Socialistisk Arbejderavis
Nr. 246 – 21. september 2005 – side 2
Det mener vi:
Sejre til ny venstrefløj (Vesteuropa)
I Norge vandt de regeringsmagten. I Tyskland er de det parlamentariske håb for millioner. I England er de en torn i øjet på Blair. En mulig parlamentarisk platform i Frankrig er venstrefløjens partier bag ”NON”.
Det er den nye venstrefløj, som fejer hen over Europa. Den sociale modstand mod nyliberalis-men og den politiske protest mod krig og racisme har fået et parlamentarisk udtryk, som ikke blot giver pladser i nationale parlamenter, men først og fremmest skaber håb. Håb om, at venstrefløjen entydigt definerer sig mod nyliberalismen. Håb om, at den sociale modstand ikke blot er overladt til fagforeningerne. Håb om, at bevægelsen mod krig og kapitalistisk globalisering har fået et parlamentarisk udtryk.
Fælles for alle landene er, at der er tale om, at en folkelig modstand omsættes parlamentarisk. At traditionelle valgkampagner suppleres af bevægelsernes aktivisme og opbakning, er med til både at trække dem mod venstre og ikke mindst forankre deres fremtid i de forhåbninger, som deres vælgere, som fortrinsvis er unge og fra arbejderklassen, har til dem. Fælles er foreningen af reformister og revolutionære, af arbejdere og aktivister, af fagforeninger og bevægelser. For uden revolutionære ingen generalisering af den sociale kamp til en politisk kamp. Og uden arbejderklassen intet klasseperspektiv i den politiske kamp. Og uden bevægelsens aktivisme ingen valgkamp på gulvet.
I Tyskland har arbejderne pludselig fået et talerør mod nedskæringer, mod fyringer og mod nyliberalismen i form af Linkspartei. Det er et parti, som er vokset ud af de tyske arbejderes kamp mod sociale forringelser og har fusioneret sig med den politiske bevægelse i form af Attac og antikrigsbevægelsen. Partiet, som er vokset ud af kamp og protest, har langt mere jordforbindelse og mulighed for at blive det politiske omdrejningspunkt for at organisere de kommende kampe.
I Norge bliver det således langt sværere for Jens Stoltenbergs regering at sidde sin egen og bevægelsernes valgkamp mod nyliberalismen og for et socialt Norge overhørig. Det er næppe deltagelsen af SV, der sikrer en venstrekurs, fordi de har pantsat deres regeringstaburetter i loyalitet over for Arbeiderpartiet, som ikke har tænkt sig et grundlæggende opgør med nyliberalismen, men blot en mere social profil og anvendelse af oliemilliarderne. Men det bliver de tusinder af aktivister fra Attac, fagbevægelsen og andre græsrodsorganisationer, som har båret valgkampen, der skal holde dem fast.
Respect er i England vokset ud af bevægelsen mod Blairs krig i Irak, og de fik valgt George Galloway og er en udfordring til Labour. I Frankrig diskuterer kommunistpartiet og den revolutionære venstrefløj (LCR og Lytte Ovriere), om man skal danne en fælles platform mod nyliberalisme, baseret på de fede erfaringer fra Non-kampagnen.
I Danmark bør aktivister, fagforeningsfolk, antiliberalister og venstreorienterede spørge sig selv, om vi skal lade os inspirere af den nye venstrefløj i Europa, så vi kan komme af med Fogh.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed