Socialistisk Arbejderavis
Nr. 249 – 24. november 2005 – side 4
Antiracisme – hvad nu?
Sara Andersen
Sara Andersen fra Internationale Socialisters ungdom gør status over det antiracistiske arbejde
1000 mennesker valgte at bruge en kold mandag aften på at demonstrere og vise, at de ikke ønsker den tone, der i dag præger integrationsdebatten. En demonstration, der på mange måder var ungdommelig, festlig og mangfoldig, men også en demonstration der kan være starten på en langt større antiracistisk bevægelse.
Men for at forstå, hvorfor vi skal bekæmpe racisme, er vi nødt til at forstå, hvilken rolle racismen spiller i samfundet i dag. For at kunne pege på løsninger og alternativer, må vi også pege på årsagen til problemet. Ellers bliver vi ligegyldige.
Når regeringen bruger racismen til at kæde bombningerne i London d.7 juli sammen med den muslimske kultur, og når de retfærdiggør en ulovlig krig og besættelse i Irak med argumentet om, at det er en kamp mod fundamentalister og terrorister, skal vi pege på, at bombningerne i London hænger sammen med krigen i Irak, og at krigen handler om olie og magt.
Når Dansk Folkeparti kritiserer den måde, vi behandler vores gamle på, er det jo ikke forkert, men i stedet for at pege på højere skatter for de rigeste, peger DF på indvandrere og flygtninge som problemet, og fremstår på den måde som et socialt parti, mens de flittigt indgår aftaler om nedskæringer i kommunerne. En tendens, vi også så fremført i Søren Pinds kampagne.
Racisme er institutionaliseret i samfundet, det er et aktivt redskab for regeringen og en murbrækker for indførelsen af en asocial politik. Ved at udpege en syndebuk fjernes folks opmærksomhed fra de reelle sociale problemer i samfundet. En forståelse, vi må tage med os i den fortsatte kamp. Kampen mod racisme er derfor ikke kun en et moralsk spørgsmål, eller en kamp mod nazister og Dansk Folkeparti. Racisme er en del af systemet, og dermed er kampen mod racisme også en kamp mod regeringen, og en kamp om sociale forbedringer – en kamp vi er fælles om. Hetzen mod muslimer er kun begyndelsen, og er en bevidst strategi i regeringens nedskæringspolitik, der også vil ramme andre dele af arbejderklassen.
Derfor må vi skabe en bred antiracistisk bevægelse, der på tværs af organisationer og baggrund samles om det, vi er enige om. Her kan vi bruge de gode erfaringer, vi blandt andet har haft, med de store antikrigsbevægelser og senest Stop Bush, hvor folk fra alle organisationer, partier, grupper og “løsgængere“ gik sammen og dannede en bred bevægelse.
Derudover opstod der lokalgrupper i flere forskellige byer, som bragte nye aktivister på banen, som vi aldrig havde set før, og som skabte netværk på tværs af grupper og organisationer. Hvis målet er at lave en massiv og bred antiracistisk bevægelse, må den bygges op omkring en struktur der er inddragende, og hvor alle kan være med. Bevægelsen skal gøres relevant for folks hverdag, den skal forankres på skoler, universiteter, fagforeninger, arbejdspladser osv.
Vi skal, udover de allerede etablerede netværk, også have fat i både den store gruppe af mennesker, der ikke ønsker “en klam dunst over landet“, men selvfølgelig også dem der hver dag udsættes for hetz gennem lovgivning, folketing og medier. Som socialister skal vi kæmpe de undertryktes sag, og vi skal gøre det sammen med alle andre, der også vil en anden dagsorden.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed