Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 246 – 21. september 2005 – side 10

Bliv organiseret socialist

IS/U

For en bred bevægelse
Stop Bush protesterne viste endnu engang, at vejen til at udfordre magten, går gennem de manges aktivitet. Ligesom den globale bevægelse mod Irak-krigen i 2003 kunne udfordre verdens mæg-tigste. Derfor er vi som socialister en del af de brede protester mod krig, racisme, nedskæringer og asociale angreb på uddannelse og velfærd, og for at forsvare Christiania. Som socialister respekterer vi dem i bevægelsen der mener noget andet end os, og forsvarer derfor retten til forskellighed indenfor bevægel-sen. Samtidig med at vi prøver at vinde andre for vores revolu-tionære ideer går vi imod tiltag der snævrer bevægelsen ind. For at vinde en bedre verden, skal vi involvere og kæmpe sammen med mange flere end dem der er organiseret på venstrefløjen.

For radikal politik
Bredde alene er ikke nok. Det er også afgørende at der i bevægelsens kerne er en gruppe af folk, der har argumenterne i orden og kan se sammenhængen mellem fx racisme og krig – og som kan komme med politiske og praktiske bud på hvordan bevægelsen kommer videre. Derfor gemmer vi ikke vores anti-kapitalistiske og anti-imperialistiske holdninger i bevægelsen – tværtimod argumenter vi åbent for dem, så bevægelsen udvikles.

Vi kæmper for at vinde
For os er det ikke bare et spørgs-mål om at vise modstand mod et barbarisk system. Vi vil ikke nøjes med at være en del af en kæmp-ende bevægelse – vi vil også vinde! Vi vil helt afskaffe det kapitalistiske system. Derfor må flertallet lave revolution, så vi kan få et helt anderledes samfund, hvor mennesker og miljø kommer før profit – og i vores øjne kan det ikke gå hurtigt nok!

Hvad ISU står for
Vi lever i en verden hvor vi dagligt er vidner til kapitalismens barbari. Halvdelen af jordens befolkning lever for under 2$ om dagen, mens 67 % af verdens værdier ejes af 2 %. De multinationale selskaber tromler frem med en dagsorden om mere profit, straf og disciplin, og politikerne verden over hjælper dem gerne med nyliberalistiske reformer og nedskæringer. Krige bliver startet, lande besat og befolkninger undertrykt, hvis det kan give adgang til olie, markeds-andele og billig arbejdskraft.

Men vi lever også i en verden hvor millioner verden over går i protest og kamp for en bedre verden under overskriften “En anden verden er mulig“. Denne globale bevægelse giver håb og mulighed for at skabe en bedre verden, og derfor er vi som socialister i spidsen for at opbygge den.

For socialisme
I ISU tror vi ikke på at det kapi-talistiske system kan lappes – problemerne skyldes ikke fejl eller dumme politikere – men at et lille mindretal sidder på den økonom-iske magt og reelt bestemmer over samfundet, hvem der skal fyres, hvad der skal produceres, hvor mange der skal være i klasserne og hvad vi skal lære, etc. Det er arbejderne som skaber alle vær-dier, men under kapitalismen er det kun de rige som nyder godt af dem. Derfor skal hele systemet afskaffes og erstattes af et socialistisk samfund. Et samfund, hvor værdierne tilhører os alle og ejendomsretten er afskaffet, hvor produktion og samfund styres af direkte af arbejderklassen – fra kassedame til skolelærer. Et sådan samfund – socialisme fra neden med lighed, frihed og direkte demokrati – har intet at gøre med de statskapitalistiske lande, som Sovjet, Kina eller Cuba der kaldte eller kalder sig socialistiske.

Det betyder ikke at vi ikke kæmper for og støtter forbed-ringer i dette samfund, eller at vi ikke kan bruge folketinget som kampplads til at få vores hold-ninger ud til folk på. Men skal vi for alvor skabe et bedre samfund kræver det, at det store flertal selv går i kamp og selv opbygger alternativet.
For internationalisme og imod racisme, sexisme, og under-trykkelse
Vi lever i en verden, hvor de store selskaber undertrykker og údbytter os på tværs af græn-serne. Derfor må vores modsvar også være internationalistisk for at kunne vinde. Vi er modstandere af alt der skaber modsætninger mellem arbejdere fra et land og et andet, eller modsætninger mellem forskellige grupper af arbejdere internt i et land. Vi er for åbne grænser og solidaritet med arbej-dere over hele verden. Vi vender os imod racisme, diskriminering af asylansøgere, flygtninge, homo-seksuelle eller religiøse grupper. Vi støtter muslimer, sorte eller andre undertrykte grupper i deres kamp for lige rettigheder. Og vi støtter alle nationale befrielsesbevægelser der kæmper imod imperialismen, som fx i Irak og Palæstina.

For et
revolutionært parti

Vores politiske modstandere er magtfulde fordi de er organise-rede – de har økonomi, topmøder, massemedier og militær til deres rådighed. Hvis vi vil vinde over dem, skal vi også være organiserede. I ISU arbejder vi på at bringe de bedste og mest engagerede aktivister fra bevæg-elserne og arbejderklassen sam-men i et revolutionært parti. Et revolutionært parti er nødvendigt for at styrke bevægelsen, og hjælpe aktivisterne med de ideer, argumenter og strategier der gør os i stand til helt at omstyrte kapitalismen.

Meld dig ind i ISU
Kontakt ISU på isu@socialister.dk eller på telefon 3535 7603.
Læs mere om ISU på www.socialister.dk

Flere artikler fra nr. 246

Flere numre fra 2005

Se flere artikler af forfatter:
IS/U

Siden er vist 2282 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside