Socialistisk Arbejderavis
Nr. 25 – December 1986 – side 5
Miljø – en død sild
Pia Larsen
“Først, når skidtet falder ned på direktørens hat, så får vi en miljødebat,” hed det i en slumstormersang fra 60’erne. I dag er det sket.
Fiskerikapitalen frygter konsekvenserne af iltmanglen i Kattegat. Politikkerne i hovedstaden er efter Tjernobyl blevet bange for, at også de vil rammes, hvis Barsebäck lækker. Borgerfruerne tør heller ikke købe fisk efter giftstrømmen fra Rhinen.
De politiske partier i Folketinget er i øjeblikket ved at træde hinanden over tæerne for at vise sig så grønne som muligt. Miljøspørgsmålet er blevet en rød klud for partierne, fordi det er en hårfin balancegang at være grøn uden at komme i konflikt med stærke kapitalgrupper som landbrug og industri.
Men den borgerlige regering er tvunget til at foretage sig noget for ikke at tabe ansigt.
Gammelt nyt
Opsvinget i miljødebatten, som fulgte efter Tjernobyl, er yderligere styrket af alarmerende rapporter om iltsvind og fiskedød i havet omkring Danmark. Forskere peger på, at miljøet snart ikke kan holde stand mod de skader, som samfundet ustandselig påfører det.
Oplysningerne er for så vidt ikke nye. Biologer har i årevis blinket med den røde lampe. Man kan snart ikke høre om en dyreart, uden at det samtidig oplyses, at den er truet på grund af forurening. Fiskerne brokker sig ikke så meget over fiskerkvoterne mere – deres problem ligger i at fange fisk nok til at opfylde dem.
Miljøstyrelsen fastslog i en rapport i 1984, at landbruget var hovedkilden til forureningen af de indre danske farvande. Forbruget af kunstgødning og udsivningen af kvælstofholdige forbindelser fra markerne var hovedårsagen til fiskedød og iltmangel.
Men ingen af de “ansvarlige” politikkere er særlig ansvarlige. Tydeligst er nok Venstres forsøg på at holde landbruget uden for lovgivningen. Under devisen – rigtige landmænd sviner ikke – vil landbrugsministeren, Britta Schall Holberg fra Venstre, absolut ikke tvinge landbruget til noget af betydning.
Socialdemokratiet var i foråret nær ved at få flertal for en afgift på 40 øre pr. kg. brugt kunstgødning. Et meget beskedent forslag, som ingen mente ville begrænse brugen af kvælstof. Men som så mange gange før lykkedes det en alliance af landbrugets organisationer og Venstre at presse firkløvret på plads og hindre, at forslaget blev til noget.
Hverken handling eller aktion
I efteråret blev miljøminister Christian Christensen tvunget til at komme med en plan mod forureningen – “Havet omkring Danmark”.
Handlingsplanen indholdte ikke megen handling. Den var først og fremmest en opsummering af, hvad der allerede var gjort, og det var hurtigt overstået.
Det nye bestod i, at rensningsanlæggene skulle udbygges et par år hurtigere, og at amterne skulle skærpe tilsynet. Når landbruget er færdig med NPO-behandlingen, den der handler om forurening med husdyrgødning, skal erhvervet reducere handelsgødningen med omkring 100.000 tons.
Og så skal alle de virksomheder, der har tilladelse til at lede spildevandet uden om de kommunale rensningsanlæg, have nyvurderet deres tilladelse inden for de næste to år.
Danmarks Naturfredningsforening var hurtigt ude med kritikken af “Havet omkring Danmark” – der er hverken handling eller aktion i den, sagde de.
Særlig vidtgående var planen da heller ikke. Den trådte ingen virksomheder over tæerne, og den medførte hverken forbud eller påbud. Naturen måtte stole på de gode intentioner – en tillid den er ved at dø af.
Det viste sig også, at det forlig, som landbruget og miljøministeren indgik først i november, hvilede på helt forkerte tal for kvælstof-forureningen. Og landbruget vidste godt, at man havde underdrevet tallene meget stærkt.
Landbruget har det jo ikke så godt. Siden EF-tilslutningen i 1972 har det fået besked på at producere så meget som muligt – koste hvad det vil, også på miljøområdet. Landbrugene er blevet intensiveret, og producerer naturligvis mere med kunstgødning. Det er EF-politik. EF giver støtte til kornproduktion til overskudslagrene!
Det intensive landbrug driver rovdrift på naturen og udpiner jorden. Det er så meget mere vanvittigt, når fødevarer rådner op i EF’s lagre, og store dele af jordens befolkning sulter!
Den kapitalistiske produktion tager ikke udgangspunkt i fornuft og behov.
Bare grønnere og grønnere
Ingen af folketingets partier tør lave et frontalt angreb mod hovedkilden til forureningen – landbruget og industrien.
Venstres bagland er først og fremmest landbruget. “Vi hverken kan eller skal kontrollere landbruget,” siger landbrugsministeren, og sætter sin taburet ind på spørgsmålet.
Så længe man skændes om landbrugets forurening vil de Konservative og Kristelig Folkeparti godt kræve en skarpere lovgivning. Men prisen er at forholdet til Venstre ryger – og det kan true regeringens eksistens.
De konservative vil gerne styrke sin profil op til det kommende valg overfor Venstre som ledende borgerlig rival. Og det er givet, at en forestående valgkamp kommer til at stå i miljøets tegn.
Socialdemokratiet vil heller ikke forbyde bruge af giftige stoffer. En matros blev for kort tid siden fyret fra deres højborg, DSB, fordi han havde fået hjerneskade efter årelangt arbejde med skibslak.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed