Socialistisk Arbejderavis
Nr. 25 – December 1986 – side 3
Faglig kamp mod farlige stoffer
Freddie Nielsen
Lige siden begyndelsen af 30’erne, har man vidst, at asbestfibre kunne give asbestose. Og allerede i 40’erne og 50’erne kom der beviser på, at det kunne give lungekræft.
Men ligesom med alle andre stoffer, er det ikke bevidstheden om deres farlighed, der har ført til, at myndighederne har grebet ind. Arbejderne skulle først true med, at de ville tage sagen i egne hænder.
I løbet af det sidste års tid har mange skoler og børnehaver været lukket på grund af asbestrenovering. Og i slutningen af oktober strejkede knap 60 bygningsarbejdere, der arbejdede med ombygningen af Lauritsen rederiets fremtidige hovedkontor på Sct. Annæ Plads i København.
Firmaet IKAS Isolering (et Lauritsen datterselskab) havde erklæret bygningen asbestfri før arbejdet gik i gang. Men efterhånden som den indvendige nedrivning skred frem, dukkede der alligevel asbest op flere steder.
Strejken
Arbejdstilsynet (AT) blev tilkaldt 24. oktober. Her gav de påbud om, at der ikke måtte arbejdes i de områder, hvor der var fundet asbest, samt at der skulle foretages en grundig rengøring. Da der stadig ikke var sket en reel rengøring, besluttede samtlige faggrupper på et fællesmøde tirsdag 28. oktober at forlade bygningen og ikke genoptage arbejdet, før der var vished for, at arbejdsstederne var asbestfri.
Det var først, da man tog sagen i egne hænder, at der begyndte at ske noget. Pludselig kom der gang i at få bygningen opdelt i sektorer og få indkapslet asbestområderne, og der blev foretaget målinger overalt.
Resten af ugen blev der ikke arbejdet i bygningen (undtagen rengøringsfolkene). AT var blevet tvunget til at lukke bygningen, og Byggefagenes Sikkerhedspatrulje (BS) blev inddraget. Ikke før 3. november kunne de første områder erklæres for asbestfri og arbejdet blev genoptaget.
Strejken var bemærkelsesværdig, dels ved at alle enige om at alle faggrupper var enige om at forlade bygningen på grund af faren. Dels ved at alle fik fuld løn for den tid, man sad i skurene. Samtidig var man enige om, at det påhvilede arbejdsgiverne at bevise, at området var asbestfrit, ikke omvendt.
Strejken viser, at der kun kommer resultater, hvis arbejderne selv kæmper. På Dyvekeskolen på Amager var det lærerne, der måtte kræve ordentlig rengøring efter en asbestrenovering, og de måtte nægte at tage skolen i brug igen, før der skete noget.
Dette samme var tilfældet på Sct. Anna Plads. På trods af, at entreprenørerne ikke havde noget økonomisk i klemme, var produktionen vigtigere end arbejderens helbred. Også AT var trevne. Det var først efter arbejdernes egen aktion, at de kunne gå med til at lukke bygningen.
Byggefagene
Men samtidig viser strejken også, at det ikke nytter noget at beslutte sig for at gå i strejke, og så forvente at andre rager kastanjerne ud af ilden – hvad enten det er AT eller fagforeningerne.
Da BS blev inddraget, var de meget oppe på mærkerne. Men da de første områder blev erklæret asbestfri, trådte deres begrænsninger tydeligt frem.
De turde ikke gå længere end at henvise til en tidligere arbejdsretsdom. Den fastslog, at det var overenskomststridigt, hvis fagforeninger opfordrede til at nægte at arbejde med asbest, hvorimod arbejdere ikke kunne indklages for individuelt at nægte det.
Splittende dom
Den dom er udtryk for, at selv arbejdsretten ikke har kunnet sidde asbestfaren overhørig. Men den lægger op til utrolige splittelser, fordi det bliver op til en individuel afgørelse, om man vil arbejde med asbest.
Det var unægteligt en svaghed, at der var så store forventninger til fagforeningerne, at diskussionen blandt de strejkende ikke drejede sig om videre skridt. Da BS bakkede ud, var der en udbredt rådvildhed, og kun to arbejdere nægtede at gå ind, med det resultat, at de følte sig tvunget til at sige op.
Den nye ‘skrappe’ asbestrenoverings-bekendtgørelse indbyder ligefrem til nem profit. Ved at firmaer tager sig betalt for det ekstra arbejde, der er ved sikkerhedsforanstaltningerne, og så skider på sikkerheden alligevel. Hvilket både Dyvekeskolen og Sct. Annæ Plads viser.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed