Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 248 – 4. november 2005 – side 6

Ny bog: Mike Davis: "The Monster at our Door"

Fugleinfluenzaen – et produkt af fattigdom

Mike Davis forklarer i sin nye bog, hvordan fattigdommen i ulandene er en afgørende faktor for at fugleinfluenza spreder lokalt fra de fattige til fx. fjerkræfarme i Danmark og Vesten.

Muterer influenzaen fra fugle til mennesker vil den ifølge WHO true med at dræbe 100 mio. mennesker i en verdensomspændende epidemi, der kan sammenlignes med den, der tog livet af millioner verden over ved slutningen 1. verdenskrig

Mike Davis indleder sin bog med at beskrive dette influenzavirus’ biologiske og økologiske egenskaber. Her diskuteres den komplekse natur bag vira på vidunderlig vis. Vi hører hvorledes influenzaen tager sin begyndelse blandt vilde fugle og hvordan den har en tendens til at overføres til pattedyr for der at ændre sig til en ny type hvert år. (et såkaldt ’antigenic drift’)
Mere bekymrende er det, at man har fastslået, at fugleinfluenzaen en gang imellem er i stand til at bytte gener med kendte menneskelige influenzatyper eller opnå mutationer der gør det muligt for den at krydse mellem arter, typisk mellem vilde og tamme fugle, samt grise og mennesker, hvilket kaldes et ’antigenic shift’

Truslen kommer dog ikke fra disse egenskaber alene, men også fra den breder sammenhæng, influenzaen i øjeblikket udvikler sig i.

I resten af bogen undersøger Mike Davis denne sammenhængs sociale, økonomiske og politiske aspekter, hvilket viser et billede af den igangværende katastrofe

Den voksende fattigdom i ulandenes byer og landdistrikter giver fugleinfluenzaen potentielt dødelige smitteveje.
I landområderne får den stadige forværring af de fattige bønders kår dem deres afgrøde til at svinde ind så de kun lige kan overleve.
Udbrud af fugleinfluenza har allerede kostet liv over hele Sydøstasien; samtidig bliver store dele af landbruget omorganiseret til industriel produktion for at tilgodese eksportøkonomiske krav der stilles gennem Verdensbankens strukturtilpasningspolitik

Som følge af disse omstændigheder hjælper stordriftens enorme dyrebesætninger influenzaen med at spredes under fabrikslignende forhold, hvor miljømæssig lovgivning og hygiejne ofte ignoreres. Det mareridtsagtige scenario hvor begge disse omstændigheder er til stede samtidig gør sig gældende i det meste af Asien. Problemet vil forværres i takt med at industriel fjerkræopdrætning udbredes i landdistrikterne, en udbredelse der kun bliver større når kvæg slås ned netop for at forhindre smittespredning.

I syden slum sikrer den manglende sanitet og den høje befolkningstæthed imidlertid, at et eventuelt smitteudbrud vil spredes som en løbeild. Chancerne for en alvorlig fugleinfluenzaepidemi er i sandhed størst i den tredje verden – Mike Davis gør sig tanker om de frygtelige konsekvenser et udbrud ville have i Afrika, hvor dets dødelige følger ville forværres af krig, hunger, samt HIV/AIDS.

Hvis man tror, smitte vil forblive i den tredje verden bør man huske at smitten i de hidtidige epidemier overførtes på flyruter mellem verdensdelene – fra Kina til Canada – i løbet af få dage. Globaliseringen kan forøge smittespredning i en grad der langt overgår epidemien i 1918.

Vækstbetingelserne for fugle-influenza ligger i fattigdom og industrielt landbrug, men vores globale forsvar mod epidemier er blevet svækket fordi mange landes sundhedssystemer er blevet undermineret eller helt ødelagt af strukturtilpasning og privatisering. Samtidig er vaccinernes udvikling og produktion underlagt medicinalindustrien luner. Udviklingen og distributionen af vaccinen bremses af ’manglende rentabilitet’ og et patentsystem der tjener medicinalindustriens interesser.

‘The Monster at our Door’ er en dybt væsentlig bog for socialister og andre aktivister som et værktøj mod neo-malthusianismen og undskyldningerne om Guds vrede, der måske bliver skrevet om i mediernes main stream i tilfælde af en epidemi.

Mike Davis’ bog er ikke ligefrem fornøjelig læsning men den illustrerer præcis hvordan ofrene for ethvert udbrud af fugleinfluenza i realiteten er ofre for kapitalismen. Denne sandhed bør spredes så vidt og bredt som muligt og være en del af vore anstrengelser for at vælte dette rådne system.

tidligere bragt i Socialist worker
www.socialistworker.co.uk
Oversat af Rasmus Kværndrup Andersen

Flere artikler fra nr. 248

Flere numre fra 2005

Siden er vist 2704 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside