Socialistisk Arbejderavis
Nr. 246 – 21. september 2005 – side 9
Økonomi for Antikapitalister
Tilbudspolitik og reformisme
Jakob Nerup
Helle Thorning-Schmidt har solgt sin Gucci-taske og genfundet den røde tråd, nemlig klassiske socialdemokratiske dyder som reformer og fokus på velfærd. På Socialdemokraternes kongres lovede hun, at hun vil bruge 4 milliarder mere på velfærden end Fogh.
Vi skal bare lige huske at de 4 milliarder kommer ud af de 50 milliarder, som staten har i overskud. Og at de 4 milliarder ikke skal bruges til hverken at stoppe eksisterende nedskæringer eller de årlige automatbesparelser på de offentlige budgetter. Besparelser, som har udhulet daginstitutioner, skabt nedslidte skoler og et beskidt sundhedssystem. De skal heller ikke bruges til at give bistandsmodtagere eller arbejdsløse reguleringer. De skal heller ikke bruges til at redde efterlønnen. De skal alene bruges som et slagtilbud for at lokke flere kunder i butikken til kommunalvalget 15. november.
Men det er med Helle Thorning-Schmidts tilbud som med Foghs kontraktpolitik, at det alene handler om at få folk indenfor i butikken, hvorefter de så skal rippes. For hvad hjælper det, at man kan belåne sit hus og holde forbrugsfest på dankortet, hvis det skal betales med dårligere offentlig service, med øget tempo på arbejdet, med privatiseringer og udliciteringer, med færre tog til tiden.
I Foghs optik er det logisk at sælge politikken som noget for noget, hvormed der menes, at de mange får lidt (og gerne på kredit); mens de få får meget og gerne skattefrit. For i disse år sker der en enorm omfordeling fra fattig til rig i Danmark.
I dag tjener den rigeste tiendedel 4,8 gange mere end den fattigste tiendedel, mens forskellen i 1995 “kun“ var 3,9 gange. De fattigstes købekraft er faldet, mens de rigeste er steget med 85.000 kr. Supplerer vi det med at de danske aktier alene i det første halvår af 2005 er steget med 162 milliarder kroner og virksomhedernes overskud med 30 milliarder kroner, så kan vi se, at uligheden eksploderer. Socialdemokraternes 4 milliarder bliver jo blot til noget der ligner et hustilbud fra Nyboligs Hanne Nørrisgård.
I rækken af politiske tilbud fra Christiansborg er Enhedslisten kommet med det mest sympatiske. De vil forbedre forholdene for mennesker og miljø med 100 milliarder, og de penge skal findes hos de rige og hos virksomhederne gennem beskatning. Men vi er jo i tilbudspolitikken, så enhver fornemmelse af forbindelse med kampen om mønterne udenfor Christiansborg er forduftet. For hvis det er meningen, at det skal være et kampkatalog for militante fagforeningsfolk; for forældre, som kæmper mod nedskæringer i børnehaven; eller gymnasielever, som vil være færre i klasserne – så er det et rent luftkastel, Enhedslistens folketingsgruppe har præsteret. For ude i kommunerne og i boligområderne kan man jo ikke slås med milliardvisioner alene. Her er der brug for organisering, for politisk vilje til at slås og for at nogen slår en streg i sandet og stopper de evige nedskæringer.
Tilbudspolitik er opfundet af spindoktorer for at sælge nyliberale løsninger. Venstrefløjen har brug for at genopfinde en økonomisk politik baseret på solidaritet og klassekamp, så vi er et virkeligt alternativ og ikke blot et rødt-grønt tilbudskatalog.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed