Socialistisk Arbejderavis
Nr. 247 – 14. oktober 2005 – side 4
Terrorpakken
Frontalangreb på vores retssikkerhed
Jonathan Højgaard
Efterhånden bliver konsekvenserne af EU’s terrorlovgivning tydelige. Den 16. september besluttede Østre Landsret at den dansk-marokkanske boghandler, Said Mansour fortsat skal sidde varetægtsfængslet for at “opfordre til terror“. Baggrunden for fængslingen af Said Mansour er at han ifølge anklagemyndigheden besidder en “professionel rådgivningsvirksomhed i at opfordre andre til terror“.
Argumentet for dette er, at politiet har beslaglagt 3000 cd-rommer. PET formoder at en femtedel har et radikalt religiøst indhold. Ingen har hidtil bevist at Said Mansour skulle have opfordret til drab på civile. I et interview Politiken bragte den 11. september har han givet udtryk for forståelse for hvorfor nogle muslimer reagerer som de gør, på grund af den undertrykkelse og mistænkeliggørelse som følger af mange vestlige lederes hetz imod islam.
Ifølge straffelovens § 114, der er en del af den nye terrorlovgivning, kan det give op til seks års fængsel til den der opfordrer til terror. De borgerlige politikere og ideologer har dog en meget løs definition på hvad terrorisme er for en størrelse.
For eksempel har vi § 113 som siger “Den, som antaster Folketingets sikkerhed eller frihed eller i øvrigt foretager nogen handling, der sigter til ved magtanvendelse eller trussel derom at aftvinge Folketinget nogen beslutning eller hindre det i frit at udøve sin virksomhed, straffes med fængsel indtil 16 år eller under skærpende omstændigheder på livstid“.
Med en så abstrakt straffelov vil man i princippet kunne terrordømme blokadevagter i en uautoriseret strejke, for hvilken “magtanvendelse“ er der konkret tale om?
Den massive undertrykkelse, den irakiske befolkning udsættes for af den amerikansk ledede koalition, betegnes ikke som terrorisme på trods af gentagne og gennemdokumenterede eksempler på overlagte drab på civile. Irakernes ret til at kæmpe militært imod besættelsesmagten, anerkendes ikke som modstandskamp, men som terrorisme. Naturligvis må man tage afstand fra angreb rettet mod civile mål, både etisk og strategisk er det en forkert måde at udfordre magthaverne.
Men terrorlovgivningen er ensidig og bruges til at legitimere angreb på helt grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper som i sidste ende kan bruges til at overvåge og mistænkeliggøre alle der kæmper imod kapitalismens konsekvenser.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed