Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 248 – 4. november 2005 – side 5

Irak-krig

Massiv modstand mod besættelsen

Efter sejren til Arbejderpartiet ved valget i Norge, trak Stoltenberg som noget af det første tropperne hjem fra Irak. I Danmark vil Socialdemokratiet og de Radikale have en tidsramme for den danske tilbagetrækning og gerne til sommer. Faderen til den dræbte soldat er nu gået aktivt ind i kampen for at få tropperne hjem inden jul.

Besættelsen er enormt upopulær blandt irakerne. En undersøgelse udført af et irakisk universitet viser, at 45 procent af irakerne mener at angreb på besættelsestropper er retfærdige. Hele 82 procent er stærkt imod besættelsen. Under en procent mener, at besættelsestropperne er årsag til evt. forbedringer af sikkerheden. 67 procent føler sig mindre sikre pga. tropperne. Et af formålene med krigen var at skabe demokrati, men hele 43 procent af irakerne mener, at udsigten til fred og stabilitet er blevet forværret, og 72 procent af befolkningen har ikke tillid til de udenlandske tropper.

Undersøgelsen er så kontroversiel for besættelsesmagterne, at den først er blevet offentligtgjort nu. Til gengæld er den blevet trykt i massivt omfang og været i tv. Men et problem er dog, at undersøgelsen risikerer at blive glemt, hvis ikke venstrefløjen formår at omsætte den kritik til reel modstand til Fogh og Bush. Derfor er det helt afgørende, at vi trækker på de gode erfaringer fra Stop Bush i sommers og forsøger at bringe det høje aktivitetsniveau på banen henover vinteren, så treårsdagen for Irak krigens start bliver markeret med samme styrke som Bush fik at føle. Store demonstrationer gør en forskel, fordi regeringen er nødt til at forholde sig til dem. Men det vigtigste er selve mobiliseringen til d. 19. marts. Vietnambevægelsen udviklede sig til at være en mere generel modsand af kapitalismen og den påvirkede de andre sociale kampe, som fandt sted på samme tid. Et dansk samfund sydende af antikapitalisme er det afgørende skridt for, at krigen i Irak ender.

Flere artikler fra nr. 248

Flere numre fra 2005

Siden er vist 2168 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside