Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 250 – 12. januar 2006 – side 6

Danmarks Sociale Forum 2006

Lene Junker

Social forum bevægelsen blev født i 2001 i Brasilien. Her samledes græsrødder fra hele verden for at udvikle et alternativ til World Economic Forum – et mødested for verdens økonomiske og politiske elite. WSF i 2001 blev en megasucces, som spredte sig som ringe i vandet verden over. Befriende slogans som en anden verden er mulig – og mennesker før profit udtrykte nu bevægelsens fælles håb og forventninger til fremtiden.

Forud var gået to årtier med nyliberal økonomisk politik, hvis konsekvenser var voksende global og social ulighed og underminering af naturen og demokratiet. FN rapporter havde i årevis fortalt os alle om denne udvikling. NGO´ere og utrættelige personer, som f.eks. Susan George gjorde en kæmpe indsats for at råbe verden op – uden at det rigtig rykkede.
The Battle of Seattle i 1999 ændrede med ét dette. Den økonomiske og politiske elite forsamlet til WTO møde i Seattle blev stoppet af store demonstrationer, fantasifulde aktioner og et fælles budskab om, at det var de multinationales interesser som stod i vejen for at alle mennesker kunne have et godt liv. Siden Seattle har bevægelsen været i stand til at sætte en mennesker før profit dagsorden, hver gang WTO, EU, G8 m.fl. har holdt topmøder

I 2002 blev det første Europæiske Sociale Forum holdt i Firenze. I Firenze blev den globale antikrigsbevægelse født, fordi 1 million mennesker demonstrerede imod den kommende krig i Irak og fordi vi besluttede at gøre den 15. februar 2003 til en europæisk protestdag mod krigen. Kort tid efter, i januar 2003 besluttede World Social Forum også at gøre 15. februar til en global protest dag mod krigen.

I maj 2005 stemte Frankrig nej til EU-forfatningen. Social forum bevægelsen har medvirket til dette nej, fordi mange forskellige europæiske netværk gennem de seneste år har organiseret kampagner om den nyliberale udvikling af EU.

Mennesker før profit – en anden verden er mulig har siden Seattle inspireret og millioner af mennesker. Dermed har bevægelsen været i stand til at sætte sin dagsorden igennem i bred forstand. Der er skabt tusindvis af netværk på tværs af grænserne, som udveksler viden, erfaringer og aftaler kampagner. Det er meget positivt og en god start.
Men vi har brug for at kunne skabe flere resultater og sejre som den 15. februar 2003 og det franske nej til EU-traktaten 2005.

Den 3-5 februar samles vi til det tredje Danmarks Sociale Forum. Det tegner godt, fordi der i år er mange flere faglige, politiske, NGO’er og andre græsrodskræfter involveret.
For alle, som deltager vil det blive en fantastisk inspirerende weekend. Og hvis vi går i offensiven nu, så vil vi også være i stand til at samle rigtig mange mennesker og skabe fokus om vores event.

Men hvis vi vil forandre verden, må vi også gøre noget sammen. For mig at se står vi hver dag overfor 3 problemer op, som alle kræver en stor fælles indsats fra vores side.
· De nyliberale angreb på velfærden
· Besættelsen af Irak
· Racisme & islamofobi.

Sidst vi forsøgte at gøre noget i fællesskab – da Bush besøgte Danmark sidste

Se også:
SAA 250: Det mener vi: Ikke i vores navn
SAA 250: Danmarks Sociale Forum 2006: Danmarks Sociale Forum vs. Nyliberalisme
SAA 250: Danmarks Sociale Forum 2006: Islamofobien er krigens og nyliberalismens brændstof
SAA 250: Danmarks Sociale Forum 2006: Priser, transport og gratis overnatning – læs her!
SAA 250: Danmarks Sociale Forum 2006: Kampen mod krig starter i DkSF
SAA 250: Danmarks Sociale Forum 2006: Modstanden samles til DkSF – kom med!

Flere artikler fra nr. 250

Flere numre fra 2006

Se flere artikler af forfatter:
Lene Junker

Siden er vist 2878 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside