Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 246 – 21. september 2005 – side 6

Interview

Valg i Tyskland: En sejr for venstrefløjen

Peter Kjær

Nederlag til Schröder og Merkel og reformpolitk. Bevægelsen mod krigen og nedskæringerne, især på arbejdsmarkedet, får nu parlamentarisk repræsentation og kan blive styrket til den fortsatte kamp mod ny-liberal politik. Socialistisk Arbejderavis har talt med Florian Butolo, medlem af WASG og Linksruck.

Hvad er den vigtigste erfaring fra valget?
Der er rigtigt meget som er vigtigt. Først og fremmest var det et valg mod ny-liberalisme og Schröders reformpolitik med enorme nedskæringer på velfærden. Lige nu er det svært at vurdere hvem der bliver kansler, men uanset hvem det bliver, så bliver det svært at fortsætte med reformerne. Det er i hvert fald reaktionen fra erhvervslivet ovenpå valget. Schröder er gået til valgkamp på, at reformerne skal stilles i ro for nu. Merkel var mere aggressiv men hendes parti er nu i krise. Hun gik til valg som en sikker vinder. Schröder er nemlig meget upopulær ovenpå hans nedskæringer. SPD og CDU mistede tilsammen otte procent af stemmerne. Venstrepartiet er derimod stormet frem og fik knapt ni pct.

Er Venstrepartiet valgets vinder?
Man kan sige, at modstanden til Schröder fik vist sin styrke. PDS er et klassisk venstrereformistisk parti. Mange gamle og arbejdsløse stemte på PDS. WASG er mere folk fra venstrefløjen af fagbevægelsen og er et parti som har fået masser af medvind ovenpå de store demonstrationer mod krigen og Schröders angreb på velfærden. Så bevægelsen har på den led gode muligheder for at påvirke WASG.

Hvad betyder valget for bevægelsen?
Et muligt problem på sigt for bevægelsen er måske, at PDS er orienteret mod parlamentet og det er bevægelsen og til dels WASG i langt mindre grad. WASG kan og vil i højere grad bringe bevægelsen ind i parlamentet og komme bredere ud med bevægelsens politik. Om PDS og bevægelsen kan leve side om side er svært at sige, men til valget var det en stor succes. Nu spurgte du til de vigtigste erfaringer og en af dem er, at hvis modstanden til nyliberalismen skal blive en succes må den komme fra neden. Det står forhåbentligt klarere for flere nu og det kan bringe bevægelsen i centrum for den modstand PDS og WASG slår sig op på. De to partier skal have mere fokus på bevægelsen som løsningen. Og som sagt er WASG tæt på bevægelsen og partiet er på tre måneder vokset fra 4000 til 10.000 medlemmer. Så en stærkere tilknytningen mellem den militante del af fagbevægelsen og den anti-kapitalistiske bevægelse synes muligt. Det har afgjort været et opløftende valg, hvis vi tænker Venstrepartiets fremgang på den måde.

Flere artikler fra nr. 246

Flere numre fra 2005

Se flere artikler af forfatter:
Peter Kjær

Siden er vist 2260 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside