Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 249 – 24. november 2005 – side 11

Fra Daglig Ledelse, Internationale Socialister

Åbent brev til Enhedslisten

IS/U

Til Enhedslistens ledelse og medlemmer

Et stort og anerkendende tillykke med supervalget. Både med fordoblingen af mandattallet og med det faktum at Enhedslisten nu for alvor er blevet det synlige alternativ til Foghs racisme og nedskæringer. Godt gået af Enhedslisten, hvis aktive medlemmer gennem valgkampen, har givet bevægelsen og modstanden en stærkere stemme. For antiracister, fagligt aktive, antikapitalister, skoleelever, børneforældre og børnebørn er der al mulig grund til at kippe med det røde flag over dette kommunevalg. Fremgangen fra Folketingsvalget i februar er fortsat, så modstanden har fået en synlig og klar stemme i Enhedslisten. Det må give yderligere næring til opbygningen af en antikapitalistisk venstrefløj, der omsætter stemmerne modstand mod Den verden og det Danmark Bush, Fogh og Mærsk står for. Det må anspore os til mere antiracistisk aktivitet i fællesskab (som fx demonstrationen 14. november). Det fortæller os om de titusinder af Københavnere, borgere i Gladsaxe og andet godtfolk, som vi kan være aktive sammen med i fx mobiliseringen til den globale Irak-demonstration 18. marts næste år.
Internationale Socialister (IS) har været aktive deltagere i Enhedslistens valgkamp, og gennem den fået mange gode diskussioner og indsigt i Enhedslistens valgkamp. Erfaringer IS vil bruge i sin videre afsøgning af Enhedslisten, og hvorvidt IS kollektivt beslutter at opfordre sine medlemmer til at melde sig ind i Enhedslisten. I de sidste par måneder har valgkampen fyldt meget, og IS har derfor ikke kunnet komme i grundigere diskussioner med Enhedslistens lokalafdelinger og ledelse. På den baggrund har IS besluttet at udskyde sin kongres fra november til d. 4. – 5. marts 2006. Vi mener, at opbygningen af en antikapitalistisk venstrefløj er påtrængende og den fortsatte tilslutning til Enhedslisten understreger mulighederne og nødvendigheden af et spring fremad. Men IS ønsker ikke at tage det store skridt ind i Enhedslisten uden en grundig afsøgning og diskussion.
IS deltager i de næste måneder i møder med Enhedslistens lokalafdelinger og ledelse. Vi fortsætter diskussionen med alle antikapitalister i bevægelsen og den interne afklaring i IS. Vi opfordrer til at orientere sig og deltage i debatten på www.socialister.dk/debatomel
Kammeratlig hilsen IS
Daglig ledelse

Flere artikler fra nr. 249

Flere numre fra 2005

Se flere artikler af forfatter:
IS/U

Siden er vist 2377 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside