Socialistisk Arbejderavis
Nr. 250 – 12. januar 2006 – side 9
Filmanmeldelse
Guerilla Girl
Asta Land Olesen
I november vistes på cph:dox (politiske dokumentarfilm i København) blandt mange andre, en dansk film om FARC: De revolutionære væbnede styrker i Colombia.
De er marxister og har desuden den store, sydamerikanske folkehelt, general og senere præsident, Símon Bolívar‚s ideer om et forenet Sydamerika med i deres ideologiske grundlag. Han befriede Venezuela, Colombia og Ecuador fra det spanske styre(1819- 22).
FARC er af EU og USA kaldt terrorister. De “gamle terroristlande“ i vestens ordbog er IRA, FARC, PFLP OG ETA m fl. Selve organisationen ville ikke have overlevet så længe(over 40 år) hvis ikke de kæmpestore regnskove og Andesbjergene havde beskyttet dem.
De har været i borgerkrig lige så længe med regeringernes tropper og de paramilitære højregrupper. Landet er rigt på naturressourcer. Der er olie og platin, der dyrkes først og fremmest kaffe og bomuld.
Men folk er gennemgående meget fattige. Det er en blandet befolkning af mestizer(en blanding af indianere og hvide) som er den største gruppe, en mindre gruppe af spanske efterkommere hvoraf et mindretal er meget rige, samt en hel del efterkommere af afrikanske slaver, indianere og tilflyttere. Med den viden FARC´s folk har om landets store rigdomme kæmper de for at skaffe et ordentligt offentligt system i sundhedsvæsen, skolevæsen og andre livsvigtige forhold for de fattige. Colombia er opdelt i regioner, hvoraf to er styret af stærke guerillaer som FARC.
Filminstruktøren hedder Frank Piasecki Poulsen. Han er debutant og skal i nærmeste fremtid deltage i en dokumentarfestival, Årets Debut, i Amsterdam. Han har fået meget ros, undtagen i de kredse og ikke mindst i USA, som hader FARC. Han har valgt en universitetsstuderende, Isabel fra middelklassen som hovedperson sammen med kammeraterne i regnskoven.
Ofte filmer de om natten- vi sidder åndeløse og er med til at lytte efter fjenderne derude. Det eneste lys vi ser, er rester fra bålet og de små lygter, som dækkes, når der er fremmede lyde eller fly... Vi ser og hører det første interview, hvor Isabel melder sig til lejrlederen, som er ansvarlig i de kommende tre måneders træning af de nyankomne.
Hun fortæller om sin far, som har støttet og opmuntret hende – han er selv revolutionær. Hun er 21 og er klar over at hun skal være her for livet.
Vi ser den lange, daglige træning, som er fysik hård, vi hører regnen, der trommer på halvtaget i teoritimerne, vi ser tavlen, diskussionerne med kammeraterne, det daglige bad i floden. Der er hårdt slid med brændehugning, madlavning. Ja, hvordan får de mad? Isabel skal lære at dræbe en ko. En blodig scene, som hun(og vi) er dybt rystede over. Koen er bundet til et træ. Hun skal stikke den i halsen. Det tager frygtelig længe, før den dør!
En dag får de foredrag om svangerskabsforebyggelse med påmindelse om ansvaret, fordelt på begge køn. Vi ser en fest, hvor mænd og kvinder danser tæt og let salsa.( Og vi tænker, det var da godt at de fik det foredrag om forebyggelse.)
De første øvelser med gevær foregår på brændepladsen hvor de skal save deres “gevær“ i træ. Senere bliver hun en meget dygtig skytte med det rigtige gevær... Med stor finhed har instruktøren vist venligheden og ømheden mellem dem, der nu efter lang eller kortere tid skal skilles. De er bevægede. Måske ses de aldrig mere. Vi har set mennesker forandres, Isabel fx. Der er sket en udvikling med dem alle. De forstår sammenhængene og vigtigheden af fællesskabet.
Det e r en meget god film! Lederen af FARC i Colombia tillod for første gang at der blev filmet i en af de hemmelig lejre Han forlangte selvfølgelig at se hele den færdige film. Men Frank P. Poulsen krævede at få hele filmen tilbage, hvis der blev censureret i den. Da det var lige ved at ske, holdt han på sit og fik sin vilje. Også der, hvor der blev spurgt til påstanden om, at de lever af narkotikasalg.
Det korte svar var, at de ønsker kokadyrkningen tilbage til de indianske bønders metode. Hvad end sandheden er, er det lykkedes at vise en menneskelig film uden propaganda. Frank P.P. vil gerne være med til at nuancere billedet, enkelt og uden store slagord.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed