få mennesker, der råder over milliarder.
Han går videre med at fortælle om kapitalismens uretfærdighed.
I Alaska er man begyndt at sprænge bjergene midt over, i stedet for at grave miner til at udvinde råstoffer. Det er grotesk og sygt at være så grådig, at man ødelægger et stykke natur for at tjene million nr. ti. De mennesker har jo ikke brug for de penge.
Spiller den danske regering sammen med USA’s? – og hvordan?
Fogh er skolet i USA, hvor han er flasket op til at leve den amerikanske vision om kapitalisme ud i Danmark. Han er støttet af det danske erhvervsliv, med A.P. Møller i spidsen. A.P. Møller tjener størstedelen af sine penge på at fragte ting frem og tilbage til Amerika. Han har fået særlige beføjelser i de amerikanske havne, og hele hans forretning er dybt afhængig af, at Danmark er gode venner med den amerikanske regering.
Påvirker din politiske overbevisning din kunst?
Alt er jo politik. Det, at jeg vælger at synge på dansk, er et udtryk for, at jeg ikke tror på, at hele verden skal være ens. Jeg synes, det er dejligt, at det hele ikke bliver lavet på engelsk som på MTV.
Jeg har jo sat mig lidt udenfor det populære ved at spille swing/dansktop musik. Det er i bund og grund lidt un-cool. Det er ikke noget, man ville drømme om kom på hitlisterne. Der har jeg så besluttet, at det vil jeg skide på. Fordi jeg mener, der skal være plads til musik udenfor de genrer.
Jeg har ikke kastet mig over en af de musikgenrer, der ville kunne gøre sig indenfor P3 og MTV, som er styrende for populærmusik i dag.
Det er så min lille revolution, at det så er gået godt alligevel.
Teksterne skal helst være noget, jeg selv har oplevet. Brudstykker fra mit eget liv. Jeg prøver at tegne billeder på følelsen jeg havde på det og det tidspunkt – sådan, så det også skabes sådan hos lytteren.
Tekstmæssigt har jeg forsøgt at gøre op med et af de største tabuer i Danmark, som er: Ensomhed.
Da jeg engang var ude at rejse og ikke kendte nogen, havde jeg lyst til at sige: “hey, skal vi ikke være venner, jeg har ikke nogen”, men kunne ikke sige det. Det ville være det værste at sige. Dette er måske ikke storpolitik, men jeg havde håbet på, at det kunne være med til at bryde et sådant tabu ned.
Alle kan være ensomme. Jeg kan godt være sjov og charmerende, men jeg er også ensom. Hvis jeg tør sige det, så er der også andre, der tør.
Rasmus Nøhr arbejder pt. videre på et nyt album.
Han spiller på Skanderborg Festivalen, og skal på turné i Danmark i oktober. Han regner med at spille i Lille Vega, men faste tider og steder er ikke fastlagt endnu. Se mere om Rasmus Nøhr på www.skrapperas.dk
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed