Socialistisk Arbejderavis
Nr. 247 – 14. oktober 2005 – side 9
Økonomi for Antikapitalister
Forbrugshelvedet og fremmedgørelsen
Jakob Nerup
Hver eneste uge modtager jeg kilovis af reklamer fra Dansk Supermarked og COOP. Dagligvarerne er dyre, men alskens tøj, sko, elektronik og alle mulige undværlige plastic- og metaltingester sælges for absurd lave priser.
Jeg får ofte følelsen af at være en ufrivillig deltager i et materielt ræs, som suger min opmærksomhed og pengepung til sig som en usynlig magnet. Absurd, fordi jeg mentalt forsøger at modstå reklamen og samtidig råber min samvittighed at varerne er produceret af underbetalt og undertrykt arbejdskraft i Bangladesh, Cambodja og Kina. Alligevel vokser antallet af nyanskaffelser uvægerligt.
For nylig var jeg til en politisk-kulturel konference i mit fagforbund HK. Her fortalte en livsstilsekspert om en ny trend, hvor vi nærmest kan blive syge af at have for mange forbrugs- og valgmuligheder. Og derfor var hendes råd, at man skal leve simpelt, ikke i materiel forstand, men i en åndelig forstand. Det lød rigtigt, men ved eftertanke duer det ikke, hverken som forklaring eller løsning.
Problemer for flertallet af danskere er jo ikke for mange penge, men som regel for få. Og undersøgelser viser, at de mest stressede mennesker jo ikke er de, som har for meget, men de som har for lidt. Jeg tror, at vi skal et spadestik dybere og søge forklaringer i det som Marx kaldt fremmedgørelse. At mennesket bliver fremmedgjort overfor sig selv, sine sociale relationer, overfor deltagelsen i livet. Marx forklarer det med, at når menneskets primære eksistensrelation er lønarbejdet, hvor arbejderen fremmedgøres overfor sit arbejde, fordi det er opsplittet og man ikke har kontrol over det, så genskabes denne tingsliggørelse overalt. Selv de menneskelige relationer bliver kunstige, fordi de hele tiden underlægges markedet. Den dominerende menneskelige tilstand bliver fremmedgørelsen overfor livet og arbejdet, og det står i modsætning til at mennesker basalt set er sociale væsener, som kunne leve et liv i fællesskab, hvor det materielle var et hjælperedskab til at leve et godt liv. Under kapitalismen er det modsat, her dominerer det materielle over livet.
Livsstilseksperten fortalte, at ifølge en undersøgelse, udsættes en dansker dagligt for 3000 reklamepåvirkninger! Og så er det da ikke mærkeligt at ens hjerne er ved at koge over og reklamebombardementet nogen gange sejrer over fornuft og samvittighed. For alle reklamerne sælger jo budskabet om, at vi kan købe os til et bedre liv, købe os til mere sex, købe os til en bedre krop og købe os lidt trøst og tryghed. Og når det kan betale sig at bruge mere end 25 milliarder kroner årligt på reklamer i Danmark, så sælger budskabet. Men er løsningen så bare at leve simpelt? Måske for nogle i en periode. Men man kan ikke melde sig ud af virkeligheden og kapitalismen. Måske kunne man forbyde reklamer og det ville da hjælpe noget. Men fremmedgørelsen af livet og tingsliggørelsen af menneskelige fornemmelser lader sig ikke grundlæggende forandre i dette samfund. Dertil kræves noget helt andet, hvor arbejde og produktion er indrettet efter menneskenes fælles behov.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed