Socialistisk Arbejderavis
Nr. 245 – 1. september 2005 – side 9
Copenhagen International Filmfestival
Fede film: Det kræver mod at elske livet
Jan Hoby
Det kræver mod at kæmpe for livet. Det kræver kærlighed til livet. Det kræver stærke ideer, der er forankret i troen på, at menneskers frigørelse er deres eget værk. Men modstanden er stor. Om det er fra fascister, nazister eller såkaldte demokrater.
Copenhagen International Filmfestival, som foregik fra d. 18-28. august har budt på et festfyrværkeri af intense politiske film, der på hver deres måde har fortalt historien om hverdagens og historiens virkelige helte og heltinder. Mennesker, der hverken besad overnaturlige evner eller var begunstiget af guddommelig velsignelse. Men mennesker, som gjorde ekstraordinære handlinger, fordi deres konkrete livssituation krævede det af dem.
Jeg vil fremhæve tre af de film, som bygger på virkelige hændelser og på hver deres måde hylder troen og kærligheden til livet! I filmen “Omagh” skildres, hvordan 29 mennesker blev dræbt i den lille nordirske by Omagh i 1998, da en udbrydergruppe fra IRA sprængte en bombe. Vi følger de pårørendes kamp for retfærdighed – gennem faderen til en af de dræbte, både for at få dømt udbryderne fra IRA og få politiet til at opklare sagen. Men hverken politi eller myndigheder vil hjælpe. For der er større politiske interesser på spil: “kampen mod terror”, som kræver sine terrorister, så midlerne til efterretningstjenesten og politiet er sikret.
Som efterretningschefen i den spanske film “El Lobo” så delikat svarer, da han bliver spurgt om, hvorfor den spanske efterretningstjeneste ikke ønsker, at deres agent el Lobo (ulven) i den baskiske befrielsesbevægelse skal tage styringen og få organisationen orienteret mod den parlamentariske scene: “terroristerne gør deres arbejde, vi gør vores!” Det ville nemlig give venstrefløjen for stor indflydelse i spansk politik. Denne film udspiller sig under Francos sidste kaotiske år ved magten og viser, at der er skurke og helte på begge sider.
Det er en erkendelse, som selv venstreorienterede må gøre sig! Der vil altid være og opstå sprækker i magtens fuger – hvor et medmenneskeligt og anstændigt ansigt glimtvis kigger frem. Som i den intense og bevægende film af Sophie Scholl, “The Final days”, som handler om modstandsorganisationen “Die weisse Rose” og den kun 21-årige Sophie Scholl og hendes storebrors sidste tre dage. Vi følger personerne fra pågribelsen, efter at de har uddelt meget farlige løbesedler på universitetet i München, gennem afhøringer, til domsafsigelsen og den endelig dødsdom.
Der er tale om politisk filmkunst, som kommer kraftfuldt ud med sit virkelige politiske emne, og med stor bevidsthed om, at man skal holde fast på den gode historie, hvis man vil bevæge sit publikum. Alle tre film er på hver deres måde skræmmende aktuelle verdenspolitiske kommentarer. Lej og se dem på DVD.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed