Socialistisk Arbejderavis
Nr. 247 – 14. oktober 2005 – side 9
Filmanmeldelse
Crash
Asta Land Olesen
I denne tid, hvor man græmmes ved både statslig og folkelig racisme i vores land, begiver man sig med bange anelser – men også med et håb om at blive klogere – i biografen for at se ”Crash”, en amerikansk film om den daglige racisme mellem forskellige befolkningsgrupper i Los Angeles.
Det er utroligt, men det er så langt tilbage som i 1991, at Rodney King blev overfaldet af fire hvide betjente i samme by, og det vakte hele den sorte befolknings vrede, der udmøntede sig i et kæmpeoprør. Til trods for et par usandsynligheder under en redningsaktion, må man sige, at filmen ikke skuffer. Instruktøren og medforfatter af manuskriptet til ”Crash”, Paul Haggis, har gjort det igen. Hans film ”Million Dollar Baby” om en kvindelig bokser (Hillary Swank) og hendes træner (Clint Eastwood) var en gribende god og usentimental film.
Haggis’ nye film, ”Crash”, handler om et frygteligt bilsammenstød, som åbner og slutter filmen og to tjenstgørende hvide betjentes reaktion og samtale. Den ene siger: “Her i L.A. mødes folk sjældent fysisk, krop til krop. Mon det er derfor, der er så mange bilsammenstød?“ – en yderst dramatisk måde at kompensere for manglende kontakt på.
Her kommer racismen ind. Strukturen i filmen er med sit store persongalleri opdelt i spændende episoder og klip mellem folk af forskellig hudfarve, nationalitet, tro og store sociale forskelle.
Vi møder dem alle sammen igen og igen, filmen igennem i fremadskridende og afbrudt handling. Vi ser f.eks. en sort socialrådgiver og en hvid politimand. Han beder om hjælp til sin syge, søvnløse far. (Vi ser et klip med far og søn i den søvnløse nat. Det er tydeligt, at han lider af et prostataproblem.) Men det elendige sundhedssystem – inklusive socialrådgiveren – afviser sønnen med hårde ord. Politimanden (Matt Dillon) mobber selv et sort ægtepar – og sådan går had og foragt videre fra scene til scene.
Haggis formår at få de mange klip og tidsforskydninger til at hænge forbilledligt klart sammen og de mange ender til at mødes. Man føler vrede og afmagt ved at se den uendelige given sig selv lov til at træde på andre: Du er muslim og derfor terrorist; du er mexicaner, og derfor har jeg ret til at underbetale dig og undertrykke dig med ord. Filmen kommer på den måde også ned i det Danmark, som tænker ligeså og i hast, hjulpet godt på vej af politikere og medier, kører med ned af denne menneskefjendske glidebane. CRASH!! Se den.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed